Talblindhed
1   19

Talblindhedstest skal drøftes i forligskredsen

Undervisningsministeren har svaret på spørgsmål fra Anni Matthiesen, Venstre om talblindhedstesten. Den sendes nu til videre diskussion i forligskredsen. Folkene bag testen ønsker iværksat et pilotprojekt med afprøvning af testen i tre år.

Talblindhedstesten blev færdigudviklet tidligere i år og sendt til Undervisningsministeriet lige før folketingsvalget. Det er ansatte på DPU og professionshøjskolen Absalon, der har udviklet testen.

Sendt til forligskreds

17. september bad Anni Matthiesen fra Venstre undervisningsministeren om at "redegøre for status på test af talblindhed til brug for skolerne som aftalt med folkeskolereformen fra 2013". Nu har undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil svaret, at projektet ganske rigtig er afsluttet, og at "det ikke har været muligt inden for projektets ramme at udarbejde en endelig national test, der med den fornødne sikkerhed kan anvendes til at diagnosticere talblindhed".

"Forklaringen er blandt andet, at forskningsfeltet er forholdsvis umodent. Der eksisterer således ikke bred (international) konsensus om definitioner eller testmetoder. Det betyder blandt andet, at der vil være behov for yderligere afprøvning og viden, før det kan vurderes, om testen med tilstrækkelig sikkerhed vil kunne anvendes som en national test af talblindhed i 4. klasse", skriver undervisningsministeren i svaret.

Artiklen fortsætter under banneret

"Det er vigtigt for regeringen at understøtte en tidlig indsats og hjælp til elever og lærere, der har behov for støtte. Men en test for talblindhed skal identificere de rigtige elever og ikke fejldiagnosticere", står der videre i svaret.

Pernille Rosenkrantz-Theil fortæller, at rapporten om projektet er sendt til folkeskoleforligskredsen for at blive drøftet på et kommende forligskredsmøde.

Testen er klar

Lektor på professionhøjskolen Absalon Bent Lindhardt er en af folkene bag talblindhedstesten, og han undrer sig over, at ministeren ikke har kontaktet personerne bag testen.

"Svaret virker, som om testen er skudt til hjørne. Men der foreligger faktisk nu en test, som gennemgår alle de krav, der er til sådan en. Den er så sikker, den kan blive med de forskningsresultater, der foreligger. Derfor foreslår vi, at man laver et pilotprojekt, hvor man prøver talblindhedstesten af i nogle kommuner. Vores råd er, at man gør testen vejledende i en treårig periode og så eventuelt justerer den ud fra pilotprojektet", siger Bent Lindhardt.

Han fortæller, at det er rigtigt, at det er svært at udforme en talblindhedstest, fordi begrebet bygger på en skrøbelig definition. Det er et problem verden over, at talblindhed er defineret forskelligt. Og for eksempel eksisterer der 20 gange mere forskningslitteratur om ordblindhed, end der findes om talblindhed.

"Vi håber meget, at problemet bliver bragt op i en offentlighed, for det er et stort problem for mange. Derfor ønsker vi at få afprøvet testen og gøre den vejledende i en treårig periode. For talblindhedstesten ligger klar", siger Bent Lindhardt.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.838 andre er allerede tilmeldt

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.009 andre er allerede tilmeldt
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen