Autisme-spektret
1   30

Evaluering: Aarhus' Nest-model ser ud til at gavne elever med autisme

Aarhus Kommune har fået stor opmærksomhed for sit arbejde med at inkludere elever med autisme i såkaldte Nest-klasser. Nu viser en evaluering, at eleverne både stortrives og klarer sig godt fagligt. Det er dog for tidligt at konkludere, at Nest virker, siger professor.

I Nest undervises normalt begavede elever med autisme i almene klasser ud fra en pædagogik, som tilgodeser eleverne med autisme. Samtidig er der fokus på, at alle klassens elever lærer og trives og får mulighed for medborgerskab.

Modellen er udviklet i New York, og i 2015 begyndte Aarhus Kommune at uddanne lærere og pædagoger i metoden, hvor man tilrettelægger en rolig og struktureret skoledag ved hjælp af velkendte specialpædagogiske greb. Nest er ikke blot en metode, men en model for, hvordan man kan skabe sammenhængskraft mellem fundament, systemstrukturer, samarbejdsstrukturer og pædagogiske metoder - dét, der benævnes som Nest i en nøddeskal.

Artiklen fortsætter under banneret

Fakta om Nest

Nest er engelsk og betyder rede. Visionen er, at læring bedst finder sted i en omsorgsfuld rede.

De centrale læringssætninger er:

  • Børn er mere ens end forskellige, og børn lærer og udvikler sig sammen.
  • Hvis børn ikke lærer på den måde, vi underviser dem, må vi undervise dem på en måde, så de lærer.

Om Nest i klassen:

  • To voksne, der underviser efter en struktureret co-teaching model.
  • Færre børn, idet klassekvotienten i børnehaveklassen er på 16 elever, hvoraf fire har autisme (klasserne udvides senere i skoleforløbet).
  • Struktur og ro i klassen funderet i systematisk didaktik og specialpædagogik for alle.

Principperne afprøves på Katrinebjergskolen i Aarhus, hvor i alt 34 elever med autisme og 74 distriktselever går i Nest-klasser. Principperne er også introduceret i almenundervisningen på 17 andre distriktsskoler, ligesom der er arbejdet med Nest i et dagtilbud.

I 2016 oprettede kommunen to Nest-klasser på Katrinebjergskolen. I alt begyndte 16 elever i hver børnehaveklasse, heraf fire med autisme. Siden har skolen oprettet to nye Nest-klasser om året, så skolen nu har otte klasser i alt.

Eleverne udviser signifikant mindre autismeadfærd

I dag offentliggør Aarhus Kommune en evaluering, som kommunens PPR har lavet sammen med blandt andre Trygfondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet og Psykologisk Institut ved Aalborg Universitet. Evalueringen er foretaget i slutningen af 2. klasse hos den første årgang danske Nest-elever for at undersøge, hvordan elevene har udviklet sig.

Resultaterne viser blandt andet, at eleverne med autisme nu udviser signifikant mindre adfærd, der forbindes med deres diagnose end ved skolestarten. Samtidig vurderer både forældre og lærere, at halvdelen af børnene ikke udviser problematiske symptomer associeret med autisme.

Derudover ligger trivslen og fraværet i Nest-klasserne på samme niveau som i sammenligningsklasserne. Eleverne med autisme kommer altså i skole, som de skal.

Fagligt klarer eleverne i Nest-klasserne sig som forventet eller ligefrem bedre, end hvad man kan forvente for alderstrinnet.

Det har kun været nødvendigt at omplacere én elev

Chefpsykolog og leder af Pædagogisk­Psykologisk Rådgivning og Specialpædagogik i Aarhus Kommune, Jan Kirkegaard, kan næsten ikke få armene ned over den positive evaluering.

"Evalueringen lever op til vores forventninger. Vi havde tre hovedspørgsmål, da vi gik i gang: Kan man overføre en undervisningsform fra USA til Danmark, eller er der kulturelle forskelle, som gør det umuligt? Vil forældrene være med, når nu de har fået tudet ørene fulde af, at inklusion ikke fungerer? Og kan elever med autisme gå i et alment skolemiljø over længere tid? Vi har i høj grad haft succes med svarene på alle tre spørgsmål", siger han.

Hovedresultater

Formålet med den afsluttende evaluering er at undersøge, hvordan de to første Nest-klasser med skolestart i 2016 har udviklet sig fra projektets start i børnehaveklassen til sidste halvdel af 2. klasse.

Hovedresultaterne viser at:

  • Eleverne med autisme vurderes til at udvise signifikant mindre adfærd, der forbindes med autisme nu end fra start, hvilket ikke er tilfældet for sammenligningseleverne i specialklasserne, der siden start ikke har opnået nogen signifikante forbedringer. Eleverne med autisme i Nest-klasserne har oplevet en positiv udvikling i så høj grad, at halvdelen af dem nu af både deres forældre og lærere vurderes til, at de samlet set ikke udviser problematiske symptomer associeret med autisme.
  • Den generelle trivsel hos eleverne i Nest-klasserne, baseret på den nationale trivselsmåling, er overordnet set ikke forskellig fra eleverne i sammenligningsklasserne. Elevernes trivsel over tid viser heller ingen signifikante ændringer. Betragtes elevernes skolefravær, som også kan give indikationer om elevernes generelle trivsel, er det på niveau med jævnaldrende i sammenligningsklasserne.
  • Ses de som en samlet enhed klarer eleverne i Nest-klasserne sig fagligt bedre end normen for deres klassetrin i læsning og matematik i 1. klasse, og som det forventelige for deres klassetrin i stavning i både 1. og 2. klasse. Betragtes de to elevtyper i Nest-klasserne hver for sig, klarer eleverne med autisme sig isoleret set fagligt svarende til deres alder i stavning, mens de i matematik og læsning klarer sig bedre end normen for klassetrinnet.
  • Klassekammeraterne uden autisme klarer sig bedre end normen i læsning og som det forventelige for klassetrinnet i matematik og stavning. Der er ikke indsamlet data fra de faglige test i sammenligningsklasserne, hvilket betyder, at det ikke er muligt at afgøre, i hvilken grad eleverne i Nest-klassernes faglige resultater kan tilskrives Nest.

Note: Der er udvalgt i alt seks sammenligningsklasser - tre specialklasser og tre almene klasser i Aarhus Kommune. Elever med autisme i Nest-klasserne kan således sammenlignes med elever med autisme, som går i specialklasse. Elever uden autisme sammenlignes tilsvarende med elever i almene klasser.

Aarhus Kommune er nået op på 33 børn med autisme i sine Nest-klasser på Katrinebjergskolen, og det har kun været nødvendigt at omplacere én elev.

"De første Nest-klasser er gået i gang med det fjerde skoleår, så eleverne har gået i skole i så lang tid, at resultaterne ikke er tilfældige", siger Jan Kirkegaard.

PPR-chefen er særlig glad for et bestemt resultatet

Evalueringen indeholder også positive resultater, PPR ikke havde forventet. Blandt andet at eleverne med autisme efter tre år har markant mindre autismeadfærd.

"Børn med autisme har ofte svært ved at indgå i sociale relationer, og det kan gøre dem angste, urolige og udadreagerende. Der er eksempler på, at det er lykkedes at inkludere elever med autisme, men det er første gang, at vi i så stor skala ser børn udvikle sig så positivt. Vi kan naturligvis ikke helbrede dem for deres autisme, men det tyder på, at Nest kan bringe deres adfærd markant tættere på normalområdet. De kan være i klassen og modtage den samme instruktion fra lærerne som de øvrige elever. De magter også frikvarterne", siger Jan Kirkegaard.

Når det mislykkes at inkludere enkeltelever med autisme i almene klasser, skyldes det ofte, at strukturen omkring barnet ikke rækker, mener PPR-chefen.

"Det lykkes vi med i Nest, og det er et markant resultat, som jeg er særlig glad for".

Ellers hæfter han sig ved, at eleverne fagligt er på niveau med det forventelige, og i matematik og stavning ligger de over.

"Deres indlæringskurve er som forventet og et par steder til den gode side. Det er væsentligt, at vi ikke sætter deres indlæring over styr i Nest", siger Jan Kirkegaard.

De voksne skal se betydningen af at arbejde i team

Nest virker, fordi rammen for både skoledagen og for lærerne og pædagogernes rolle står helt tydelig for eleverne. Det gælder hele dagen igennem.

"Principperne og måden at kommunikere på er bestemt på forhånd og bruges af alle de lærere og pædagoger, børnene møder igennem dagen. Det stiller krav om kompetenceudvikling af personalet, og forældrene skal være grundigt informeret om, hvad Nest går ud på. De forudsætninger skal være på plads", understreger Jan Kirkegaard.
Nest bygger på den grundsætning, at børn er mere ens end forskellige.

"Det betyder, at lærere og pædagoger først og fremmest skal se børnene og ikke diagnosen. 'Det kan godt ske, at du har en autismediagnose, men vi koncentrerer os om dig som det barn, du er'. Det har personalet i Nest-klasserne taget til sig", siger PPR-chefen.

Det handler dog ikke kun om at tilegne sig metodiske og didaktiske tilgange. Det handler også om at se betydningen af at arbejde i team.

"Det ligger fast, at lærerne og pædagogerne arbejder i team og benytter sig af co-teaching, og det reagerer de positivt på. Lærerne synes, de har fået tid til at koncentrere sig om undervisningens indhold, fordi deres funktion og rolle er givet på forhånd. Den vej rundt er evalueringen også positiv", siger Jan Kirkegaard.

Ro, struktur og systematisk tilgang gavner også almene elever

Samlet set peger resultaterne i retning af, at eleverne i Nest-klasserne udvikler sig positivt på flere områder. Det gælder også de almene elever, som kommer fra skolens distrikt. Fagligt klarer de sig bedre end normen i læsning og som forventet for klassetrinet i matematik og stavning. Derudover ser de ud til at trives i deres klasser.

Det hæmmer altså ikke de almene elever, at undervisningen bygger på ro, struktur og systematisk tilgang til hverdagen.

"Almindelige børn også har brug for tydelighed og rammesætning fra de voksne. Når vi hører om uro i klasser, elever med grænseoverskridende adfærd og vold mod lærere, skyldes det, at rammerne ikke matcher børnenes behov. Vi har ikke udvalgt de almene elever til vores Nest-klasser. De kommer fra skoledistriktet og profiterer af, at de kan mærke, hvad de voksne forventer, at de gør. Derfor falder de til ro. Det karakteriserer Nest, at der er en høj grad af ro, og det stimulerer helt almindelige børns indlæring", siger Jan Kirkegaard.

Trods de gode resultater er Nest ikke svaret på alt.

"Hos nogle børn manifesterer autismen sig på en måde, så de skal have et meget specialiseret tilbud, for eksempel fordi de er meget angstprægede, er på kanten af deres selvforståelse eller ikke er helt på omgangshøjde kognitivt. Et stigende antal børn bliver diagnosticeret med autisme, så der vil være brug for Nest, men der vil også stadig være brug andre tilbud".

Datagrundlaget for spinkelt til skråsikre konklusioner

Mens Jan Kirkegaard er begejstret for evalueringen af Nest, så er professor Simon Calmar Andersen fra Trygfondens Børnecenter mere forbeholden.

"De første indikationer ser gode ud, men det er for tidligt at sige, at Nest virker. Det er datagrundlaget for spinkelt til. Fra start har der kun været én skole med to klasser, så det er svært at isolere, om de observerede ændringer skyldes Nest, en god skoleledelse eller andre årsager. Så jeg tør ikke sige, at Nest på andre skoler vil give lige så gode resultater", siger Simon Calmar Andersen, som har været med til at foretage evalueringen.

En anden begrænsning i evalueringen er, at der ikke findes oplysninger på alle relevante data.

"Vi har ikke haft mulighed for at sammenligne elevernes faglige udvikling med sammenlignelige klasser. Derfor holder vi dem op mod normen for, hvad der er typisk for elever på den alder på landsplan. Det havde været bedre, hvis vi havde kunnet sammenligne dem med klasser, hvis elevsammensætning ligner dem på Katrinebjergskolen, især når der er interesse for, om Nest kan bruges andre steder end i Aarhus", siger Simon Calmar Andersen.

Nest bør følges tæt, inden man siger, at vi har fundet modellen

Hvis andre kommuner vil indføre Nest-klasser, bør de lægge en plan for, hvordan de vil følge elevernes trivsel og faglige udvikling, anbefaler Simon Calmar Andersen.

"De bør have reelle sammenligningsklasser, så de ikke bare siger, at det ser meget godt ud i Aarhus, så det kører vi med. For eksempel gav den første statusevaluering i Aarhus en indikation af, at det faglige niveau ikke var godt, heller ikke hos de almene elever i Nest-klasserne. Nu er det forhåbentlig bedre, men vi har ingen sammenlignelige klasser at holde det op imod", siger professoren.

Alligevel ser han et oplagt perspektiv i Nest.

"Vi har lavet et forsøg med at bruge specialpædagogiske undervisningsprincipper i almene klasser. Her peger evalueringen på, at når læreren har en kollega med i klassen en gang om ugen, så får læreren brugt de Nest-elementer, hun har lært. Jeg har en ide om, at mange lærere er udfordret af klasserumsledelse, fordi de ikke ved, hvad de konkret skal gøre. Min hypotese er, at hvis man laver en kombination af Nest og specialpædagogik, så får lærerne håndgribelige redskaber, og de får så hjælp fra en kollega til at få dem brugt til hverdag", siger Simon Calmar Andersen.

Nest skal tilpasses elevernes alder

Jan Kirkegaard er enig i, at der er behov for fortsat at følge Nest.

"Vi er lykkedes på Katrinebjergskolen, og vi kan se, at de næste årgange på skolen ligger i slipstrømmen på evalueringsresultaterne fra de første to klasser. Men i forskningsmæssig forstand skal vi følge eleverne i længere tid, inden vi kan sige, om Nest vil have en effekt på andre skoler", siger PPR-chefen.

Derudover står Aarhus Kommune over for den udfordring, at man ikke har erfaring med at bruge Nest på mellemtrin og i udskoling.

"Det er vi nødt til at tage fat på snart. Vi skal tilpasse strukturen til elevernes alder, men alle børn har brug for tydelighed. Det har vi set i New York, hvor de har en grundstruktur, som kører igennem hele skoleforløbet, men den udmøntes forskelligt. Det må bare ikke være på bekostning af tydelighed, rammer og rytme. Så der venter os stadig et stykke udviklingsarbejde", siger Jan Kirkegaard.

Aarhus har planer om at udbrede Nest til andre skoler

I Aarhus er der politisk opbakning til at fortsætte Nest-arbejdet.

"Uanset elevernes forskellige forudsætninger trives de sammen med kammeraterne og lærer det, de skal. Der er al mulig grund til, at vi arbejder videre med Nest, for vi har brug for positive veje til at komme børn med særlige behov i møde i skolerne", siger rådmand for børn og unge Thomas Medom (SF) i en pressemeddelelse.

Når eleverne fra Tovshøjskolen og Ellekærskolen til næste år samles på én skole, skal lærerene sandsynligvis arbejde ud fra Nest-principperne i skolens almene klasser. Derudover overvejer kommunen at oprette en værtsskole nummer to, måske for elever med ADHD.

"Jeg er overbevist om, at børn med ADHD også vil kunne profitere af den tydelighed, der ligger i modellen. Traditionelt har vi enten inkluderet elever med diagnoser i almenklasser eller givet dem et specialtilbud. Nest beskriver en tredje vej, som alle har glæde af, hvis vi har kompetencerne til at levere rammen i modellen. Det er det spor, vi vil forfølge i de kommende år", siger Jan Kirkegaard.

Nest kommer samfundet til gavn på sigt

PPR-chefen ser perspektiver i Nest, som rækker ud over skolen.

"Nest-klassernes elever med autisme bliver rustet til at tage del i samfundslivet, så vi vil få mere ud af deres evner og kompetencer. Det vil gavne både dem, deres forældre og samfundet, hvis vi kan undgå, at de skal på overførselsindkomst. Derfor er mange kommuner interesseret i at høre nærmere om Nest", siger Jan Kirkegaard og tilføjer, at det bliver spændende at følge Nest i et større tidsmæssigt perspektiv.

Resultaterne af evalueringen drøftes i dag ved den nationale konference 'Alle kigger mod Nest' på Aarhus Rådhus. Du kan læse rapporten via dette link:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.417 andre er allerede tilmeldt