Inklusion
0   25

130 lærere uddannes i at styrke inklusionen med Nest

Aarhus Kommune satser massivt på, at elementer fra den amerikanske inklusionsmetode Nest kan forebygge, at sårbare børn i almene klasser mistrives. Forskere følger tiltaget for at se, om lærerne er på rette vej.

Hvis det hjælper elever med særlige behov, vil det også være godt for klassens andre elever. I hvert fald er det ikke en ulempe for nogen elever, at der for eksempel altid er ryddet op i klasselokalet, eller at de kan se på et ur på tavlen, hvor lang tid de har tilbage af en opgave. Det er tanken i Aarhus Kommune, hvor 130 lærere på 17 skoler har været på kursus i, hvordan de kan styrke deres klasseledelse og relationelle tilgang til eleverne på 4. og 5. årgang.

De 130 lærere har fra august til februar i år været på kompetenceforløb i den amerikanske Nest-metode, og halvdelen har efter lodtrækning fået tilknyttet en inklusionsvejleder, en AKT-lærer (adfærd, kontakt, trivsel) eller en anden resurseperson som co-lærer. Co-lærerne har også deltaget i forløbets fem kursusdage, og i dette skoleår har makkerparrene to en halv klokketime om ugen til at forberede sig, undervise og evaluere sammen.

Artiklen fortsætter under banneret

»TrygFondens Børneforskningscenter er i gang med at sammenligne lærerne med og uden en co-lærer. Forskerne har tidligere afdækket, at en tolærerordning i netop to en halv time om ugen øger inklusionskraften på 4. og 5. klassetrin, så det bør vi også opnå. Vi finder også ud af, om vi får en endnu bedre effekt ved at kombinere tolærerordningen med elementer fra Nest«, siger Jan Kirke­gaard, pædagogisk chef for PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og Specialpædagogik i Aarhus og leder af kommunens Nest-program.

Der er også en anden grund til, at tolærerordningen er landet på to en halv time i projektet.

»I år betaler kommunen skolerne for den ekstra lærer, men hvis vi kan se en effekt, skal det være økonomisk overskueligt for skolerne at køre videre, for eksempel ved at omlægge timer i klasser eller på årgange med elever med særlige behov. Vi skal ned i en skala, så det er operationelt«, siger Jan Kirkegaard.

Målet med Nest light-projektet er at stille inklusionsredskaber til rådighed for lærerne, hvor PPR næsten kan garantere, at de har en positiv effekt.

»Vi skal være varsomme med at sige, at forskerne finder frem til én sandhed, men vi håber, at de kan give os et markant fingerpeg, så vi kan arbejde videre med formen. Det er vigtigt, at vi klæder skoler, lærere og pædagoger på til at give sårbare børn en stabil skolegang så tæt på det normale som muligt. På den måde kan vi undgå, at der skal en særlig indsats til, for at de kan tage en uddannelse og få job. Derfor er der også et samfundsøkonomisk perspektiv i projektet«, siger Jan Kirkegaard.

Nest giver et intuitivt svar

PPR-psykolog Anna Crawford Kromann har undervist de 130 lærere i co-læring og Nest-elementer. Hun vurderer, at man vil kunne se forskel på udbyttet for de lærere, der har en co-lærer, og dem, der alene har fået kursusdelen.

»Det afgørende ved Nest er, at man vælger metoder, som er gode for alle i klassen, at metoderne understøttes af co-læreren, og at lærer og co-lærer arbejder vedholdende med dem. Nest giver et intuitivt svar på, hvordan vi kan lave inkluderende undervisning ved at rammesætte klasserummet på en anden måde og løfte de voksnes kompetencer«, siger Anna Crawford Kromann.

PPR bruger ordet co-læring i stedet for co-teaching for at gøre det tydeligt, at der er fokus på læring for både elever, lærere og co-lærere, og for at projektet kan bidrage til dialogen om, hvordan professionelle læringsfællesskaber kan se ud i en dansk kontekst.

Lærerne er blevet undervist i specialpædagogiske strategier, klasserumsledelse og relationelle tilgange til eleverne. Det handler for eksempel om, hvordan man ved hjælp af indretning og visuel støtte kan opfylde børns behov for overskuelige fysiske rammer, struktur og forudsigelighed. Eller om at fremme den adfærd, man ønsker blandt børnene, ved at anderkende eleverne, når de gør det, læreren vil have, frem for at skælde ud på dem, der gør noget andet.

»Det ændrer tonen og stemningen i klassen, så der bliver mere tid til at have det rart med hinanden. Det skal gerne reducere mængden af børn i det røde risikofelt«, siger PPR-psykologen.

Generelt har PPR fået gode tilbagemeldinger fra lærerne.

»Mange synes, at metoderne til klasserumsledelse giver mening, og takket være samarbejdet mellem lærer og co-lærer lykkes de også med at integrere mange af dem i praksis. Det er ikke et krav, at lærerne skal anvende alle de metoder, vi præsenterer for dem. Der er forskel på lærerne og klasserne, så de skal kun bruge de metoder, som giver mening for dem«, siger Anna Crawford Kromann.

Sparring mere effektfuld

Forskerne indhenter de sidste data om elevernes trivsel og faglige udvikling inden sommerferien og arbejder på at kunne præsentere resultatet af deres analyser til november.

»Hypotesen er, at projektet har en positiv effekt på eleverne. Det bygger vi blandt andet på et tidligere forsøg i klasser med en eller flere elever med en diagnose a la autisme eller ADHD, hvor vi havde henholdsvis læreruddannede og ikkelæreruddannede co-lærere med i klasserne et tocifret antal timer om ugen, mens vejledere i for eksempel AKT eller læsning var med i andre klasser i to en halv time om ugen. Deres rolle var mere tænkt som sparring til lærerne end som ekstra hænder i klassen«, fortæller professor Simon Calmar Andersen, chef for TrygFondens Børneforskningscenter.

Forsøget var ikke designet til specifikt at se på, hvilken effekt faglige vejledere har på elever med særlige behov.

»Nu gennemfører vi et nyt forsøg, hvor vi specifikt undersøger vejledernes betydning, og hvor vi inddrager elementer fra Nest-programmet, som PPR vurderer er relevante at bruge i almenklasser. Det handler blandt andet om struktur og synlig planlægning. Hvis det har en effekt, kan det være en løsning på mange af de udfordringer, der er omkring inklusion«, siger han.

I Aarhus Kommune erkender PPR-chef Jan Kirkegaard, at der er en risiko for, at der ingen effekt er af projektet.

»Så må vi overveje, hvorfor det er tilfældet, men vi tror på, at det virker at kombinere co-læring med elementer fra Nest. Når vi ved det med sikkerhed, kalder det på, at vores politikere tager stilling til, hvad der så skal ske. Vi ser det i hvert fald som en PPR-opgave at tilbyde skolerne kompetenceforløbet i co-læring og Nest-elementer, for de kan også selv vælge at sætte to lærere på i udvalgte klasser«, siger Jan Kirkegaard.

Det undersøger forskerne

TrygFondens Børneforskningscenter undersøger, om forløbet med co-læring og Nest-elementer i almenundervisningen i Aarhus har en effekt på elevernes læring og trivsel, og om lærerne oplever, at de med deres nye kompetencer for eksempel:

• skaber mere ro i undervisningen

• forebygger stress og konflikter ved at understøtte elevernes overblik og forståelse

• motiverer elever til at indgå i undervisningen

• regulerer elevernes opmærksomhed og følelser

• skaber gode relationer til eleverne.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.417 andre er allerede tilmeldt