Inklusion
0   7

En Nest-klasse kræver hårdt arbejde

Med fire elever med autisme i klassen skal der være to voksne til stede hele tiden. Og de skal være fast besluttet på alt, hvad de gør, understreger Katrinebjergskolens ledelse.

»To lærere til 16 elever? Ja, så kan inklusion sagtens lade sig gøre«.

Den reaktion har afdelingsleder Brita Jensen fra Katrinebjergskolen hørt flere gange, når hun har fortalt om skolens foreløbig to Nest-klasser. Men med fire elever med autisme i hver klasse, som er visiteret til specialundervisning, skal der to undervisere til, for det er hårdt arbejde, understreger hun.

Artiklen fortsætter under banneret

»En af vores pædagoger havde kradsemærker på armene i flere uger, fordi vi ikke kunne finde ud af, hvordan vi skulle hjælpe en elev. Det viste sig, at han ville styre, så det er vigtigt, at han får to valg: Vil du skrive med blyant eller kuglepen? Vil du farve bogstaver på tavlen eller på papir?«, fortæller Brita Jensen.

Katrinebjergskolen sagde ja til at være værtsskole for det treårige forsøg med Nest, efter at børne- og ungeudvalget i Aarhus havde fået øje på programmet på en studietur til New York.

»Nest ligger tæt op ad den måde, vi tænker skole på, nemlig at børn gør det bedste, de kan, og at det er os, som skal tilpasse rammerne til dem. Samtidig har vi mange års erfaring med både distrikts- og specialklasser, og en del af Nest er at kode et lokale efter eleverne og give dem visuel støtte. Det var vi bevidste om i forvejen«, siger skoleleder Christian Hellum.

Redskaber som visuel støtte, anvisninger i stedet for påbud og anerkendende pædagogik er velkendte, men i Nest bruges de konsekvent og vedholdende.

»Underviserne skal være helt faste i kødet med alt, hvad de gør. De skal tro på metoden, også når det er svært«, siger Brita Jensen.

Lærerne har metodefrihed

Nest handler udelukkende om at skabe gode rammer for eleverne, understreger Christian Hellum.

»Vi siger ikke, hvordan eleverne skal lære at læse, eller hvilke emner de skal arbejde med. Lærerne har metodefrihed, men vi indretter os, så eleverne bedre kan lære. Vi tager hele tiden udgangspunkt i fællesskabet, og i hvad der er bedst for alle børn, for når det bøvler for en elev, er det et symptom. Skal eleverne for eksempel sidde på en anden måde? Skal de have andre visuelle støttesystemer? Eller skal der noget andet til?«, siger skolelederen.

Personalet i de to Nest-klasser får supervision af to psykologer fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, og sammen finder de måske flere forslag til, hvad underviserne kan gøre anderledes. Men det er vigtigt kun at afprøve en ting ad gangen.

»Ellers kan vi ikke vide, hvad det er, der hjælper eleven. Det kan være en udfordring at finde ud af, hvad der er det rigtige at gøre. Derfor er det vigtigt at have fokus på det, der lykkes«, siger Brita Jensen.

De fem lærere og pædagoger i 0.a og b har været i New York for at se Nest-klasser, og de har deltaget i aktionslæring hjemme i Aarhus. Uden uddannelse kan man ikke gå ind i det, vurderer Christian Hellum.

»Nest kræver også vedholdenhed af ledelsen. Vi skal blive ved med at støtte, sparre og give personalet mulighed for at udvikle sig. Vi har ikke købt et færdigt program i New York, og amerikanerne er meget ydmyge over for, at vi har brug for at oversætte Nest til den danske skolekultur«.

Fra Nest-klasser til Nest-skole

Elever med autisme lærer mere i en Nest-klasse, end hvis de gik i specialklasse, viser erfaringerne i New York. Samtidig klarer alle klassens elever sig bedre fagligt, socialt og adfærdsmæssigt. Det er for tidligt at sige, om det er lige så vellykket i Aarhus.

»Vi har to klasser i god læring og trivsel, men de fleste vil nok sige, at det går godt, når man har ejerskab til noget nyt. Vi er så heldige, at vi har forskere til at følge elevernes faglige og sociale udvikling i de første tre år. Når de kommer med de første resultater til sommer, kan vi sige noget konkret«, siger Christian Hellum.

Katrinebjergskolen opretter to nye Nest-klasser til august, og skolelederen håber, at skolen får lov til at fortsætte ud over den treårige forsøgsperiode. Under alle omstændigheder arbejder skolen på at bruge elementer fra Nest i klasser uden elever med autisme.

»Vi vil finde ud af, hvilke elementer der gavner alle klassens elever. Vi ved også en hel masse om, hvordan man arbejder to voksne sammen. Den viden kan vi lige så godt bruge i almene klasser med tolærerordning«, siger Christian Hellum.

Fakta om Nest

• Aarhus Kommune fik øje på Nest under en studietur til New York og indledte et samarbejde med Steinhardt School of Culture under New York University om at uddanne fem lærere og pædagoger fra Katrinebjergskolen i programmet. Samarbejdet er planlagt til tre år, og i takt med at programmet tilpasses dansk kultur og pædagogik, overtager PPR og Specialpædagogik i Aarhus træningen af personalet.

• I sommer oprettede Katrinebjergskolen fire børnehaveklasser. 0.a og 0.b består hver af 16 elever, hvoraf fire er børn med autisme, som er visiteret til specialundervisning. De øvrige elever afspejler beboersammensætningen i skoledistriktet. Det er første gang, at en skole uden for staten New York afprøver Nest.

• PPR i Aarhus havde 13-14 børn med autisme at vælge imellem til de i alt otte pladser i de to Nest-klasser. De 24 andre børn blev valgt, efter at skolestarternes forældre var blevet informeret om metoden. Forældre til flere end 24 elever sagde ja til at få deres barn i en Nest-klasse.

• Nest-klasserne er indrettet med visuelle redskaber som en stemmeskala, der fortæller, hvor højt børn og voksne må tale lige nu, og et ur, som viser, hvor lang tid eleverne har til en opgave. Men Nest er først og fremmest et princip om, at det ikke er eleverne, der skal passe ind - det er rammerne for undervisningen, der skal tilpasses eleverne.

• Nest-klasserne har to lektioner færre om ugen end andre klasser, fordi programmet kræver et udvidet teamsamarbejde. De fem lærere og pædagoger i de to klasser drøfter blandt andet rammerne for deres undervisning og får supervision af to psykologer fra PPR, der er tilknyttet projektet.

• Næsten al undervisning er fælles for eleverne, men et par gange om ugen får de fire elever med autisme socialtræning med en pædagog og en psykolog fra PPR. Her lærer de blandt andet, hvad de skal spørge om, når de vil lege med andre, og hvordan de kan se, at andre ikke længere vil være med i en leg.

• Forældrene bliver også uddannet. Der er et kursus for »autisme-forældrene« med fokus på, hvad diagnosen betyder for deres børn. Og et kursus for alle forældre om, hvordan man opretter legegrupper, holder børnefødselsdag, og med generel viden om autisme.

• Egmont Fonden støtter Nest-projektet med 5,8 millioner kroner, som blandt andet går til en forskningsbaseret evaluering i samarbejde med professorerne Simon Calmar Andersen fra Aarhus Universitet og Lene Tanggaard fra Aalborg Universitet.

• Foreløbig kører projektet på Katrinebjergskolen i tre år. Hvert år oprettes to Nest-klasser.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

 

Læs mere om de faglige netværk
8.579 andre er allerede tilmeldt