Det er væsentligt, at der er en bred dialog om kvalitetssikringen af STU, skriver Pernille Rosenkrantz-Theil i sit svar til Jens Henrik Thulesen Dahl.

Undervisningsministeren vil invitere til politisk statusdrøftelse om STU

Der er sat 40 millioner satspuljekroner af til at styrke udslusningen fra STU i de næste tre år, men ellers er der ikke sket forbedringer af ungdomsuddannelsen, siden den blev evalueret i 2017. Nu lover Pernille Rosenkrantz-Theil at indkalde til politisk drøftelse.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et flertal pålagde i juni 2018 den daværende regering at indlede nye forhandlinger om STU, efter at en evaluering i 2017 pegede på, at i hver tredje kommune får de unge i målgruppen kun mulighed for at vælge kommunens eget STU-tilbud. Desuden er der også udfordringer med overgangen til noget andet efter endt STU. Derudover efterlyste det politiske flertal en øget kvalitetssikring af de mange STU-tilbud, der findes.

Flertal uden om regeringen kræver nye forhandlinger om STU efter evalueringskritik

Pålægget til den daværende regering skete på initiativ af uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti, som følge af at undervisningsministeren, Merete Riisager (LA), afviste at gøre noget ved kritikken. For nylig fulgte Jens Henrik Thulesen Dahl op med et spørgsmål til den nye undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Dansk Folkeparti til ministeren: Hvornår skal vi kvalitetssikre STU'en?

""Hvornår og hvordan vil ministeren leve op til pålægget om en kvalitetssikring af STU og oprettelse af en tilhørende overbygning til uddannelsen", ville han vide.

Ministeren noterer sig både succes og udfordringer

Regeringen er optaget af, at STU er et godt og relevant tilbud til unge med særlige behov, som ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse, har Pernille Rosenkrantz-Theil nu svaret.

"Jeg har noteret mig, at der foreligger en evaluering af STU, der viser, at uddannelsen langt overvejende er en succes blandt de unge og deres pårørende, men at der også er nogle udfordringer", skriver hun.

Derudover peger undervisningsministeren på, at partierne bag satspuljeaftalen for 2019 har afsat 40 millioner kroner til at forbedre udslusning og overgang fra STU fra i år til 2022.

Værkstedsundervisning baner vej til en fremtid med job

"Der er hermed igangsat projekter, som støtter STU-elever i overgangen til uddannelse og beskæftigelse, så flere STU-elever kommer videre i ordinær uddannelse eller beskæftigelse, herunder fleksjob og skånejob", konstaterer Pernille Rosenkrantz-Theil.

Rosenkrantz-Theil sætter ikke dato på drøftelserne

Det er væsentligt, at der er en bred dialog om kvalitetssikringen af STU, tilføjer undervisningsministeren.

"Regeringen vil derfor invitere til en politisk statusdrøftelse om STU med kredsen bag stemmeaftalen om STU med udgangspunkt i den foreliggende evaluering".

Tidligere STU-elev kæmper for større valgfrihed til sine efterfølgere

Pernille Rosenkrantz-Theil skriver ikke noget om, hvornår hun vil indkalde partierne.

Du kan læse undervisningsministerens svar via dette link:

Læs mere

Ministerens svar