STU
0   10

Dansk Folkeparti til ministeren: Hvornår skal vi kvalitetssikre STU’en?

Evalueringen af STU’en var overvejende positiv, men der var også knaster. Nu spørger Dansk Folkeparti, hvornår og hvordan undervisningsministeren vil kvalitetssikre uddannelsen. I Ligeværd er sekretariatschefen forsigtig optimist i forhold til, at der sker forbedringer.

Ifølge loven skal kommunerne præsentere eleverne til STU for forskellige tilbud i lokalområdet, men hver tredje kommune henviser kun til deres egen skole. Der er også udfordringer med overgangen til noget andet efter endt STU. Det viste Undervisningsministeriets evaluering af uddannelsen i 2017.

Daværende undervisningsminister Merete Riisager (Liberal Alliance) afviste at gøre noget ved kritikken, og det fik i juni sidste år et flertal uden om regeringen til at kræve nye forhandlinger om STU. Det skete på initiativ af uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti.

"Hvis en ung vil arbejde med dyr, nytter det ikke, at kommunen tilbyder en STU, som er rettet mod at stå i butik. Den unge skal have en uddannelsesplan, som rækker frem mod det, der skal ske efter STU", sagde Jens Henrik Thulesen Dahl til en artikel i Folkeskolen i februar i år om, at ungdomsuddannelsen skal rettes mere mod arbejdsmarkedet.

Kvaliteten af STU-tilbuddene ska kontrolleres

Artiklen fortsætter under banneret

Lige før sommerferien blev Pernille Rosenkrantz-Theil (S) udnævnt til undervisningsminister, og for at sætte skub i arbejdet med en forbedring af STU'en har Jens Henrik Thulesen stillet hende et såkaldt paragraf 20-spørgsmål:

"Hvornår og hvordan vil ministeren leve op til pålægget om kvalitetssikring af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) og oprettelse af en tilhørende overbygning til uddannelsen", spørger han.

Den sidste del ligger der et beslutningsforslag om fra folketingsåret 2017-18.

Ud over at unge skal have flere valgmuligheder, når de skal på STU, har politikerne bag pålægget peget på, at der er store forskelle på, hvordan kommunerne forvalter tilbuddet om STU. Dertil kommer, at der er private aktører på markedet. Derfor ønsker de en kvalitetssikring af uddannelsen.

»I dag er der ingen kvalitetskontrol. Undervisningsministeriet ved ikke engang, hvor mange STU-tilbud der findes. Vi vil sikre, at alle tilbud kommer til at overholde et vist kvalitetsniveau«, sagde Jens Henrik Thulesen Dahl til Folkeskolen tidligere på året.

Uddannelsen underfinansieret med op mod 400 millioner kroner

Foreningsfællesskabet Ligeværd tæller blandt sine medlemmer 50-60 socialøkonomiske uddannelsessteder, som tilbyder STU. Samtidig har organisationen tæt kontakt til både de unge selv og deres pårørende. Ligesom Jens Henrik Thulesen Dahl peger sekretariatschef Esben Kullberg på, at det er vigtigt, at de unge får valgmuligheder.

"Kommunernes økonomi sætter en stram begrænsning på, hvor de unge kan vælge at tage deres STU. Jeg tror godt, at vi kan dokumentere, at uddannelsen er underfinansieret med op mod 400 millioner kroner, og det er vi nødt til at rette op på, for ellers bliver de unge klemt. Vi håber, at uddannelsen bevæger sig derhen, hvor de unge får reelle valg i forhold til deres ønsker, og til hvad deres fremtid kan rumme", siger Esben Kullberg.

Der er tale om en mangfoldig gruppe unge, som strækker sig fra multihandicappede i kørestol og uden sprog til højt begavede autister med sociale udfordringer.

"Vi skal have uddannelsesmuligheder, som matcher den mangfoldighed, og derfor er det et problem, at vi har kommuner, som tvinger de unge ind på deres eget tilbud".Der er tale om en mangfoldig gruppe unge, som strækker sig fra multihandicappede i kørestol og uden sprog til højt begavede autister med sociale udfordringer.

Kraftig stigning i antal STU-henvendelser i Ligeværds rådgivning

Der ligger også en overgangsproblematik efter endt STU, da langt de færreste elever kommer videre i meningsfuld beskæftigelse.

"Det er svært at tro, at STU'en kan gøre unge med kognitive udfordringer klar til et job på tre år. Desuden udvikler de sig ikke nødvendigvis af at få et arbejde. De har behov for flere muligheder for at kunne udvikle sig, så jeg håber, at vi får en overbygning til STU'en, som ikke kun er rettet mod beskæftigelse, men også indeholder en pædagogisk komponent, så vi både sikrer, at de unge kan udvikle sig og får en hånd ryggen", siger Esben Kullberg.

Sekretariatschefen er forsigtig optimist i forhold til, at regeringen - sådan som Folketingets konstellation ser ud - kan løfte opgaven med at sikre en overbygning. Men udviklingen i kommunerne bekymrer ham.

"Vi har 98 forskellige modeller, hvor nogle kommuner bruger eksterne leverandører, mens andre udelukkende henviser til deres eget tilbud, medmindre der er tale om en ung med helt særlige udfordringer. Den bevægelse er blevet stærkere. Hvor vi tidligere fik en-to henvendelser om STU i vores rådgivning om ugen, hører vi nu fra 15-20 unge, som har fået tildelt en STU, som de ikke ønsker", fortæller Esben Kullberg.

Kommuner skal løfte blikket fra excel-arket

Kommunerne skal løfte blikket fra excel-arket over det aktuelle budgetår og i stedet se et relevant STU-tilbud som en fornuftig investering, mener han.

"Kommunerne skal se både et fremtidigt og et menneskeligt potentiale i de unge. Vi har et eksempel med en pige, som er blevet selvskadende og behandlingskrævende i det psykiatriske system, fordi hun kunne se sig selv i det STU-tilbud, hun fik. Et andet eksempel er en ung med ADHD, som blev sat til at male på porcelæn med nogle uden sprog. I stedet skal vi sørge for, at de unge får et tilbud, de kan se sig selv i, også i en social sammenhæng, for så vil vi også få et beskæftigelsesrationale, som er væsentligt højere end i dag", siger Esben Kullberg og tilføjer, at KL og regeringen skylder hinanden at forhandle en bedre økonomi til STU'en.

Vigtigt at få sat ansigt på, hvad en relevant STU kan betyde

I sidste uge fortalte Daniel Noti til folkeskolen.dk, hvad det har betydet for hans udvikling, at han for en halv snes år siden fik mulighed for at vælge, hvor han ville tage sin STU. Han har diagnosen atypisk autisme og kæmper nu for, at unge med særlige behov får flere valgmuligheder, når de skal på STU.

Daniel Noti har blandt andet været til møde i Undervisningsministeriet fornylig sammen med en konsulent fra Ligeværd, og i sidste uge fortalte han sin historie til socialdemokraterne Jens Joel og Camilla Fabricius på et møde, som foregik hos Ligeværd.

"Daniel gør et formidabelt stykkearbejde, og vi støtter ham, når han synes, at han har brug for os. Vi er meget omhyggelige med ikke at overtage hans politiske projekt, men vi kan levere cases og fakta til ham. Det samarbejde fungerer fint, for han er god til at formidle sin historie, og jeg kan mærke, at han gør indtryk på dem, han møder. Det er bedre at få en ansigt på fremfor at jeg fortæller om de unge", siger Esben Kullberg.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.260 andre er allerede tilmeldt

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
364 andre er allerede tilmeldt