Folketingsvalg 2019
3   33

Det har rød blok sagt før valget: Penge til lærernes arbejdstid?

Folketingsvalget er overstået, og rød blok med Socialdemokraterne i spidsen står som vindere. Partierne har alle lovet penge til folkeskolen, og SF, Radikale og Enhedslisten og Alternativet vil specifikt sende statslige penge efter lærernes arbejdstidsaftale.

Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet - men vel at mærke ikke Socialdemokratiet - meldte inden valget ud, at de er parate til at give lærerne og KL en pose penge med ind i forhandlingslokalet for at støtte op om, at lærerne igen skal have en arbejdstidsaftale.

Lærernes arbejdstid har været bestemt ved lov siden 2013, hvor Folketinget afsluttede den månedlange lockout af lærerne ved at indføre en arbejdstidslov.

Artiklen fortsætter under banneret

Sidste år endte overenskomstforhandlingerne med, at KL og DLF i fællesskab nedsatte en kommission, som skal komme med anbefalinger til en ny lærerarbejdstid.

De anbefalinger skal danne grundlag for de kommende forhandlinger mellem lærerne og KL, og det er de forhandlinger, de fire partier vil hjælpe på vej med statslige midler til en del af ekstraomkostningerne ved at indføre bedre vilkår til lærerne. 

En milliard - eller mere - til lærernes arbejdstid?

De Radikale og SF lovede begge lige op til valget at sætte en milliard af til lærernes arbejdstid.

"Hvis lærerne og KL skal nå frem til en løsning, så er der en reel chance for, at det vil koste nogle penge. For man tog jo penge fra lærernes arbejdstid under forhandlingerne til folkeskolereformen. Hvordan parterne præcist vil bruge pengene, er op til dem, der forhandler, for vi har et armslængdeprincip fra Christiansborg", sagde uddannelsesordfører Jacob Mark, SF. 

Enhedslisten har stillet endnu flere penge i udsigt - en check på omkring to milliarder.

"Det var en rigtigt dårlig ide, da Folketinget i 2013 greb ind i lærernes overenskomstforhandlinger og fjernede lærernes arbejdstidsregler. Siden har det ikke været muligt for lærerne at få genetableret aftalte regler. Og derfor tror vi på, at et bidrag til løsningen vil være, at Folketinget bevilger de penge, det koster at få etableret ordentlige arbejdstidsregler for lærerne", sagde han til folkeskolen.dk før folketingsvalget.

Nyt S-medlem støtter forslaget

Socialdemokratiet ønskede før valget ikke at kommentere forslaget fra Enhedslisten, SF og De Radikale før valget.

To dage efter valget har partiledelsen i Socialdemokratiet endnu ikke kommmenteret på forslaget. Men nyt folketingsmedlem for partiet Anders Kronborg oplyser til folkeskolen.dk, at han støtter ideen. Han kommer direkte fra et lærerjob på Vitaskolen i Esbjerg.

"Jeg kan sagtens se ideen i, at Folketinget bidrager. Jeg anser det for betydningsfuldt, at lærerne og kommunerne kan samarbejde om skolen, og det gør de bedst med en fælles aftale. Så hvis vi på nogen måde kan hjælpe det på vej, så synes jeg, at det er en god ide", siger han.

Anders Kronborg understreger, at holdningen står for hans egen regning.

"Jeg har endnu til gode at have mit første gruppemøde, og partiet skal lige lande efter et valg", siger han. 

Socialdemokraterne vil lade friskolerne betale

Socialdemokratiet, der i skrivende stund går efter at tage regeringsmagten alene, er det parti i rød blok, som lægger op til at give færrest penge til folkeskolen her efter folketingsvalget: 371 millioner kroner. Pengene vil partiet finde ved at sænke koblingsprocenten, altså flytte penge fra især byprivatskolerne til folkeskolen. De 371 millioner kroner, der efter planen skal komme ud af den øvelse, svarer til lige godt 600 ekstra lærere.

Oprindeligt ville Socialdemokratiet øremærke pengene til en læseindsats i de mindste klasser, men siden har partiet skiftet holdning og vil lade det være helt op til skolerne, hvordan de vil bruge de ekstra midler. 

Flere penge til skolerne - med eller uden bindinger

Folkeskolen.dk opsummerer her, hvad partierne i den vindende blog elles har stillet folkeskolen i udsigt:

Enhedslistens ønsker til folkeskolen er ikke begrænset til økonomisk hjælp til overenskomstforhandlingerne. Partiet vil også bruge penge på at sænke klasseloftet fra 28 til 24 elever og på flere to-lærer-timer.

"Det er et enkelt lovgivningsredskab og vil gavne eleverne, lærernes undervisningsmuligheder og for den sags skyld indeklimaet. For alle undersøgelser viser jo et forhøjet CO2-niveau i de fleste skoleklasser, fordi der er for mange mennesker i lokalet", sagde skoleordfører Jakob Sølvhøj til folkeskolen.dk.

SF ønsker også to-lærer-ordninger og lavere klasseloft, og så vil partiet tvinge friskoler til at tage socialt ansvar. En del af pengene i SF's skoleudspil vil partiet finde ved at ændre den nuværende koblingsprocent til en socioøkonomisk tilskudsmodel, hvor privatskolerne i byerne får færre penge, mens privatskoler på landet er fredet rent økonomisk. Noget lignende spillede Socialdemokratiet ud med allersidst i valgkampen.

Radikale står, ligesom SF, klar med en ekstra milliard til folkeskolen. Pengene skal, ifølge partiet, gives uden bindinger, så det skal være op til skolerne selv at bestemme, hvor de gør mest gavn.

SF har desuden flere gange foreslået, at det skal være langt lettere for forældrene at få udskudt deres børns skolestart. I dag skal børn starte i skole det år, de fylder seks år. 

SF foreslår, at forældre skal fremover skal have ret til at udskyde børns skolestart med et såkaldt 'modenhedsår' i børnehaven. Op til valget meldte de partier i rød blok ud, at de stiller sig positive over for ideen. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ