Folketingsvalg 2019
3   36

Røde partier går alle til valg på flere penge til folkeskolen

Ingen af de blå partier lover flere penge til folkeskolen. Det gør til gengæld alle partier i rød blok. Få overblikket over, hvor mange ekstra penge partierne hver især er klar til at sætte af til folkeskolen.

Den økonomiske støtte til de frie grundskoler har udviklet sig til et større tema i valgkampen.

Socialdemokratiet går til valg på, at VLAK-regeringens forøgelse af koblingsprocenten fra 71 til de nuværende 76 procent til de frie grundskoler skal trækkes tilbage.

Artiklen fortsætter under banneret

Den store mediedækning af Socialdemokratiets forslag skygger for en afgørende forskel på blå og rød bloks skolepolitik.

Ingen af de blå partier har nemlig i sinde at tilføre flere penge til folkeskolen - modsat partierne i rød blok, der alle lover flere penge til folkeskolen på den anden side af valget.  

Folkeskolen.dk giver her et overblik over, hvor mange penge de røde partier hver især går rundt og lover, og hvad de vil bruge de ekstra penge på.

Enhedslisten lover flest penge

Lad os for en starte helt til venstre i rød blok. Her lyder det i Enhedslistens valgprogram, at partiet vil afsætte 2,2 milliarder ekstra kroner til folkeskolen. Penge partiet vil bruge på at sænke det nuværende klasseloft fra 28 til 24 elever, og så skal der være flere timer i de små klasser med to voksne.

Skoleordfører Jakob Sølvhøj forklarede i folkeskolen.dk's valginterview:

"Det er et enkelt lovgivningsredskab og vil gavne eleverne, lærernes undervisningsmuligheder og for den sags skyld indeklimaet. For alle undersøgelser viser jo et forhøjet Co2-niveau i de fleste skoleklasser, fordi der er for mange mennesker i lokalet".

SF vil hente penge fra ny koblingsprocent

I SF's skoleudspil lover partiet at tilføre folkeskolen én ekstra milliard. Ligesom Enhedslisten vil partiet bruge pengene til at sænke klasseloftet til 24 elever og på flere timer med to voksne. Derudover vil partiet også gerne give KL og Danmarks Lærerforening en pose penge med til de næste overenskomstforhandlinger - uden at partiet dog har meldt ud, hvor stor, den pose skal være.

En del af pengene i partiets skoleudspil finder partiet ved at ændre den nuværende koblingsprocent til en socioøkonomisk tilskudsmodel. Partiet mener nemlig, at privatskolerne i byerne kan klare sig med mindre støtte fra staten, og derfor skal de have færre penge efter et valg, hvis det står til partiet. På den måde ønsker partiet at frede friskolerne på landet, har undervisningsordfører Jacob Mark sagt. Læs også folkeskolen.dk's valginterview med ham.

Socialdemokratiet vil give en pose på 371 millioner

Socialdemokratiet er det parti i rød blok, der lægger op til den mindste økonomiske investering i folkeskolen efter folketingsvalget.

Partiets har nemlig ikke lovet folkeskolen andre penge end dem, der kommer fra at sænke koblingsprocenten. Det vil ifølge Undervisningsministeriet frigøre 371 millioner kroner, der skal komme folkeskolen til gavn. Et beløb, der svarer til lige godt 600 ekstra lærere.

I starten lød det fra skoleordfører Annette Lind, at pengene skulle gå til en læseindsats i de mindste klasser. Siden har partiet skiftet holdning. Nu vil partiet lade det være helt op til skolerne, hvordan de vil bruge de ekstra penge. 

Læs valginterviewet med Annette Lind.

Radikale klar med én milliard

Radikale er ligesom SF klar til at tilføre folkeskolen én ekstra milliard. I partiets valgprogram fremgår det, at pengene skal gives uden bindinger, så det skal være op til skolerne selv at bestemme, hvor de gør mest gavn.

Læs folkeskolen.dk's valginterview med Marianne Jelved.

I Alternativets valgprogram er der ikke sat et bestemt beløb af til folkeskolen. Men i folkeskolen.dk's valginterview med partiets skoleordfører Carolina Magdalene Maier lød det, at partiet vil hæve tilskuddet til folkeskolen.

Her sagde hun blandt andet følgende:

"I vores seneste finanslovsudspil har vi sat langt flere penge af til almindelig drift af skolen. Og pengene skal ikke findes i uddannelsesverdenen. De skal komme helt andre steder fra - fx fra højere afgifter på benzin og alkohol eller arveafgifter".

Hvad er din holdning til om lærerne har tilstrækkelig forberedelsestid?

"Det har de absolut ikke. Det er jo hele kritikken af lov 409. Det er også et resursespørgsmål. Jeg mener som sagt, at der skal tilføres penge, så man kan have færre elever i klasserne, og man kan vende balancen i forhold til forberedelsestiden. Tilstedeværelsen skal vi politikere ikke blande os i, det må afgøres på den enkelte skole".

Sådan siger de blå partier om flere penge til folkeskolen

Folkeskolen.dk har op til valget interviewet alle partiernes skoleordfører om, hvilke skoleløfter de går til valg på. Her lød ét af spørgsmålene - Er der penge nok til folkeskolen? Læs her, hvad de blå partier svarede på spørgsmålet:

Venstre ordfører Anni Matthisen - Er der penge nok til folkeskolen?

"Det der må give stof til eftertanke er, hvor forskelligt det er. Det er kommunernes ansvar at drive folkeskolerne, men jeg vil gerne anerkende, at der er store forskelle fra kommune til kommune, og der kan være steder, hvor jeg tænker: 'værdsætter de ikke den opgave, siden der ikke er flere penge at gøre med?' Der vil jeg gerne appellere til forældrene: 'De må råbe op de steder, fordi det er ved kommunalvalgene, at man kan presse politikerne på de steder'".

Konservatives ordfører Brigitte Klintskov Jerkel - Er der penge nok til folkeskolen?

"Jeg hører, at lærerne føler sig presset på forberedelsestiden. Jeg synes, man presser citronen for meget i forhold til undervisningstimer. Nogle steder fungerer det sikkert udmærket, men andre steder er der klart plads til forbedringer".

Liberal Alliances ordfører Henrik Dahl - Er der penge nok til folkeskolen?

"Helt sikkert. De kommuner, der præsterer bedst for eksempel i forhold til løfteevne, er ikke dem med det dyreste skolevæsen, men nok med det mest veldrevne".

Dansk Folkepartis ordfører Alex Ahrendtsen - Er der penge nok til folkeskolen? Sikrer kommunerne tilstrækkelige skolebudgetter?

"Det ser vi desværre, at der er nogle kommuner, der ikke gør. Især de kommuner, der er ledet af Socialdemokratiet og Venstre, har ikke været gode til at sikre, at der er penge nok til de kernevelfærdsydelser, som de ellers taler meget om skal sikres". 

Kristendemokraternes formand Stig Grenov - Er der penge nok til folkeskolen?

"Jeg tror, at der er penge nok til folkeskolen, men at de prioriteres forkert, blandt andet på det enorme dokumentationsarbejde. Derfor handler det igen om, at lærerne får frihed til at bestemme, hvordan de bedst bruger deres resurser. I kommunerne kan problemet være dårlig styring, men også, at de nogle gange får store millionregninger, som de ikke kunne forudse. Det betyder, at kommunalpolitikerne lige pludselig skal finde steder at spare, og det ender ofte med at blive besparelser på skoleområdet. Det skal der selvfølgelig styr på".

Nye Borgerliges ordfører Mette Thiesen - Er der penge nok til folkeskolen?

"Jeg tror, at der er sat penge nok af til folkeskolen, men at de på nuværende tidspunkt bliver brugt forkert. Alt for mange resurser går til blandt andet dokumentation, bureaukrati og afholdelse af diverse møder uden brugbart indhold".

Partiet Klaus Riskær Pedersens ordfører Anette Prang - Er der penge nok til folkeskolen?

"Jeg ved ikke, om flere penge til folkeskolerne vil gøre eleverne klogere. Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem økonomi og det faglige niveau. Men måske er det nødvendigt at rokere om på nogle af midlerne, så skolen passer bedre til det samfund, vi har. Det kunne eksempelvis handle om vores ønske om at få mere bevægelse ind i undervisningen, bedre it-kompetencer og mere undervisning i kønsforståelse". 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ