"Vi skylder lærerne, at de kan få motivationen tilbage ved, at de kan se, at der faktisk er sammenhæng mellem, det vi forlanger af dem, og den tid de har", siger Radikales politiske leder Morten Østergaard.

Radikale vil sætte penge af til en ny arbejdstidsaftale til lærerne

De Radikale er klar til at hjælpe lærerne på vej til igen at få en arbejdstidsaftale ved at tilbyde at bidrage med en milliard på finansloven. Pengene vil partiet give lærerne og KL med ind til arbejdstidsforhandlinger i 2020.

Publiceret

Radikalesudspil

Afsætte 1 mia. kr.ekstra om året til et reelt og varigt ressourceløft ifolkeskolen.

Stille midlerne tilrådighed for parterne i en pulje på Finansloven til DanmarksLærerforening og KL - så de kan indgå i foråretsoverenskomstforhandlinger. Parterne skal aftale sig frem til,hvordan midlerne skal bruges til at få en varig og god løsning, somsikrer ro og kvalitet i skolen - med afsæt i, at lærerne har tid ogmulighed til at levere et godt stykke arbejde over for alle børn iskolen.

Midlerne skal kunudløses, hvis parterne når til enighed om en model, somfremadrettet sikrer ro om lærernes arbejde.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når KL og lærerne efter planen næste år sætter sig sammen for igen at forsøge at nå til enige om en arbejdstidsaftale til lærerne, kan de måske se frem til at få værdifuld håndsrækning fra Christiansborg.

Står det til De Radikale, skal Folketinget nemlig medfinansiere en ny arbejdstidsaftale. Og til det er partiet klar til at afsætte én milliard, som skal gøre det muligt at give lærerne mere tid til at levere en god undervisning.

"Vi foreslog allerede den siddende regering sidste år, at der skulle gives en saltvandsindsprøjtning til folkeskolen, fordi vi synes, at folkeskolereformen er overreguleret og underfinansieret. Siden har vi brugt tid på at overveje, hvordan vi sikrer, at lærerne får tid til løse de mange ekstra opgaver, vi med reformen stillede til lærerne. Vi er kommet frem til, at vi gerne vil hjælpe med en medfinansiering af bedre arbejdsvilkår til lærerne", siger den radikale leder Morten Østergaard til folkeskolen.dk.

Røde partier går alle til valg på flere penge til folkeskolen 

Lærerne har ikke haft en aftalt arbejdstid siden 2013, hvor Folketinget afsluttede den månedlange lockout af lærerne ved at gennemføre et lovindgreb.

Siden er det hverken lykkedes lærerne at opnå en arbejdsaftale ved overenskomstforhandlingerne i 2015 og eller ved sidste års historisk lange forhandlinger. Her blev lærerne og KL i stedet enige om at nedsætte en kommission, der sidst på året skal komme med anbefalinger til en ny aftale om lærernes arbejdstid.

Radikale foreslår konkret, at der på næste års finanslov bliver oprettet en varig pulje, som partiet vil stille til rådighed for Danmarks Lærerforening og KL. Pengene udmøntes imidlertid kun, hvis de to parter kan blive enige om en aftale.

Østergaard: En aftale er kun mulig med hjælp fra os

Ifølge Morten Østergaard er det helt afgørende, at Folketinget tilbyder at stå for en del af finansieringen af en mulig aftale.

"Uden en ekstra bevilling vil kommunerne ikke ansvarligt kunne gå ind i det her spor. Der er jo ingen kommuner, der sidder med bugnende overskud. Mange steder vil man jo gerne investere i folkeskolen, hvis man havde pengene til det. En ekstra milliard vil betyde, at der bliver råd til ansatte 1.800 ekstra lærere", siger han.

De Radikale: Det er en skandale at lærerne ikke har en arbejdstidsaftale

Er det ikke imod den danske model, at Christiansborg går ind og blander sig i forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter?

"Jeg synes ikke, at det ikke er i konflikt med den danske model, men jeg erkender, at det er en lidt dristig måde at gøre det på. Men det er i erkendelse af, at det der skete tilbage i 2013 med indgrebet og skolereformen var et sammenfald mellem, at vi øgede forventningerne til, hvad lærerne skal levere, og at der blev lavet et indgreb, der gav dem mindre tid. Det vil vi nu vende om".

"Vores forslag ville være imod den danske model, hvis vi gik ind og dikterede, hvordan man skulle bruge pengene. Vi kan godt på finansloven beslutte os for, at der skal bruges flere penge på musiklokaler, men så ved vi godt, at der er på nogle skoler vil i forvejen vil være helt nye musiklokaler, mens andre trænger meget. Så ender det i et stort bureaukrati. Hvis eleverne skal have en mere varieret undervisning med bevægelse og mere åben skole, så kræver det mere tid til lærerne. Og den tid udløses bedst, hvis KL og Danmarks Lærerforening kan blive enige om en ny arbejdstidsaftale".

Valg: Det mener partierne om inklusion og lærernes forberedelsestid

KL og lærerne har uden held forsøgt at blive enige om en ny arbejdstidsaftale ved overenskomstforhandlingerne i 2015 og senest ved sidste år overenskomstforhandlinger. Hvorfor blander I jer nu?

"Vi meldte os som sagt på banen sidste år, hvor vi sagde til den nuværende regering, at hvis I ellers lader være med at spare på uddannelse i al almindelighed, så har vi ikke andre krav end en saltvandsindsprøjtning til folkeskolen".

SF vil give KL og DLF en pose penge med ind i forhandlingsrummet

"Når vi kalder det her for en frihedsmilliard, er det, fordi der har været det her kommissionsarbejde. Jeg tror ikke på, at det bliver den samme aftale, som lærerne havde før 2013. Jeg tror, at det bliver en ny type af regulering af lærerens arbejdsforhold. Vi vil gerne have, at forhandlingerne denne her gang ikke starter i konflikt, men at det starter i en positiv ånd af, at man kan mere, og det sikreste greb mener vi, at det vil være, at fortæller, at vi er klar til at hjælpe med økonomien".

Vi skylder det overfor lærerne og eleverne

Tror du, at du kan overbevise Mette Frederiksen om, at det er en god ide?

"Det tror jeg bestemt. Jeg løber ikke fra mit ansvar fra det, der skete den gang i 2013. Mette Frederiksen var også en del af den regering, der både vedtog skolereformen og lavede indgrebet. Ingen af os havde drømt os, at der så mange efter stadig ikke er en central overenskomstaftale om lærernes arbejdstid".

Østergaard: Vi var ikke klare nok på vores ønske om flere undervisningstimer

"Derfor synes jeg, vi skylder. Vi skylder især eleverne at give dem en varieret skoledag med mere bevægelse og åben skole. For det er der steder, hvor de ikke får, fordi lærerne kun har tid at lave det allermest nødtørftige. Og vi skylder lærerne, at de kan få motivationen tilbage ved, at de kan se, at der faktisk er sammenhæng mellem, det vi forlanger af dem, og den tid de har".   

RøTilføjetde partier vil give lærerne penge med til næste års arbejdstidsforhandlinger 

Tilføjet kl. 19:47: Folkeskolen.dk har forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiet, men partiet ønsker ikke at kommentere det radikale udspil.