Forhandlingsfællesskabet: "Svære tider kræver mere fællesskab"
En ensom formand på en talerstol. Det var realiteten i dag, da FOA-formand Mona Striib gik på talerstolen i sin position som formand for Forhandlingsfælleskabet, der repræsenterer cirka 565.000 offentligt ansatte heriblandt lærerne. Corona havde sendt deltagerne i det årlige repræsentantskabsmøde bag skærmene, og det var også coronasituationen, der fyldte meget i den mundtlige beretning. Mona Striib understregede, at fællesskabet er stærkt, og man løbende sammen med arbejdsgiverne har sikret fleksibilitet i en krisesituation. "Vores overenskomster og aftaler er en del af løsningen, hvis vi skal sikre arbejdsmiljø og holdbare rammer på arbejdspladserne. Svære tider kræver mere fællesskab", sagde hun.