Karakterræs og performance-iver var et problem, så for fem år siden valgte Odder Gymnasium en klasse ud til formativ feedback i stedet for karakterer for opgaver. I dag har hele gymnasiet formativ feedback, fortalte rektor og to lærere på UU Danmarks årsmøde i Vejle.

"Vi er privilegerede, fordi vi har elever, der gerne vil lære noget. Men i deres performance-iver kan der blive meget stille i en klasse. Vi oplevede en tavshedskultur, fordi så sagde man ikke noget forkert. At der skal være plads til fejl og at man kan lære af sine fejl, er en voksen-ting at sige. Sådan tænker man ikke som 16-18-årig", fortalte rektor Lars Bluhme.

Gymnasiet besluttede at prøve med et pilotprojekt i formativ feedback på opgaver og afleveringer. Eleverne får stadig standpunktskarakterer, årskarakterer og eksamenskarakter, da gymnasiet jo er en eksamensskole.

Klassen, de valgte ud, var en biotek-klasse, fordi de oplevede, at netop den linje var rigtig glade for karakterer. Gymnasiet brugte en del tid på at informere elever, forældre og andre om forsøget. At hele målet er at lære, at flytte sig selv.

Flere mundtlige oplæg

På Odder Gymnasium oplevede de tidligere, at mange elever ønskede at blive fritaget for mundtlige oplæg, hvor de skulle fremlægge for hinanden.

"Vi udviklede progressionsplaner og brød en opgave ned i delmål. Vi valgte at have rigtig mange mundtlige oplæg, men vi talte også om, hvad et godt oplæg er, og hvad en god fremlæggelse skal indeholde. Vi gav masser af feedback", fortalte lærerne Camilla Jürgensen og Heidi Andersen.

Og de talte om, at det var vigtigt, at sige: "jeg kan det ikke - endnu". Endnu fik en meget stor betydning.

Den formative evaluering indeholdt nogle bestemte krav om beskrivelse, om hvordan man kunne udvikle noget, hvordan man afleverede sin feedback og hvilke fokuspunkter, man valgte at se på.

Lærerne oplevede, at hvis feedback'en var mangelfuld, så ville eleverne langt hellere have karakterer. De oplevede også, at eleverne blev motiverede, når de hurtigt kunne afkode den feedback, de fik.

Årsmødets deltagere spurgte, om gymnasiet ikke var bange for at blive et "osteklokke-projekt", men det er de ikke, for de har jo ikke afskaffet karaktererne. De bruger  både karakterer og formativ feedback.

"Vi stikker ikke eleverne blår i øjnene. Vi påstår ikke, at de aldrig vil blive målt. Det er slet ikke det, det handler om", sagde lærerne.

Man skal turde at være i det

Efter forsøget med pilotklassen har det spredt sig til resten af gymnasiet. De fortæller, at pilotklassen slet ikke havde noget frafald og at de blev rigtig gode til at samarbejde, men om det skyldtes projektet er svært at vide præcist, da de jo ikke havde en kontrolgruppe.

Lavede I jeres eget lille skufferegnskab med karakterer, blev de tre spurgt?

"Nej, for det ville eleverne have opdaget med det samme. Det dur ikke. Så ville projektet dø. Vi skal også turde at være i det", lød svaret.

Men lærerne mødtes oftere for at være sikre på at kunne bedømme eleverne rigtigt. Og de har fået ekstra tid til de møder.

"Vi opdagede en faldgrube hen ad vejen. Nemlig at vi skulle passe på ikke at tale for meget. Især skal drengene ofte trænes i denne form, fordi nogle af dem hurtigt bliver trætte af al den snak. Og det var jo ikke ideen at skabe en 'pigeskole'. Jeg har lært noget om at være 16 år og dreng - noget, jeg ikke vidste tidligere. Det har også været vigtigt", fortalte den ene lærer.