Anmeldelse Pædagogik
0   24

Tænk højt med omtanke

Ny bog om filosofi med børn kan måske redde verden fra mudderkast og hurtige holdninger. "Tænk højt med dine elever" opfordrer kraftigt, vedholdende og velargumenteret til, at filosofi får en betydelig plads i skolen.

Tænk højt med dine elever

Fakta


Titel
Tænk højt med dine elever

Forfatter
Peter Worley

Pris
300

Sider
208

Forlag
Akademisk Forlag

Bogen henviser til forskning, som viser, at der er evidens for, at regelmæssig filosofisk dialog øger problemløsningsfærdigheder, kognitive færdigheder, kritisk argumentation, tillid, kommunikation, udvikling af alternative løsninger og beslutningstagning - nå ja - og så stiger elevernes IQ angiveligt også.

Artiklen fortsætter under banneret

Der er altså ikke så meget at betænke sig på. Filosofi er interessant og gavnligt, så det er bare at komme i gang.

"Tænk højt med dine elever" lover, at den har taget hensyn til lærernes begrænsede forberedelsestid og begrænset metodebeskrivelserne i bogen. Det holder den ikke. Det er forholdsvis omstændeligt at læse sig igennem alle bogens anvisninger på den gode filosofiundervisning - i hvert fald hvis man regner med en hurtigt overstået introduktion.

Introduktionen og anvisningerne er forholdsvis enkle, men der er mange af dem, og derfor tager læsningen tid. Hvis det lille løfte om begrænsede mængder af metodebeskrivelser ikke havde budt sig til i bogens forord, ville det måske slet ikke være noget problem.

Når metodebeskrivelserne fylder i bogen - faktisk er det kun 57 sider - så er det, fordi det er vigtigt at sætte sig grundigt ind i, hvad det vil sige at filosofere, og hvad det vil sige at facilitere filosofisk dialog med børn. Bogen forklarer det grundigt og enkelt og let forståeligt. Den gentager sine pointer flere gange, og efterhånden danner der sig et meningsfuldt grundlag, som den faciliterende lærer kan stå på. Filosofisk samtale er noget andet og mere end en åben dialog om de emner, som optager os. Det tager bogen alvorligt - og det er dens raison d’être.

"Tænk højt med dine elever" er delt i to dele: en metodedel og en del med undervisningsmateriale. Bogens insisteren på at holde metodeafsnittet adskilt fra afsnittet med det egentlige undervisningsmateriale gør læsningen af metodeafsnittet tung. Der er gode grunde til opdelingen. Det er bestemt vigtigt at sætte sig ind i principperne og metoderne, men læsningen glider meget lettere, når man har en mere konkret fornemmelse af, hvad det er, man egentlig skal tale med eleverne om.

Undervisningsmaterialet eller de filosofiske dialogsessioner, som de kaldes i "Tænk højt med dine elever", er interessant og bidrager med stof til om- og eftertanke. Materialet lægger op til filosofiske diskussioner af den helt grundlæggende slags, det vil sige om definitioner, begrebsdannelse og argumentation. Oplæggene er fængende, og rådene til lærerens facilitatorrolle er gode. Nogle af oplæggene er ganske korte, andre er ganske lange.

"Tænk højt med dine elever" bygger på traditionelle filosofiske dilemmaer, som de præsenterer sig i græske myter og hos de gamle græske filosoffer. Der er også oplæg, som tager diskussionerne om kunstig intelligens alvorligt og sætter Alan Turings berømte test i spil. Børnene skal lege med begreberne og de klassiske dilemmaer fra filosofihistorien, samtidig med at arbejdet med filosofien skal hjælpe dem til at forholde sig til dilemmaer, de møder i deres egen hverdag. De klassiske udgangspunkter er tonet med nutidige, relevante temaer, som giver mening i børnenes liv.

"Tænk højt med dine elever" sætter en ny samtaleform i spil. Den filosofiske samtale kan styrke samtalen og træne eleverne i at holde fokus på det aftalte og i at være åbne over for andres input. Filosofien kan styrke empatien og åbenheden, og det er ganske vigtigt i en tid med hurtige meninger og uigennemtænkte ytringer.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.290 andre er allerede tilmeldt

Religionsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Religionslærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.235 andre er allerede tilmeldt

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.548 andre er allerede tilmeldt

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
6.581 andre er allerede tilmeldt

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.447 andre er allerede tilmeldt