Mens politikere alene kan fokusere på høj faglighed i skolen, må lærerne fokusere på høj faglighed i et fællesskab, som ikke nødvendigvis er gearet til høj faglighed. Og mens psykologer kan fokusere på handleplaner for et enkelt barn, må lærerne tage vare på barnet i vanskeligheder i den sociale kontekst, en klasse nu engang er. To eksempler fra skolens hverdagsliv på en mangesidet, modsætningsfyldt, konfliktfyldt men dog fælles sag, givet af ph.d.-studerende på UCL og RUC, Tilde Mardahl-Hansen, på konferencen "Hverdagens skoleliv" på UCL Campus Odense tidligere i dag.

Forskere: Lærerens faglighed bliver underkendt 

  For når man taler fremme af inklusion og læring, er det altafgørende at have fokus på hverdagslivets mylder ude i skolerne. "Lærerfaglighed er en mangesidet sag, der håndterer en tsunami af hensyn, krav og hændelser - med et særligt blik for at lære børn noget i det mylder", sagde Tilde Mardahl-Hansen. "Et mylder, der handler om både forskellige erfaringer, tidsstrukturer, arbejdsdelinger, om samlinger, systemer, grupperinger, om sedler på tværs, skoletasker, computere og alt muligt andet. En social praksis, der har betydning for lærernes muligheder for at undervise og for børnenes muligheder for at lære", lød det fra Tilde Mardahl-Hansen. "Lærernes mulighed for at opnå læring hos eleverne er betinget af, at eleverne går med på undervisningen, at de er engageret - at de indgår i en intersubjektiv relation. Og børns læringsbetingelser handler om venskaber, forældre, om computeren er opladet og meget mere". "Alt det skal lærerne arbejde med, og det kalder både på et bredt faglighedsbegreb, på fleksible arbejdsmuligheder, hvor der er tid til sociale mellemregninger og tid til dialog, og hvor fokus er i klasserummet, der hvor det foregår. Og ikke i særlige mødefora. Men lærerne skal også have mod til at stå fast på, at deres viden fra hverdagslivet er en vigtig stemme", sagde Tilde Mardahl-Hansen.

Skolens håndtering af problemer skaber eksklusion 

Otte forskere 

  Hun er en af otte forskere bag det fire-årige forskningsprojekt "Konflikter om børns skoleliv". Et projekt, som gennem fokus på samarbejde og konflikter - mellem børn, forældre, lærere, pædagoger, skoleledere, kommunal forvaltningspraksis - udforsker børns muligheder for inklusion og læring. Konferencen på UCL Campus Odense var en af to afsluttende konferencer om forskningsprojektet. Den første blev afholdt på RUC i april måned. Ud over Tilde Mardahl-Hansen talte blandt andet Ida Schwartz, ph.d. og lektor på UCL om "Ulighed og oplevelse af anderledeshed i skolens fællesskaber" og Peter Busch-Jensen, ph.d. og lektor på RUC om "Skoleledelse mellem samarbejde og konflikt".

Konferencen havde i alt 66 deltagere - i en skønsom blanding af lærere, skoleledere, pædagoger, studerende, lektorer og forvaltningsmedarbejdere.

Ud over oplæggene var der workshops med udgangspunkt i de otte oplæg. Fokus på helheden Charlotte Højholt, ph.d. og professor på RUC er forskningsleder på projektet, og i åbningsindlægget på konferencen slog hun fast, at samarbejde og konflikter er to sider af samme sag, når det gælder børn inklusion og læring.

For skolen er naturligt en mangesidet sag med modstridende hensyn, forskellige interesser, politiske dagsordener og forskellige perspektiver. Alt efter om man er barn, lærer, forælder, skoleleder, pædagog eller psykolog. Netop derfor har forskningsprojektet haft fokus på helheden. "Normalt arbejder forskere hver for sig, men her fokuserer vi på samspillet mellem alle parter, fordi forholdene har indbyrdes betydning - som når samarbejde og konflikter mellem voksne får indflydelse på børns deltagelse i undervisningen", fortalte Charlotte Højholt. "Vi vil gerne vise, at de modsatrettede aspekter hænger sammen i hverdagslivet, at læring foregår i et socialt skoleliv, og at for at skabe fagligt fokus må man være fleksibel. Hele vejen rundt", sagde hun.

Forskningsprojektet har haft fire forbundne delprojekter; børnefællesskaber/forældresamarbejde, kommunal forvaltningspraksis/lovgivning, skoleledelse og lærerfaglighed.

Forsker: Skolelederen skal være både strategisk og nærværende

 Hverdagens inklusion

Delprojektet omkring lærerfaglighed har Tilde Mardahl-Hansen stået for. Og i en pause slår hun fast, at der i forhold til inklusion skal langt større fokus på inklusion i et alment pædagogisk perspektiv. "Inklusionsopgaven forstås tit som noget ekstra, men lærere håndterer forskellige former for inklusion hele tiden, når de laver bordopstillinger, klasseregler, regler for taletid mv. Og den almene pædagogiske inklusion i hverdagens mylder skal have langt større fokus og bedre arbejdsbetingelser", mener Tilde Mardahl-Hansen.