Pædagogik
4   46

Forsker: Afprøv en skole uden eksamen og karakterer

Her kommer et bud på fremtidens skole. Det er tid til at nytænke folkeskolen, som er blevet rigid, og hverken gør det let for eleverne eller lærerne at trives. Derfor skal karakterer, afgangsprøver og de traditionelle fag ud af ligningen, mener forskerne bag Spiralprojektet.

Forestil dig en skole uden afgangseksamener og karakterer. En skole hvor de traditionelle fag som dansk og matematik er erstattet af 'universalier', det vil sige livsaspekter, der angår alle, for eksempel 'hverdagsliv', hvor eleverne for eksempel lærer om privatøkonomi og rengøring, eller 'omsorg' med etik og bæredygtighed. En skole hvor børn og unge fordyber sig på tværs af alder i projekter, de brænder for. Og forestil dig en folkeskole hvor ungdomsuddannelserne integreres med grundskolen, så eleverne har 12 års skolegang.

Artiklen fortsætter under banneret

Sådan lød visionen for en ny forsøgsskole på konferencen Det gode skoleliv torsdag i sidste uge på Experimentariet i Hellerup, hvor hundredevis af skolefolk var mødt op for at debattere folkeskolen på baggrund af erfaringer fra et motivationsprojekt, Spiralprojektet, som forskerne har gennemført i samarbejde med Experimentarium.

Forsøgsskolen foldes ud i den nyudgivne bog af samme navn på baggrund af erfaringer fra Spiralprojektet med 350 børn og 35 lærere og pædagoger. Forfatterne er Clarissa Corneliussen, Morten Kisendal Fabricius, Louise Klinge og Per Krull.

Bud på forsøgsskolens universalier

Bolig -  arkitektur og antropologi

Fællesskab - politik og økonomi

Hverdagsliv - rengøring og privat-økonomi

Individet -  evner, interesser og styrker

Kommunikation -  fremmedsprog, litteratur og formidling

Krop - anatomi, bevægelse, mad

Kunst - musik, drama og billedkunst

Jorden - geografi og geologi

Natur -  biologi, fysik, astronomi og kemi

Omsorg - etik, menneskerettigheder og bæredygtighed

Psykologi

Teknologi - datalogi, ingeniørkunst og håndværk

Traditionelle fag som dansk, matematik og historie går på tværs af de fleste af universalierne og vil kunne bringes i spil i en meningsfuld sammenhæng, fortæller Louise Klinge.

Idéen til en forsøgsskole, der tager afsæt i tilgængelig viden om mental sundhed, motivation og menneskelig udvikling, beskrev Louise Klinge også i sin bog "Lærerens relationskompetence" fra 2017. Men det er med Spiralprojektet, at idéerne har taget mere konkret form.

"I Spiralprojektet har vi fået kvalificeret didaktikken og undervisningsindholdet. fordi vi ud fra workshops kunne se, hvornår eleverne engagerede sig",fortæller hun.

Louise Klinge har skrevet ph.d. om lærerens relationskompetence. Hun mener, at folkeskolen taber alt for mange elever på gulvet, og at skolen slet ikke er fulgt med tiden. 

"Vi har et konkret forslag. Vi kunne igen lave en forsøgsskole. En kommunalt eller måske endda statsfinansieret folkeskole, så børn og unge fra alle samfundslag går der. Skolens effekt på elevernes trivsel og læring samt deres uddannelses- og erhvervsvalg og deres mentale sundhed skulle naturligvis undersøges gennem følgeforskning. Skolen designes og realiseres ud fra det, man ved om børn og læreprocesser samtidig med, man tager hensyn til, at de lærere og pædagoger, der skal realisere visionen fra øjeblik til øjeblik, er mennesker og ikke hjerner på en pind." 

Forsøgsskolen skal bidrage lokalsamfundet       

Efter konferencen forklarer Louise Klinge til folkeskolen.dk: "Forsøgsskolen skal være baseret på engagementets didaktik, som handler om at lade børn arbejde aktivt med vedkommende indhold i en god stemning. Universalier er det vedkommende indhold, der kan erstatte fagene, og eleverne skal arbejde aktivt, hvor krop og/eller sind er i bevægelse gennem for eksempel autentiske læreprocesser eller dialogisk undervisning".

I den nye forsøgsskole skal aktiviteterne munde ud i egentlige bidrag til lokalsamfundet eller resten af samfundet. Nøglen er ifølge forfatterne til Det gode skoleliv, at elevernes aktivitet giver mening for dem og giver et reelt bidrag. På den måde vil elevernes udbytte af undervisningen blive bedre, fordi deres engagement vil være højere.

"Forsøgsskolen skal blandt andet inspireres af skolekæden High Tech High i San Diego, hvor man arbejder med projektbaseret læring, men efter en stram struktur, så alle har et overblik. Men det er projekternes indhold, der sætter strukturen og ikke et på forhånd defineret skema. Herhjemme har Langebjergskolen i Humlebæk, Leaps-skolerne og Høje-Taastrup Kommune taget den idé til sig. I det hele taget er der så mange gode erfaringer ude i verden og herhjemme omkring måder at indrette skolelivet på, så børn og voksnes engagement sker på grund af og ikke på bekostning af strukturen", fortæller hun.

Der findes allerede meget undervisning, der tager afsæt i engagementets didaktik. Men for mange lærere bliver det undtagelsen og ikke reglen, fordi der ifølge Louise Klinge hersker utrolig mange gamle vaner i folkeskolen:  

"Det kræver nærmest overmenneskelige kræfter at lykkedes med at undervise 28 elever i en firkantet kasse med 1,7 m2 per barn, så de alle får et godt udbytte. Arbejdsvilkårene er for dårlige, og det betyder at alt for mange elevers potentiale går tabt". 

Forsøgsskoler bidrager til, at folkeskolen ikke bliver et uvidenskabeligt eksperiment uden kontrolgruppe, som er skåret over en århundrede gammel tradition med ét-tallets tyranni med én lærer, der underviser én klasse fra én årgang i ét fag i én time i ét klasseværelse. Louise Klinge mener nemlig at den måde mange steder driver skole på i dag er et levn fra industrisamfundet, som tilskynder til silotænkning og sub-optimering:

"Og i den tankegang kommer læreren til kort. Det er for uklogt indrettet", siger hun.

Før i tiden var der statsfinansierede forsøgsskoler, hvor man undersøgte hvilken effekt forskellige tiltag havde på børnene, inden man satte det i værk i hele landet. Fra 1948 fungerede det nuværende DPU som forsøgsskole, deraf fik skolen erhvervspraktik og valgfag. I 40 år, lå der i Rødovre Statens Pædagogiske Forsøgscenter for 8.-10. klassetrin, som undersøgte børns mange måder at lære på.

Plads til fordybelse

Forfatterne til Det gode skoleliv vil skabe en skole, som de mener passer til det moderne samfund. Hvor der er god plads til fordybelse i det, der optager eleverne, som de mener, vil give højere faglighed.

"I forsøgsskolen skal menneskers forskellighed tages alvorligt. For vi producerer alt for mange nederlag og spilder for meget potentiale, når vi forventer, at eleverne skal kunne det samme på samme tid.", siger Louise Klinge.

Hun mener løsningen er, at børn som har en dyb interesse for et felt, i stedet skal få tid og plads til at fordybe sig i det. Fremfor at gå fra fag til fag, så der aldrig bliver tid til at fremelske den enkeltes talent.

"Hvis en elev elsker astronomi, skal vi give plads til fordybelse. Den elev skal ikke sidde og vente på at han eller hun engang kan læse astronomi på universitetet. Eleven skal have lov til at specialisere sig meget tidligere. Men så skal man selvfølgelig sikre en alsidighed så eleven ikke kun kigger på stjerner i 10 år. Det skal man sikre ved at lærerne kender eleven godt og derfor passende kan udfordre eleven, og igennem hele skolegangen præsenteres for alle universalier", siger Louise Klinge.  

Ud med karakterer og ind med gymnasieårene i folkeskolen 

Hvis forsøgsskolen bliver til en realitet skal den ikke blot indeholde ni års folkeskolegang. Den skal også integreres med ungdomsuddannelserne.  

"Forsøgsskolen rummer både grundskole og ungdomsuddannelse. Så kan eleverne undervejs begynde at specialisere sig i forhold til, om det er det håndværksmæssige, æstetiske, naturvidenskabelige eller humanistiske, de er interesserede i. På den måde vil alle få en ungdomsuddannelse, og man sikrer, at alle har et solidt grundlag for at tage en erhvervs- eller videregående uddannelse bagefter." siger Louise Klinge.

Hun nævner, at den 12-årige skole afsluttes med en udtalelse fra skolen, som eleverne kan bruge til at søge ind via kvote to på de videregående uddannelser.

Økonomien bag projektet

Louise Klinge medgiver, at en sådan forsøgsskole med al sandsynlighed vil blive dyrere, men i et samlet regnskab vil det ifølge hende kunne betale sig ikke at tabe så mange elever som i dag:

"Det vil ikke holde at sige, at det bliver dyrt, for de omkostninger der er ved alle dem vi taber er jo vanvittigt dyr. 22 procent af alle 25-årige har i dag ikke anden uddannelse end folkeskolen, og for børn af ufaglærte er det 45 procent (2016)".

Hun håber på, at staten vil støtte op om projektet, eller at det bliver kommunalt finansieret.

SPIRAL-PROJEKTET

Spiral-projektet handler om børns læringslyst med fokus på børn i læringsvanskeligheder.

I regi af Experimentarium med støtte fra Egmont Fonden har fire skolekonsulenter arbejdet med 350 skolebørn og 35 lærere og pædagoger for at undersøge, hvornår børnene engagerer sig i undervisningen.

Spiral-projektet blev afrundet på konferencen Det gode skoleliv  torsdag i sidste uge på Experimentariet. Hvor oplægsholdere og skolefolk debaterede elevernes trivsel og skolens fremtid.  

"Tænk hvis en kommune siger det gør vi. Vi lader det være en mulighed som skolevalg for de børn, der skal starte eller allerede går i skole så man har alle aldre med. Og så skal det gøres til et samarbejde med den nærliggende læreruddannelse. Sådan at de lærerstuderende erfarer, hvordan man kan lave skole, der først og fremmest tager afsæt i menneskers måde at være i verden på", foreslår Louise Klinge.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ