Læringsplatforme
13   18

Ministeriet: Kommuner bestemmer selv brugen af læringsplatforme

Kommunerne skal anskaffe en læringsplatform, men de beslutter selv, hvordan læringsplatformene skal bruges. Elevplaner skal være digitale, men der er ikke krav om, at de offentliggøres på læringsplatforme, sådan lyder det i et svar fra Undervisningsministeriet til folkeskolen.dk.

Læringsplatformene og omfanget af deres brug har givet anledning til megen debat på folkeskolen.dk, senest efter at vi skrev, at Aarhus Kommune har søgt dispensation, fordi kommunen ønsker frivillighed for lærerne.

Kort efter udmeldingen fra Aarhus Kommunes rådmand Thomas Medom fra SF, meddelte undervisningsminister Merete Riisager (LA) på Facebook, at  "dispensation" hermed er givet og skrev, at kommunerne reelt selv bestemmer, hvordan de bruger læringsplatformene. 

Nu har Undervisningsministeriet i et skriftligt svar til folkeskolen.dk gjort klart, hvad kommunerne er forpligtet til, når det gælder læringsportaler.

KRAV OM LÆRINGSPLATFORME

Kravet om læringsplatformene følger af 'Aftale om et fagligt løft af folkeskolen'.

Det fremgår af aftaleteksten, at: "Der udvikles endvidere en fælles brugerportal for folkeskolen, som understøtter et tættere samarbejde med forældre bl.a. om elevernes faglige progression, styrket elevinddragelse, elev-til-elev-aktiviteter, lærernes pædagogiske arbejde med bl.a. elevernes læring og løbende faglige progression i forhold til Fælles Mål samt en længere og varieret skoledag. En forbedret digital understøttelse af elevplanen vil indgå i arbejdet med brugerportalen".

Aftalen om Læringsplatforme er udmøntet i Økonomiaftalen for 2015, den at blive indgået mellem regeringen og KL i juni 2014 og derefter i aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen mellem regeringen og KL i oktober 2014.

 Ifølge økonomiaftalen fra 2015 fremgår det blandt andet, at parterne er enige om, at der ifølge "Aftale om et fagligt løft af folkeskolen" skal ske en digital understøttelse i forhold til elever, forældre og personale på skolerne.

Der er, er enighed om, at kommunernes digitale løsninger benytter den fælles infrastruktur, og at alle kommuner ved starten af skoleåret 2016/2017 har påbegyndt en udbredelse af løsningerne og sikret udbredelse til alle skoler ved udgangen af 2017.

Kilde: Undervisningsministeriet

 

Kommunerne har gennem økonomiaftalen mellem kommuner og regering i 2015 forpligtet sig til at anskaffe læringsplatforme, men det er op til kommunerne, hvor de skal bruges på skolerne, står der i svaret.

Artiklen fortsætter under banneret

"Folkeskoleloven og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af denne, indeholder ikke regler om læringsplatforme. Det er op til de enkelte kommuner at beslutte, hvilken læringsplatform man vil anskaffe, og hvordan læringsplatformene skal bruges i praksis på den enkelte skole. Det er aftalt, at kommunerne skal anskaffe sig dem, men ikke i hvilket omfang, de skal anvendes. Det er op til kommunerne selv at vurdere", står der i svaret. 

Elevplaner skal være digitale

Ministeriet oplyser også, at der ikke er krav om, at elevplaner skal offentliggøres på en læringsplatform.

"Elevplanen skal gøres tilgængelig for elevens forældre digitalt og opdateres mindst en gang hvert skoleår. Det vil i praksis ske via en læringsplatform i de fleste kommuner, men det er kommunens egen beslutning", lyder det i svaret fra ministeriet.

I følge folkeskolelovens paragraf 13 skal elevplaner være digitale. Derimod er selve læringsplatformene ikke omtalt i folkeskoleloven. Til gengæld kan elevplaner altså være tilgængelige andre steder end på læringsplatformene

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.557 andre er allerede tilmeldt