Mens lærerne på Frydenstrandskolen er uenige om, hvorvidt læringsplatformen målstyrer undervisningen, er undervisningsminister Merete Riisager (Liberal Alliance) det ikke. Inden jul varslede hun, at platformene skal ændres, og nedsatte en arbejdsgruppe. Den skal finde ud af, hvordan platformene skal afspejle, at over 3.000 delmål i forenklede Fælles Mål nu er gjort vejledende i stedet for bindende.

Da læringsplatformene blev skabt, var alle mål lovbestemte. Derfor blev platformene indrettet på en måde, der signalerer, at lærerne skal bruge alle målene, mener ministeren.

»Derfor er det nu en bunden opgave for producenterne at sikre øget fleksibilitet. Man skal kunne arbejde på flere måder i platformene«, siger Merete Riisager og fortsætter:

»Det er en naturlig følge af lovændringen, at læringsplatformene gennemgås og indrettes mere fleksibelt, så der ikke kun er en måde at gøre tingene på. Det skal være muligt at træffe didaktiske valg på den enkelte skole. Det er selve formålet med lovændringen, og det skal selvfølgelig afspejle sig i de konkrete værktøjer«.

Leverandører retter ind

Hos leverandørerne af de to største læringsplatforme, MinUddannelse og Meebook, imødeser man arbejdsgruppens arbejde og understreger, at man er klar til at foretage eventuelle ændringer, så bindingen til læringsmål i platformene svarer til lovgivningen.

»Skal vi udvikle et langtidsholdbart produkt, kan vi ikke gifte os med en bestemt metode - heller ikke læringsmål. Piller man dem ud af platformen, består 95 procent af den som i dag af redskaber til samarbejde, videndeling og andet, der kan understøtte lærernes arbejde«, siger stifter og direktør i Meebook Søren Adolph.

Ifølge formand for Danmarks It-vejlederforening John Klesner fylder læringsmålsstyret undervisning meget for de fleste lærere, når snakken går på læringsplatformene, fordi der er andre redskaber, der er bedre designet til de resterende 95 procent, som Søren Adolph påpeger.

»For eksempel Google Classroom, hvor der er noget bedre muligheder for at udfordre det stereotype og rigide design på læringsforløbene, der præger læringsplatformene«, siger John Klesner.

Alle skal bruge læringsplatform nu

Ifølge aftalen mellem KL og regeringen fra 2014 skal alle skoler have taget en læringsplatform i brug ved begyndelsen af indeværende skoleår, og den skulle være »fuldt implementeret« per 1. januar 2018. John Klesner melder om et broget billede.

»Det er lidt uklart, hvad der menes med 'fuldt implementeret', derfor er det også svært at vurdere, om man er i mål«, siger han og fortsætter:

»Men lokalt er der i hvert fald meget stor forskel på, hvor lang tid man har brugt på implementeringen. Og der, hvor man har brugt mest tid, er generelt også der, hvor lærerne i højest grad oplever, at arbejdet med læringsplatformen giver mening, og hvor man føler sig mindst begrænset af den, når vi snakker målstyring«.

Kodeordene på de skoler, hvor man er længst fremme, opsummerer John Klesner således: sammenhængende tid til dialog, implementering og samarbejde omkring læringsplatformen, og at ledelsen har lagt et stort arbejde i at synliggøre for lærerne, hvordan platformen kan understøtte det daglige lærerarbejde.

»Det sidste er især nødvendigt, hvis det skal opleves som et redskab til bedre undervisning og ikke bare som et uønsket målstyringsredskab, hvis anvendelse ovenikøbet uddelegeres til lærerne«, siger han.