Dansk som andetsprog
0   1

Foreninger om sprogprøverne: Vi skal forebygge, ikke straffe

Både Skolelederforeningen og Børnehaveklasseforeningen er imod Riisagers stopprøver i børnehaveklassen. Begge foreninger mener, at undervisningsministeren i stedet skulle fokusere på sprogindsatsen i dagsinstitutionerne.

Senere i dag præsenteres forliget om hele hgettopakke-indsatsen på Undervisningsministeriets område. Undervisningsminister Merete Riisagers forhandlinger med Dansk Folkeparti er stadig i fuld gang. Det betyder, at sprogprøver kan blive en realitet for folkeskolens alleryngste elever i børnehaveklassen. 

Sproglig indsats i dagsinstitutionerne

Artiklen fortsætter under banneret

Formanden for Børnehaveklasseforeningen, Pia Jessen, synes, at det er meget uheldigt at indføre sprogprøver, der fungerer som stopprøver, som kan betyde, at børnene kan risikere at skulle gå børnehaveklassen om, hvis de ikke opnår et vellykket resultat ud fra Christiansborgs parametre. 

"Med en stopprøve i børnehaveklassen har man allerede besluttet sig for at dumpe nogle børn. Det synes både jeg og foreningen vil være en rigtig skidt start på skolegangen. Det der går galt med forslaget er, at man kommer ind i et klassefællesskab, hvor man risikerer at blive dumpet og se klassekammeraterne forsatte. Det er jo et nederlag man påfører børnene", siger Pia Jessen. 

Hun mener, at den sproglige indsats allerede bør finde sted i dagsinstitutionerne, fordi sprog udvikles gennem leg og i den tidlige tale. Samtidig er det også i dagsinstitutionernene, at man kan påvirke børnene mest.

"Hvis man får fat i børnene dér, vil der ikke være de store problemer, når børnene starter i skole", siger hun.

Både hende og formanden for Skolelederforeningen Claus Hjortdal er enige om, at tidlig indsats er vejen frem, hvis man vil løfte sprogligt udfordrede elever. Ifølge begge er det sent at lave den udskillelse, efter barnet er startet i skole.  

"Vi skal forebygge ved, at børnene får lært dansk i børnehaven frem for at vi begynder at straffe dem, når de er startet i skole. Det er altså børn på seks år, man taler om at straffe. Det er helt grotesk", siger Claus Hjortdal. 

Et spørgsmål om resurser

Både Claus Hjortdal og Pia Jessen ser intet nyt andet end straf i undervisningsministerens forslag om sprogprøver i børnehaveklassen. Der bliver i forvejen foretaget sprogtest- og vurderinger af børnene. Begge formænd savner i stedet konkrete handleplaner til det videre arbejde, når de sproglige udfordringer er kommet til syne, men også resurser til at kunne løfte de sproglige udfordringer.  

"'Hvad gør vi, når vi har nogle børn, der er sprogligt udfordrede?'. Det svar er der flere af os i børnehaveklassen, der savner. Ét er at gå ind og sprogvurdere, men hvordan kommer vi videre, hvor er resurserne til at gå ind og arbejde med børn, der skal have et særligt løft", siger Pia Jessen, som skal besøge Merete Riisager og tale med hende om sprogprøverne.

"Jeg nysgerrig på at høre ministeren om, hvordan hun tænker resurserne. Hvis man vil tildele resurser til at få løftet de her børn, så er det rigtig fint. Men hvis det bare er en prøve og så et år om uden resurser, så er det yderst problematisk", siger formanden for Børnehaveklasseforeningen. 

Ifølge begge formand er forældrene en vigtig del i arbejdet med at løfte børns sprog. Men specielt for forældre med anden herkomst end dansk, er det en særlig udfordring, mener Claus Hjortdal og mener, at det handler om . Han mener derfor, at der skal satses på at få forældrene ud på arbejdsmarkedet, så de få et bedre dansk sprog. 

Man skal gå i skole med jævnaldrende

Jan Mindegaard er skoleleder på Damagerskolen i Greve Kommune, hvor der går en del flygtningebørn fra Syrien. Skolelederen synes, at det er håbløst, hvis et resultat af en sprogprøve betyder, at eleven ikke kan fortsætte i 1.k lasse.

"Det vil se trist ud, hvis de sidder med overskæg i 1.klasse. Hvis børnene skal vokse op i det danske samfund skal de gå i skole med jævnaldrende. Det sociale er mindst ligeså vigtigt, når de skal integreres i samfundet".

"Det er fint at følge op på, hvordan børnene klarer sig sprogligt, hvilket vi gør i forvejen med de utallige test i børnehaveklassen. Men jeg bryder mig bestemt ikke om, hvis det forhindrer dem i at starte i 1. klasse".  

Sprogprøven er en del af regeringens ghettopakke 'Et Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030'. Den retter sig mod børn fra såkaldte ghettoområder. Prøvens formål er, at vurdere, hvorvidt disse børns sproglige færdigheder.

Når nogen omtaler sprogprøverne som stopprøver skyldes det, at barnet kan risikere ikke at starte i 1. klasse, hvis det ikke opnår et tilfredstillende resultat ved enden skoleåret, hvor den sidste prøve finder sted. De børn, der oplever dette får tilbud om sprogstimulering i sommerferien og skal derefter til endnu en prøven efter ferien, hvor barnet automatisk skal gå børnehaveklassen om, hvis det stadig ikke får en vellykket score. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.115 andre er allerede tilmeldt