Børnehaveklasse
1   36

Jacob Mark: Forsøg med stopprøver et udtryk for politisk afmagt

Trods massiv modstand i folkeskoleforligskredsen gennemfører undervisningsminister Merete Riisager forsøg med de omdiskuterede sprogprøver i børnehaveklassen. SF's Jacob Mark mener, at hun med forsøget kan ødelægge den fælles sprogindsats.

Undervisningsminister Merete Riisager vil, som en del af regeringens ghettoudspil, indføre danskprøver i alle børnehaveklasser med mere end 30 procent elever fra udsatte områder. Forslaget møder modstand fra SF, Socialdemokratiet og Radikale Venstre og har derfor ikke udsigt til at kunne vedtages i forligskredsen bag folkeskoleloven. I stedet har undervisningsministeren nu valgt at gennemføre forsøg med sprogprøver i børnehaveklasser i socialt udsatte boligområder. 

  

Seks-årige børn har ikke brug for stopprøver

Artiklen fortsætter under banneret

Undervisningsordfører for SF Jacob Mark er stærkt imod prøverne, som han mener kan afgøre meget små børns fremtid. Og han kalder det et udtryk for politisk afmagt, når undervisningsministeren begynder at lave forsøg midt under forhandlingerne om regeringens ghettoudspil.

"Hun risikerer, at indsatsen for at børn får et godt sprog, som vi alle gerne vil sætte i gang - men med forskellige midler - falder til jorden", siger han, og fortsætter.

"Hun har før gjort det med forsøget om kortere skoledage. Der havde det været mere relevant at snakke med forligskredsen om at blive enige om at gøre skoledagene kortere. Nu gør hun det igen, sætter et forsøg i gang som måske ikke bliver arbejdet ordentligt igennem, og som der ikke er politisk opbakning til fra forligskredsen. Jeg tror hun gør det for at vise handlekraft, men jeg synes i virkeligheden at det viser det modsatte", siger Jacob Mark.  

SF's forslag er at fokusere på de børn, som har sprogproblemer ud fra sprogscreeningen i dagtilbuddene og undersøge, om de børn fortsat har et dårligt sprog i børnehaveklassen.

"Hvis de stadig har et dårligt sprog, skal man sætte de mange indsatser i gang som regeringen har foreslået, og som er rigtig gode. Det handler om ekstra tid sammen med dygtige voksne. Og så skal der til allersidst i skoleåret være endnu en sprogscreening, lidt ligesom regeringen i forvejen har forslået", siger han.

Jacob Mark uddyber, at det skal være fagpersonalet, der skal vurdere, hvad der er bedst for barnet, og ikke en mekanisk prøve fra Christiansborg. Han mener, at det skal være op til skolelederen at vurdere, om en elev skal gå et år mere i børnehaveklassen, hvis eleven fortsat har et dårligt sprog.  

"SF har slået sig på ordet stopprøver"

Ifølge Merete Riisager er det hendes opgave som undervisningsminister at tage fat på det problem, at børn med migrantbaggrund klarer sig dårligere i det danske skolesystem end børn med dansk baggrund. Hun håber derfor på opbakning fra venstrefløjen: 

"Det faglige gab mellem børn med ikkevestlig baggrund og etnisk danske børn er stort, og det har det været i en årrække. Det vi kan se, er at børn, der starter med vanskeligheder i folkeskolen, også kommer ud med dårligere resultater. Det er altså nogle store faglige gab, der har sat sig, og som ikke forvinder efter ni eller ti års skolegang", siger ministeren og fortsætter. 

"Vi må lægge den tankegang til side, der ikke har virket. I mange år har vi satset på modersmålsundervisning, men det var ikke vejen frem. Jeg vil lægge om, og jeg vil sætte højere forventninger til migrantforældrene. Det er ikke skolens opgave at lære børnene at tale, det er i hjemmet, det talte sprog bliver lært. Man kan altså godt lære sine børn et funktionelt dansk uden en akademisk grad - man kan synge med dem, læse for dem og lege med dem", siger hun. 

Hun ser sprogprøven som et stilskifte i måden at arbejde med børn, der ikke har en funktionelt dansk sprog. Og det er hendes forhåbning, at venstrefløjen også er med på det stilskifte. 

"SF er bekymrede for, at vi vil lave en stopprøve - men jeg tror, at de har slået sig lidt på ordet. Det vi har foreslået i regeringen, er en sprogprøve, der er en del af en proces, hvor man med pædagogiske værktøjer afslutter et forløb med en egentlig prøve, hvor barnet får sikkerhed for, at det har et funktionelt dansk. Det er en proces, der er hårdt brug for, og derfor har jeg sat forsøget i gang".

Ministre kan søsætte alle de forsøgsordninger, de vil, men det vil altid være frivilligt om skolerne vil deltage. SF's Jacob Mark tror ikke at skolerne ønsker at deltage i dette forsøg. Han har talt med flere skoler, der ligesom SF mener, at det er en dårlig idé at lave stopprøver i den danske folkeskole. 

FORSØGSORDNINGEN

  • Forsøget vil bestå af sprogprøver, sprogstimuleringsforløb samt en forældreindsats.  
  • Skolerne vil forsynes med støtte og rådgivning af Undervisningsministeriets læringskonsulent. 
  • Forsøget skal bidrage med viden og erfaringer gennem de udviklede værktøjer og indsatser.   
  • I alt er 45 grundskoler inviteret til at deltage i forsøget i skoleåret 2018/2019. 
  • Regeringen vil udtage 33 skoler med omtrent 1.600 børnehaveklassebørn. 

Stopprøver er ikke løsningen

Ejerslykkeskolen i Odense Kommune er én af de 45 skoler, der er blevet tilbudt at være med til forsøgsordningen. Skoleleder Jan Beck-Larsen synes, at det er positivt at undervisningsministeren sætter fokus på sproget i børnehaveklassen. Han er ikke fuldstændig imod stopprøver i børnehaveklassen. Han mener nemlig, at test gør børnene klogere.  Men han mener, det ville være mere konstruktivt at lave handleplaner;

 "Jeg synes, at det er rigtigt, at hvis vi skal gøre noget for mange af dem, der er kommet til Danmark, eller hvor forældrene er kommet til Danmark inden for de seneste 20 år, så skal vi kigge på sprog. Det kan jeg se, og det ved jeg. Men hvis sprogindsatsten skal lykkes, så skal det ske i samarbejde med forældre og skole. Det signal synes jeg ikke, der er i en stopprøve", siger skolelederen, som dog ikke er afvisende over for at Ejerslykkeskolen vil deltage i forsøget.

"Det kommer an på, hvordan vi kan strukturere det, om jeg kan få lavet tiltag, der gør at det ikke bliver en stopprøve, men en handleplan. Jeg vil gå efter at det bliver et udvidet skolehjemsamarbejde med fokus på sprog".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.045 andre er allerede tilmeldt