Riisagers forslag med sprogprøver er udtryk for at hun ikke vil prioritere resurserne på det forebyggende plan, altså i børnehaven. Derfor opfinder hun nye centralistiske test og prøver, hvilket bliver på bekostning af børnenes sociale og faglige trivsel", siger den radikale Morten Østergaard.

Riisager går til DF for at lave aftale om sprogprøver i børnehaveklassen

Undervisningsministeren vil gå uden om de øvrige forligspartier bag folkeskolereformen og lave en aftale med DF om de omdiskuterede sprogprøver i børnehaveklassen. Den radikale Morten Østergaard kalder det "test-trit-og-retning".

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det lader til at undervisningsminister Merete Riisager (LA) for alvor vælger at gå imod forligskredspartierne bag folkeskolereformen for at lave en solo-aftale med Dansk Folkeparti om sprogprøver.

Undervisningsministeren forhandlede tirsdag med Dansk Folkeparti om, hvordan målene med sprogfærdigheder for tosprogede skal nås med sprogprøverne. Ifølge skoleordfører for DF Alex Ahrendtsen kan en aftale underskrives i morgen.

"Skolelederne skal have et redskab, så de kan sige til forældrene, at det er deres ansvar, at børnene kan dansk, når de starter i skole. Vi skal flytte ansvaret tilbage til forældrene. Det er også af hensyn til børnene selv, integrationen og det danske samfund. Vi har prøvet i 30 år med venstrefløjens metoder. Nu bliver vi nødt til at prøve noget nyt. Det er derfor vi støtter Merete Riisagers sprogprøver", siger Alex Ahrendtsen.

Jacob Mark: Forsøg med stopprøver et udtryk for politisk afmagt 

Denne udmelding overrasker partileder for Radikale Venstre Morten Østergaard, som synes, det er en underlig anklage, Alex Ahrendtsen kommer med.

"I dette årtusinde, hvor mange af de børn, vi jo taler om, er født, har ansvaret primært ligget i hænderne på et flertal med en venstrestatsminister støttet af DF. Jeg skulle da hilse og sige, at ikke mindst skolepolitikken, i forhold til nationale test og så videre, er noget DF og de borgerlige partier har været bannerførere for", siger Morten Østergaard.

Morten Østergaard og Alex Ahrendtsen er tilsyneladende ikke kun uenige om, hvem ansvaret for sprogligt udfordrede børn har ligget hos. De er også grundlæggende uenige om, hvorvidt det skal være skolelederen eller et sæt regler fra Christiansborg, der skal afgøre om en elev skal gå børnehaveklassen om, hvis han eller hun ikke består sprogprøven.

Fire sprogtest i børnehaveklassen til børn fra ghettoer 

Morten Østergaard: Test, trit og retning.

Morten Østergaard (B) mener, at undervisningsministerens forslag indeholder mangel på tillid til skolepersonalet.  

"Jeg synes, at Merete Riisager viser sit sande ansigt her. Hun er en test-trit-og-retning-minister. Det er jo et skolesyn, der handler om manglende tillid til lærere, ledere og skolehjemsamarbejdet. Man tager frihedsgrader, fjerner samtale og dialog fra de mennesker, der udgør skolens fællesskab, nemlig lærerne, lederne, eleverne og forældrene", siger han.

Det er for ham det modsatte af tillid, frihed og faglighed, for ingen efterspørger ifølge ham en sprogprøve i børnehaveklassen. Derfor synes han, at man skal besinde sig fra regeringens side.

Alex Ahrendtsen er tilsyneladende træt af at vente på Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF, som ifølge ham ikke har rykket sig en meter i forhandlingerne.

"Socialdemokraterne, SF og især De Radikale har forsøgt at trække de her forhandlinger i langdrag. Morten Østergaard har sagt, at han har været på ghettosafari og er blevet klogere, men det kan vi altså ikke mærke til forhandlingerne. Tværtimod. Det er den samme radikale sang fra de varme lande", siger Alex Ahrendsen.

Han siger, at De Radikale og Socialdemokratiet modarbejder forhandlingerne, selvom de udadtil har sagt at det her er en god idé.

"Vi bliver derfor nødt til at trække en streg i sandet. Derfor har jeg sagt til undervisningsministeren, at vi er nødt til at gå videre. Jeg har talt med store bogstaver inde i forhandlingslokalet, men det har intet nyttet", siger han. 

Riisager: "Jeg kan ikke kommentere på stopprøve i folkeskolen"

Straf er ikke vejen frem

Ansvaret for om elever skal gå børnehaveklassen om har hidtil ligget hos skolelederen. Undervisningsminister Merete Riisager og DF vil hellere have et sæt regler, som skolelederne kan referere til, hvis der er tale om, at en elev skal gå børnehaveklassen om.

Alex Ahrendtsen siger hertil:

"Det har ikke virket. Forstil dig en skoleleder i Vollsmose med en så stor andel tosprogede der siger, at der er 10, 20, 30 børn som skal op til de her sprogprøver og i sidste ende kan risikere ikke at gå videre til 1.klasse. Hvad tror du så han bliver udsat for? Et massivt, voldsomt pres, og det vil vi altså ikke lægge over på en enkelt skoleleders skuldre".

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal er dybt uenig i Alex Ahrendtsens eksempel. Han siger, at det eneste nye ved forslaget er strafelementet, alt det andet bliver i forvejen gjort gennem sproglige evalueringer og forældresamarbejde.

"Det forfærdelige ved forslaget er, at der intet nyt er i det, undtagen at vi skal til at straffe børnene. Vi har hele pakken. Vi mangler bare støtte, så vi kan arbejde mere effektivt. Det har vi ikke midlerne til i dag. Jeg synes det er en mærkelig konsekvenspædagogik", siger Claus Hjortdal.

Han er enig med Morten Østergaard i at Riisager nærer manglende tillid til skolerne ved at lade børn gå børnehaveklassen om ud fra en sprogtest. Han er samtidig bange for at konsekvensen af at dumpe børnene, vil være at forældrene flytter deres barn til en anden skole med en anden sproglig forståelse.   

"Merete Riisager har voldsom stor mistillid til, at vi håndterer tingene. Den største risiko ved forslaget er, at hvis der bliver indført straf, så flytter forældrene. De finder nogle skoler, der ikke har det samme syn, og hvor der er en sproglig forståelse, der er anerledes end den folkeskolen har.  Det er hvad vi kan få ud af straf", siger Claus Hjortdal.