Dannelse
1   76

Dansklærer: Vi er for pressede til at kunne få dannelsen med

Lærer Lars Holmboe er indigneret over kritikken af manglende dannelse i dansk på folkeskolen.dk. For lidt dannelse skyldes ikke lærernes fokus på træningsopgaver, eller manglende tid til forberedelse. Det skyldes alle de andre ting, der skygger, siger han.

"Jeg er ikke en sur gammel mand. Jeg er bare godt, gammeldags indigneret. For jeg tror på, at folkeskolen er meget stærkere end det, der foregår i dag".

Sådan lagde Lars Søltoft Buur Holmboe ud, da han i forrige uge holdt et oplæg på Danmarks Lærerforenings Skoleforskningskonference i Nyborg. Han er lærer på Mølholm Skole i Vejle og følger debatten om danskfaget og dannelse på folkeskolen.dk/dansk tæt. Særligt en artikel, hvor professor Jeppe Bundsgaard opfordrer lærerne til at gribe i egen barm i forhold til den manglende dannelse i danskfaget og bruge mindre tid på stavetræning og personkarakteristikker og mere på fortolkning, har fået ham til at reagere.

"Jeg synes faktisk virkelig, at han har nogle gode pointer. Men han får stillet det op, som om det er et valg, vi træffer som lærere. Ja, der er ting i Fælles Mål, som åbner for at tale om dannelse. Men i virkelighedens hverdag er der et pres, der gør, at det er utroligt svært at arbejde med. Og her taler jeg ikke om manglende tid til forberedelse. For den falder jo hver gang, der er noget, der er svært. Jeg taler om, at der simpelthen er ting, der skygger".

Lars Søltoft Buur Holmboe peger på seks faktorer, der skygger: Offentliggørelse af afgangsprøvekaraktererne, uddannelsesparathedsvurdering, fremdriftsreform, uddannelsesloft, karakterer i det hele taget og det at skulle stå skoleret hos lederen.

Artiklen fortsætter under banneret

"Ja, offentliggørelse af afgangsprøveresultaterne er gjort spiselige af, at man tager højde for de socioøkonomiske forhold, men det er stadig rå data, der bliver lagt ud uden en forklaring. Og når jeg personligt sidder som dansklærer, så er det altså uhyggeligt svært at lave statistik på så små mængder tal og styre efter det".

Hele rækken af tiltag, som skal skubbe eleverne så hurtigt som muligt igennem systemet med det højest mulige gennemsnit, er ting, der ligger længere ude i fremtiden, men de forplanter sig til eleverne og deres fokus i undervisningen.

"Samtidig oplever vi som lærere, at vi skal stå skoleret hos vores leder for de resultater, vi leverer. Jeg har en god leder, og jeg er sikker på, at de fleste ledere har de bedste intentioner. Men man skal alligevel stå til regnskab for nogle resultater, som man kun har begrænset indflydelse på. For læring og dannelse foregår ikke kun i skolen"

En generation af defensive midtbanespillere

Mange lærere går og får ondt i maven. Dels af at opleve hvor pressede eleverne føler sig i forhold til fremtidsvalg og karakterræs. Og dels fordi de selv er nødt til at hele tiden at passe på og tage forbehold.

"Vi er ved at skabe en generation af defensive midtbanespillere. Man tør ikke være offensiv om visioner og ønsker for fremtiden. Det hele kommer til at handle om at sørge for at stoppe angrebene, før de kommer ind i den zone, hvor det er farligt. Og det gælder både elever og lærere".

Han fortæller, hvordan han var ude og gå en tur med sine 9.-klasseelever og undervejs spurgte en pige, hvad hun har af tanker om, hvad hun skal efter ferien. Da hun ikke svarede, kiggede han på hende og så, at hun græd. Hun var ikke klar over, hvad hun ville, og det kunne hun ikke håndtere. For hun mente, at det valg, hun skulle træffe, var endeligt og ville definere resten af hendes liv.

"Ud fra et dannelsesmæssigt perspektiv, hvor meget kan man så danne og løfte sig op over målene i et miljø, som i så høj grad baserer sig på frygt for fremtiden i stedet for på glæden over de muligheder, vi har?".

Lærerne skærmer sig mod alle de nye projekter

Fremdriften er ikke det eneste, der står i vejen for dannelsen.  Lars Holmboe peger også på, at det, som Folkeskolen har døbt 'projektitis', står i vejen for reel udvikling.  På konferencen viser han på en absurd lang liste over alle de forskellige projekter, han har været igennem, siden han blev lærer i 2005, flankeret af et Springsteen-citat:

Born down in a dead man's town
The first kick I took was when I hit the ground, End up like a dog that's been beat too much
Till you spend half your life just covering up

"Jeg kan huske alle forkortelserne, men ikke altid, hvad de står for. Der er rigtig mange lærere, som ligger ovre i hjørnet og ømmer sig efter alle de projekter, som stadig står som åbne sår. Det betyder, at vi tager afstand fra selv det, som er væsentligt".

Det gælder også læringsplatformene og de frivillige nationale test. Han er selv så heldig at have en skoleleder, der er god til at filtrere, mens andre - skoleledere eller forvaltninger - sætter trumf på og vælger at signalere lederskab ved at insisterer på detaljeret udførsel. Samtidig er lærerne fortsat i et defensivt mode efter lockouten, hvor det kom frem, at de som Lars Holmboe udtrykker det, skulle tales et sted hen, hvor de kunne bankes, at de beskytter sig mod alt udefrakommende.

"Resultatet af alt det her er bare, at vi bliver mere og mere målfikserede. Den enkelte skole bliver et produkt af det, der kommer oppefra, og det bliver så vigtigt at ligge godt i statistikkerne, at man fx fraråder nogle elever at gå til afgangsprøver, fordi det trækker ned i gennemsnittet. Vi har fået fokus på resultater i stedet for på dannelse. På kortsigtede løsninger i stedet for den indre motivation".

Lars Holmboe understreger, at han ikke ved, hvordan man løser udfordringerne i skolen. Der finder masser af civil ulydighed sted, men han ville ønske, at lærerne kunne gøre det, de ved er rigtigt for eleverne, uden at skulle have dårlig samvittighed.

"Min sidste pointe er, at vi må give plads til at være noget i forhold til andre. Viden i sig selv er ikke dannelse. Det er vigtigt at vi husker at samtale, leve, spise, arbejde, grine og græde sammen med elever og kolleger".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.493 andre er allerede tilmeldt