Madkundskab
0   0

Forsker til elever: ”Smag på insekter”

140 folkeskoleelever smagte på insekter og lærte om de klimavenlige kryb som fødevare under forskningens døgn på det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.

Forhallen til det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Frederiksberg summer af liv. 140 elever fra mellemtrinnet sidder ved borde og ruller noget, der ligner havregrynskugler. Men det er ikke almindelige havregrynkugler. Disse indeholder melorme. Måske uden at eleverne ved det, er de en del af Danmarks største insektsmagningseksperiment.  Bag eksperimentet står Formidlings og forskningscenter "Smag for livet", der med tilknyttede forskere, kokke, undervisere og studerende fokuserer på madens smag som central drivkraft for blandt andet sundhedsfremme, læring, dannelse og madhåndværk.

 Insektsmagningens dag 

Danmarks største eksperiment med insektsmagning er arrangeret af forsknings- og formidlingscenter "Smag for livet". Anledningen er "Forskningen døgn", en landsdækkende videnskabsfestival, der finder sted hvert år og som blandt andet sætter fokus på, hvordan forskning og innovation er med til at løse samfundets udfordringer. Insektsmagningen foregår to gange, anden gang i dag.

 

Artiklen fortsætter under banneret

Hjalte Gustavsen fra 5.klasse på Strandvejsskolen på Østerbro smager forsigtigt på kuglen. 

"Mm den smager faktisk vildt godt", siger han, og sidekammeraten udbryder: "Man kan overhovedet ikke smage ormene".

Forinden har de sammen med elever fra andre skoler været inde til forelæsning ved forsker og lektor på Institut for Fødevarervidenskab Michael Bom Frøst. Han har fortalt dem om, hvorfor man skal spise insekter, hvad de smager af, og hvordan man kan bruge dem i fødevarer.

"Insekter er gode for klimaet, de er sunde og smager godt. Mange steder i udlandet spiser man allerede insekter. Jeg har fortalt eleverne om den viden, vi har opbygget omkring, hvordan man spiser insekter andre steder og overført den, så den passer ind i en dansk og nordisk kontekst. Altså hvilke typer mad kan vi lave i Danmark med de insekter, vi har, og hvilke insekter, der er gode at arbejde med og smager godt. Hvilke er gode at dyrke og avle. I den forbindelse kan man tale om, hvilket insektfoder man skal bruge. Det kan være gammelt brød og madrester, men det kræver overvejelser omkring, hvordan man undgår fordærvet mad. Også det man allerede bruger til dyrefoder, eksempelvis gulerodstoppe og blomkåls dækblade er en mulighed".

 

Michael Bom Frøst forklarer, at insekter som fødevarer er vundet frem i de sidste 10 år i Thailand. Mange steder fodrer man med kraftfoder, som også bruges til kyllinger og består af soyabønner, men det er slet ikke nødvendigt og ikke særlig klimavenligt. Soyadyrkning foregår ofte steder som Brasilien, hvor bønder rydder regnskov for at kunne dyrke jorden. Derfor skal insektdyrkning herhjemme gøres mere bæredygtigt.

"Fodrer man med kraftfoder, kan man ligeså godt spise kyllinger", siger Michael Bom Frøst og fortsætter.

"Der er ikke en fødevare, der kan redde verden, men jo mere mangfoldigt man spiser, jo bedre, og insekter kan være en god måde at supplere eller erstatte proteinindtaget på. I kvægproduktion giver 10 kilo foder, 1  kilo kød, mens 1 ½ kilo foder giver 1 kilo insekter. Alene det forhold viser fordelen ved at spise insekter "

Også Fenja Romme og Frida Arnoldus fra Guldbergskolen på Nørrebro har lavet og smagt på kugler med henholdsvis melorme og græshopper og er begejstrede over mulighederne med insekter i maden.

"Jeg synes, det har været sjovt at høre om, hvad de gode ting er, og at man kan bruge det som snack og måske erstatte fredagsslikket på den måde" siger Fenja, og Frida tilføjer:

"Jeg kunne faktisk godt spise det som fredagsslik. Samtidig har vi lært, at der er en masse gode vitaminer, og at det er godt for klimaet, og det er noget jeg går meget op i, fordi jeg er vegetar, men jeg kunne sagtens finde på at spise insekter, selvom det måske ikke er så vegetaragtigt, fordi de også indeholder nogle af de vitaminer, man ellers ikke får"

Ikke alle er dog lige så begejstrede. Halfdan fra Guldberg Skole rynker på næsen.

"Altså jeg har smagt på melormene to gange, første gang var den med chili, og der kunne det ikke gå hurtigt nok med at spytte den ud igen, den anden var uden chili og smagte ok. Jeg prøvede også kuglerne, men som jeg sagde til de andre, var det nok sidste gang. Ikke fordi de smagte dårligt, men fordi jeg vidste, at der var orme i. Tanken om at der er insekter i, kan jeg ikke rigtig med".

 

Lærere: Svære begreber og ord men god smagning og læring

Madkundskabslærer for 6.klasse på Guldberg Skole Maj Kalfod mener, at eleverne går derfra med en god og lærerig oplevelse, men påpeger, at nogle ting var lidt svære og med fordel kunne være sendt ud til lærerne inden.

"Der var en del svære ord, og man kunne med fordel have delt opgavearkene ud til os inden, så vi kunne forberede eleverne på nogle af begreberne".

Også Marie Pedersen, matematiklærer for 5.klasse på Strandvejsskolen kan se, at det kunne have været fint med lidt materiale om smagningen inden, men hun oplever, at dagen har været en succes.

"De har glædet sig i en uge og flere af dem har lige sagt, at det har været den bedste tur. Og vi har ellers lige været på eksperimentarium forleden", smiler hun og tilføjer, at der er flere ting at arbejde videre med, ud fra det, de i dag har fået med sig.

Elever: fed og anderledes måde at lære om klimavenlig mad 

Tilbage i auditoriet sidder eleverne og venter spændt på at åbne de 6 bøtter med insekter foran sig. Her er bilarver, græshopper, melorme, buffaloorme, voksmøllelarver og fårekyllinger. De skal dufte, smage og undervejs udfylde et skema med dufte- og smagsbeskrivelser.

Ved hver række af elever står hjælpere fra Smag på livet klar til at svare på spørgsmål. Blandt dem er projektleder Trine Skov Madsen og smagsambassadør Julia Sick.

"Det er et spændende projekt at være med til og de er utroligt modige og klar til at smage. Jeg er imponeret", siger Trine Skov Madsen.

Der bliver rynket på næser og spyttet i dertil indrettede papbærer rundt om i rækkerne, men de fleste får smagt på alle insekter på bakken.

Hjalte fra 5.klasse på Strandvejsskolen tager græshoppen op, dufter til den og grifler indtryk på sit papir.

"Smag nu ligesom mig, jeg tog den hele", griner sidemanden Almir Abduramani. Hjalte bider græshoppen halvt over og øjeblikket efter kaster han sig over spytkoppen.

Almir bryder ud i latter sammen med Hjalte.

Som afslutning udfylder alle et evalueringsskema, hvor de får mulighed for at sige, hvad de synes, de har fået ud af dagen.

Rundt om høres småsnakke,  om at det har været fedt og anderledes at lære om insekter som klimavenlig mad. 

"Jeg synes det har været spændende at lære om, hvordan man kan hjælpe klimaet ved at spise insekter", siger Fenja Romme.

Snak og latter forstummer langsomt i forhallen til det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.

Udenfor står elever med små poser, de har fået med hjem, der indeholder chokolade med insekter.

"Jeg glæder mig til at se, om min søster tør spise det", griner en elev, idet hun forsvinder ned ad gaden med sine klassekammerater.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.282 andre er allerede tilmeldt

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.416 andre er allerede tilmeldt