Understøttende undervisning
1   6

Understøttende undervisning: Der findes tre hovedformer i skolen nu

Understøttende undervisning kan tage alle mulige former. Men skolerne har overordnet valgt at gøre det på tre måder, fortalte seniorforsker ved Vive Bente Bjørnholt i går på en åben høring om det omdiskuterede reformelement.

Hvordan går det med den understøttende undervisning på skolerne her fire år efter, at forligspartierne blev enige om at indføre et fag, der skal understøtte alle skolens øvrige fag?

Artiklen fortsætter under banneret

Det vil de to undervisningsordfører fra Venstre og Socialdemokratiet, Anni Matthiesen og Annette Lind, gerne høre mere om, og derfor havde de i går inviteret til åben høring på Christiansborg.

Høring var oprindeligt programsat til at finde sted i Landstingssalen, men selvom høringen siden blev flyttet til et af Folketingets mindre lokaler, var der ikke kamp om pladserne.

Til at stå for dagens første oplæg havde de to undervisningsordførere inviteret seniorforsker ved Vive Bente Bjørnholt til at opsummere, hvad forskningen indtil videre kan sige om den understøttende undervisning.

Forsker: Kan se forskelligt ud fra klasse til klasse

Svaret kunne kort opsummeres som, at forskningen ikke har svar på effekten af den understøttende undervisning. Dertil er der simpelthen for mange udgaver af faget til at sige noget helt generelt, lød det indledningsvis fra seniorforskeren.

"Når vi undersøger det empirisk, kan vi se, at man ikke gør det på én måde på én skole. Det kan faktisk variere så meget, at det kan være forskelligt fra klasse til klasse på samme årgang", fortalte Bente Bjørnholt.

Selvom 'faget' kan se ud på talrige måder, kunne hun fortælle, at det helt overordnet har tre forskellige former ude på de danske skoleskemaer.

1) Nogle steder står det ikke på skemaerne, da skolerne har lagt det understøttende element i direkte forlængelse af fagtimerne, så de almindelige fagtimer er blevet længere på skemaerne.

2) Andre steder ligger den understøttende undervisning som et særskilt element på elevernes skemaer.

3) Og så udmønter den understøttende undervisning sig også på skoler som hele tema- eller valgfagsdage.

For de ældste elever er faget lig med længere lektioner

Om udgave nummer 1, fortalte hun.

"Den type af understøttende undervisning foregår typisk i udskolingen, hvor den ligger i direkte forlængelse af den eksisterende faglige undervisning".

Har den understøttende undervisning sin egen plads på skemaet, er det i højere grad arbejdet med trivsel, der er i fokus. Her bliver timerne også ofte brugt til de timeløse fag så som færdsels- og sexualundervisning, fortalte hun.

På skoler, hvor timerne ofte lægges sammen til hele dage, er temaerne eller valgfagene eksempelvis koblet til de andre reformelementer som åben skole og mere bevægelse, lød det fra Bente Bjørnholt.

Forsker: Hele dage er en god model

Ifølge seniorforskeren findes der ikke én model, som passer til at alle skoler. Men skulle hun umiddelbart pege på, hvilken af de tre modeller der umiddelbart virker bedst, pegede hun på nr. 3.

"Der er noget, der tyder på, at den er en meget god ide. I hvert fald mener eleverne, at det er dejligt, at de får noget selvbestemmelse på, hvad de vil fordybe sig i. Det kan man så bruge til at fordybe sig i en særlig problemstilling. I forhold til åben skole kunne det være undervisning i zoologisk have, i teateret eller andre steder".

Hun fortalte samtidig, at risikoen ved at bruge den understøttende undervisning til at forlænge fagtimerne, er at eleverne kan opleve det som om, at de blot får mere af det samme.

"Den understøttende undervisning er i højere grad et selvstændigt element i indskolingen. Det giver et godt break i løbet af dagen. Men udfordringen er her at koble det til det fagfaglige, så det understøtter det, der foregår i den øvrige undervisning. Så det kan godt blive lidt afkoblet", fortalt hun.

Forskelligt fokus for lærere og pædagoger

Bente Bjørnholt fortalte desuden, at der karikeret set er en tendens til, at den understøttende undervisning har et forskelligt fokus alt efter, om den varetages af lærere eller pædagoger.

"Der er en tendens til, at når pædagogerne står for den understøttende undervisning, så har de meget fokus på de sociale kompetencer. Når lærerne varetager den, er der mere fagfagligt indhold", sagde hun og tilføjede.

"Det er selvfølgeligt karikeret, fordi det er ikke entydigt sådan".

Med til høringen havde Bente Bjørnholt resultater fra de undersøgelser, der indtil videre har fulgt den understøttende undervisning. Blandt andet fortalte hun deltagerne ved høringen, at en tidligere undersøgelse har vist, at halvdelen af skolerne ikke har formuleret et klart fokus med den understøttende undervisning.

Hun henviste også til en rundspørge fra Epinion, der viste, at der indgår flest pædagoger i den understøtende undervisning i indskolingen og færrest i udskolingen, hvor der ifølge rundspørgen indgår pædagogerne på 17 procent af skolerne.

Lærere og ledere er lige skeptiske

Og så fremviste hun også en undersøgelse, hvor lærere, pædagoger og skoleledere både i 2016 og 2017 er blevet spurgt til, om de mener, at den understøttende undervisning gavner elevernes læring.

"Generelt har der generelt været ret stor skepsis især blandt lærere og skoleledere. Og det hænger nogen gange sammen med, at undervisningen nogle steder varetages af pædagogerne, og dem synes lærerne ikke altid er helt kvalificerede nok i forhold til at øge elevernes læring", sagde hun og fortsatte.

"Men det positive er, at der er en retning mod, at lærere og skoleledere  bliver mere positive".

I 2017 svarede 66 procent af pædagogerne, at den understøttende undervisning 'i meget høj grad' eller 'i høj grad' "fremmer elevernes læring". Såvel blandt skoleledere som lærere var det kun 34 procent, der mente det samme. For lærernes vedkommende var det en stigning på seks procentpoint i forhold til 2016, mens det for lederne var en stigning på 3 procentpoint. 

De to undervisningsordførere havde også inviteret skoleledere fra skoler, der har gode erfaringer med at implementere den understøttende undervisning. Her var budskabet på høringen, at reformelementet er en stor succes på deres skoler.

Folkeskolen.dk har op til høringen skrevet om to af de skoler. Dem kan du læse om her:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ