Understøttende undervisning
0   10

Forligspartier uenige om understøttende undervisning

En opgørelse fra Undervisningsministeriet viser, at danske skolebørn bruger næsten lige så lang tid på understøttende undervisning som på danskfaget.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) lægger nu op til en diskussion om den understøttende undervisning.

Det sker efter ministeriet har undersøgt, hvor mange lektioner eleverne bruger på den understøttende undervisning. Opgørelsen baserer sig på det i folkeskoleloven fastlagte minimumstimetal for dansk, matematik og historie samt de vejledende timetal for de øvrige fag.

Artiklen fortsætter under banneret

Ifølge opgørelsen bruger eleverne i gennemsnit næsten fem klokketimer om ugen i løbet af deres skoletid på understøttende undervisning, der blandt andet dækker over lektiecaféer og elevsamtaler. Af opgørelsen fremgår det, at eleverne dermed bruger flere timer på understøttende undervisning end samtlige af skoletidens fag, pånær danskfaget.

"Det er rigtig mange timer, som ikke har et defineret fagligt mål. Når jeg kommer rundt i landet, så møder jeg mange elever, som fortæller mig, at de oplever spildtid", siger Merete Riisager om baggrunden for hendes udmelding.

Den understøttende undervisning er ikke fast defineret i folkeskoleloven, og det er op til kommunerne og den enkelte skole at beslutte, hvordan timerne skal anvendes. Den frihed ser ministeren ingen problemer i.

"Det er vigtigt i forhold til at få reformens elementer til at fungere, for eksempel åben skole. Samtidig er der et klart krav til, hvor længe eleverne skal være på skolen. Det er svært mange steder at få kvalitet i alle timerne", siger Merete Riisager.

Hun ønsker ikke at afskaffe den understøttende undervisning, men vil tage en diskussion af indholdet, kvaliteten og omfanget af timerne.

Brug for bedre balance

Da folkeskolereformen trådte i kraft i 2014 var et af de mest centrale og omdiskuterede emner netop den længere skoledag. Ifølge Merete Riisager fylder den understøttende undervisning nu for meget i forhold til fagene.

"Det der er væsentligt er, at der er en balance mellem de fagfaglige fag og så den tid, der er fleksibel til rådighed", siger ministeren, der dog ikke vil komme med et bud på, hvad der skal ændres.

"Det er for tidligt at sige. Jeg tror bare vi skal forholde os til kvaliteten i elevernes hverdag. Vi snakker ikke om forhandlinger endnu, men om at kaste et kritisk blik på skoledagens indhold", siger hun.

Med folkeskolereformen blev det besluttet, at eleverne skal være i skole i henholdsvis 30, 33 og 35 timer om ugen i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. Men politikerne efterlod en smule albuerum til kommunerne, nemlig folkeskolelovens §16b, der giver kommunerne mulighed for at tildele den enkelte skole dispensation til at konvertere understøttende undervisning til to-voksenordning i de øvrige timer.

En undersøgelse fra Danmarks Lærerforening viste for nylig, at 76 kommuner har givet i alt 379 skoler dispensationen. Dertil kommer 50 folkeskoler, der er med i en forsøgsordning. Dermed har 429 skoler forkortet skoledagen, hvilket svarer til cirka 45 procent af landets folkeskoler.

V kommer ministeren i møde

Det kommer langt fra bag på Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen, at næsten halvdelen af landets skoler har forkortet skoledagen.

"Det er kun naturligt, at man efterhånden finder ud af, hvilke muligheder man har", siger hun.

Hun er åben overfor at kigge på, om der skal ændres i den understøttende undervisning.

"I Venstre ønsker vi også at kigge på, om der er behov for enkelte justeringer af folkeskolereformen. Den understøttende undervisning er et væsentligt element i reformen, men vi er åbne for at se på omfanget af den understøttende undervisning, og hvordan den understøttende undervisning i praksis anvendes i skolen, og om vi kan understøtte at udbrede de gode eksempler til alle skoler", skriver Anni Matthiesen i en skriftlig kommentar til folkeskolen.dk.

Ifølge Anni Matthiesen giver opgørelsen fra Danmarks Lærerforening ikke anledning til at ændre ved dispensationsmulighederne.

"Når man kommer rundt i landet, så er der meget forskellige lokale forhold, og jeg synes, det er naturligt, at en reform skal have tid, så man kan finde ud af, hvordan man vil gøre det de forskellige steder og få inspiration fra nabokommunen. Så det bekymrer mig ikke", siger hun.

S og DF vil ikke diskutere det - endnu

Socialdemokratiets uddannelsesordfører Annette Lind mener ikke, at ministeren fremstiller den understøttende undervisning rigtigt.

"Den understøttende undervisning er limen, der binder fagene sammen. Man kan ikke tale om det som et fag", siger Annette Lind.

Hun mener endnu ikke, at det er tid til at ændre på reformen.

"Jeg synes ikke, tiden er inde til, at vi skal koncentrere os om det. Vi har diskuteret det mange gange. Vi støtter, at man kan bruge §16b", lyder meldingen til ministeren.

Hos regeringens støtteparti er uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen (DF) enig med ministeren i, at skoledagen er blevet for lang.

"Det kommer vi til at kigge på, når vi skal evaluere reformen. Det er ikke noget, vi skal diskutere nu, det er bare et tegn på, at der er et behov for at gøre skoledagen kortere", siger Alex Ahrendtsen.

Han afviser ikke at diskutere den understøttende undervisning med ministeren, men mener samtidig, at politikerne skal afvente følgeforskningens evaluering af den understøtte undervisning.

"Jeg ville være ked af det, hvis vi skal lave justeringer, når vi ikke har det samlede billede", siger Alex Ahrendtsen og uddyber:

"Vi har ikke været begejstrede for den understøttende undervisning. Men nu er den der, og den bliver brugt. Vi har 1.300 skoler i det her land og derfor er vi nødt til at afvente den samlede kortlægning".

Følgeforskningens kortlægning af den understøttende undervisning forventes at være klar i 2019.

Undervisningsministeriet gjorde tirsdag i sidste uge folkeskolen.dk opmærksomme på, at de tal, der har floreret i en række andre medier, var forkerte. Folkeskolen.dk har derfor afventet en opdatering af tallene. Den nye opgørelse viser, at omfanget af den understøttende undervisning er markant lavere, end hvad ministeriet først meldte ud. Det nye datagrundlag har dog ikke ændret ved ministerens holdning til den understøttende undervisning.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ