Understøttende undervisning
0   6

Pædagoger i udskolingen på hver sjette skole

Pædagoger indgår i den understøttende undervisning i 7. til 9. klasse på 17 procent af folkeskolerne, mens det er tæt på halvdelen af skolerne, der har pædagoger på mellemtrinnet. Det viser tal fra Epinion.

Hvem tager sig af den understøttende undervisning? Svaret på det spørgsmål afhænger i høj grad af elevernes alder.

Det viser tal fra analyseinstituttet Epinion, som har spurgt et stort antal folkeskoler om en række af folkeskolereformens elementer.

Artiklen fortsætter under banneret

Tallene viser, at hvor stort set alle skoler bruger pædagoger til at undervise i understøttende undervisning i indskolingen, er det langt sjældnere, at pædagoger er med i udskolingen - men på hver sjette skole er pædagogerne altså også med i de ældste klasser. 44 procent benytter pædagoger på mellemtrinnet.

I indskolingen står pædagogerne alene eller primært for den understøttende undervisning på hver tredje skole, mens det er kun er på hver tiende skole, at det er lærere, der udelukkende eller primært lærere står for den understøttende undervisning for de mindste elever.

En undersøgelse fra Kora viste tilbage i oktober 2014, at kommunerne typisk budgetterer med, at pædagogerne samlet står for halvdelen af den understøttende undervisning.

Skolelederformand: Økonomien er afgørende

Og økonomien er også ofte en helt afgørende faktor i forhold til antallet af pædagoger i timerne, lyder det fra skolelederformand Claus Hjortdal.

"Vi skal forholde os til budgetter, som bygger på pædagogernes løn og ikke lærernes. Så nogen ting giver sig selv", siger han.

Ifølge skolelederformanden har der siden reformen i sin tid sendte en stor del af pædagogerne fra sfo'erne over i folkeskolen været en stor udskiftning af pædagoger i skolerne.

"Vi har set en udskiftning efterhånden, som vi kommer hen i reformen, fordi nogle pædagoger ikke har lyst til at arbejde på denne her måde. Derfor får vi ansat nogle nye, som bevidst går efter både fritidspædagogik og skolepædagogik", lyder det fra Claus Hjortdal.

Det er dog ikke et billede, som pædagogernes formand Elisa Bergmann genkender.

"Det har vi ikke nogen oplevelse af. Men vi har ligesom lærerne været hårdt ramt af et højt sygdomsfravær i forbindelse med reformen. Vi har skullet finde vores plads i en mere styret hverdag, end vi den pædagogik vi kommer fra", siger hun.

Pædagoger: Vi vil gerne være i udskolingen

Ifølge hende kunne der sagtens være langt flere skoler, som lader pædagoger stå for den understøttende undervisning i udskolingen.

"Vi kan være med til at fange de børn, som har store udfordringer. Alt for mange børn har ondt i livet, og det skal vi have ændret på. Så vi vil meget gerne supplere og bidrage med vores faglighed, der har meget fokus på det enkelte menneskes udvikling og det at føle sig som en del af et fællesskab", fortæller hun.

Men det giver kun mening, hvis pædagogerne får mulighed for at deltage i undervisningen i mere end en lektion om ugen, lyder det fra pædagogernes formand.

"Det nytter ikke noget, hvis vi bare bliver et 45 minutters indslag én gang om ugen. Hvis vi skal kunne gøre en forskel for dem, som har det svært, er det helt afgørende, at vi har en tæt relation til de unge. Og så skal vi have et tæt samarbejde med lærerne om undervisningen, for det er først der, at vi kan supplere", siger hun.

Pædagogformand: Vi kan tage elever med i klub

Hun peger på, at pædagoger eksempelvis kan tage de udfordrede elever ud af dele af undervisningen og tage dem med over på en nærliggende fritids- eller ungdomsklub for at få dem over i nogle andre rammer.

"På den måde får vi lavet undervisning på en anden måde. Det handler tit om, at vi skal søge nogle alternative måder til at få dem med, og det er meget lettere at komme på nogle løsninger, når man har to forskellige faglige perspektiver på det", forklarer Elisa Bergmann.

Ifølge formand for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg Bjørn Hansen afhænger en stor del af udbyttet af den understøttende undervisning af, om der er tid til at forberede timerne.

"Her hører vi desværre, at det på mange skoler er et stort problem at finde tid til at forberede timerne. Samtidig er det også vigtigt, at timerne bliver placeret, så de giver mening i forhold til undervisningen i fagfagene", siger han og tilføjer.

"Vi glæder os derfor over, at undersøgelsen også viser, at 60 procent af skolerne organiserer timerne i et samarbejde mellem ledelsen og lærerne. Men det må gerne blive endnu flere".

Skoleledere til politikere: Vi har brug for flere midler

Elisa Bergmann er enig i, at der er for lidt tid til at forberede og organisere den understøttende undervisning.

"Det er den helt store udfordring. Hvis timerne skal fungere, skal vi have et tættere samarbejde med lærerne. Vi har både brug for mere tid til at forberede hver for sig og sammen ", siger hun.

Som folkeskolen.dk skrev i sidste uge, viser Epinions undersøgelse også, at 43 procent af skolerne nu har sløjfet dele af den understøttende undervisning til fordel for kortere skoledage og timer med to voksne.

Det ærgrer Elisa Bergmann. Claus Hjortdal er enig.

"Det giver mere fagfaglighed, men det er ikke det, eleverne beder om. De beder om, at det bliver lidt sjovere, og at man gør det på lidt andre måder. Vi holder fast i, at politikerne hellere skal bevillige flere penge end at give os lov til at bruge paragraf 16b".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ