Skoleledelse
4   30

Eksperter advarer mod målstyringsuddannelse til skoleledere

Skolelederuddannelsen ved Handelshøjskolen i Oslo er blevet voldsomt kritiseret i både det norske og danske forskningsmiljø. Nu skal skoleledere fra København og Aalborg efteruddannes med inspiration fra uddannelsen. ”Det er en forskruet logik”, siger ekspert.

Fra sommeren 2018 skal mellem 100 og 160 skoleledere fra København og Aalborg efteruddannes i skoleledelse.

Med støtte fra A.P. Møller Fonden skal skolelederne over to år gennemføre et udviklingsprogram, der skal styrke skoleledernes kompetencer indenfor faglig ledelse og strategisk udvikling. Det sker med inspiration fra Handelshøyskolen BI i Oslo - en norsk udgave af CBS - hvor de over de sidste 15 år har tilbudt masteruddannelser i skoleledelse til ledere i de norske folkeskoler. Omtrent 250 norske skoleledere, primært fra Osloområdet, har gennemført forløbet.

Artiklen fortsætter under banneret

Men flere eksperter advarer nu de to danske kommuner mod at søge alt for meget inspiration hos vores norske naboer. For efteruddannelsen ved Handelshøyskolen BI har ledt til en forfejlet opfattelse af læring og skolens rolle i Norge. Sådan lyder det fra lektor Simon Malkenes, der er forfatter til bogen "Bag facaden i Osloskolen". Han kritiserer uddannelsen for at være alt for managementorienteret:

"Grundproblemet er, at uddannelsesøkonomiske måde at forstå skole på tager udgangspunkt i statistik og økonomiske love for at forklare menneskelige relationer og læringsprocesser. Uddannelsesøkonomien er meget ensporet, og den afviser alle andre forståelser af skolen. Den rammer først rektorerne og lærerne, men i sidste ende går det ud over børnene", fortæller Simon Malkenes.

Også herhjemme har uddannelsen fået skarp kritik. Lektor Niels Jakob Pasgaard, der er cand.pæd. i filosofi og forfatter til bogen "FAQ om læringsmål", ser skolelederuddannelsen i Oslo som et opgør med den danske måde at se på skolen:

"Det er et udtryk for en amerikaniseret tilgang til skolen, hvor det væsentligste styringsparameter bliver resultatmål: Skolen skal levere en vare, og så er der en stram styringskæde som skal sikre, at alle arbejder hen mod de samme mål, så vi kan klare os godt, når vi sender eleverne til test. På den måde bliver hele styringskæden rettet ind mod at skulle levere på de her udbyttemål", siger Niels Jakob Pasgaard og fortsætter:

"Den forståelse der er på skolelederuddannelsen på Handelshøyskolen BI i Oslo er, at der er nogle, der er nødt til at fortælle lærerne, at de har et problem, og at de derfor skal hjælpes. De mener, at man bedst hjælper lærerne ved at sætte nogle klare mål for, hvad det er for et output, der skal leveres".

Borgmester: Resultater fremfor synesninger

Både Simon Malkenes og Niels Jakob Pasgaard frygter for, at den lederuddannelse, Aalborg og København nu vil sende deres skoleledere på med inspiration fra Handelshøjskolen i Oslo, vil føre til et brud med den nordiske skoletradition. Den kritik preller dog fuldstændig af på Københavns børne- og ungeborgmester Pia Allerslev (V).

"Meget af det vi har lavet i mange år har handlet om synsninger, i højere grad end at fokusere på resultaterne. I København har vi en tradition for at kigge på trivsel, relationer og personlig dannelse, og det skal vi ikke fjerne fokus fra. Vi skal bare sætte ekstra ind på at klæde lederne på til at vælge de rigtige faglige løsninger til at kunne løfte eleverne", siger Pia Allerslev.

På den 2-årige masteruddannelse i skoleledelse på Handelshøyskolen BI får skolelederne blandt andet undervisning i human ressource management, strategisk forandringsledelse og selvevaluering. Ifølge Simon Malkenes og Niels Jakob Pasgaard er indholdet af uddannelsen alt for fokuseret på målstyring og data, og den anser skolerne som en produktionsvirksomhed - en skolekoncern.

Hos Aalborg Kommune er læringschef Kristina Kristoffersen forundret over kritikken. Hun understreger overfor folkeskolen.dk, at den uddannelse, Aalborg Kommune nu tilbyder sine skoleledere, ikke er en kopi af den norske uddannelse, men at de to kommuner blot søger inspiration fra Norge:

"Der er en opfattelse af, at vi tager hele det norske forløb og kopierer det til Danmark. Det gør vi ikke. Vi tager de vigtigste elementer i den norske uddannelse. Dem der kan være med til at løfte elevernes læring. For os handler det ikke om at se skolen som en produktionsvirksomhed, men som en læringsarena", siger Kristina Kristoffersen.

Hun fortæller, at Aalborg Kommune i efteruddannelsen af deres skolelederteams vil have særligt fokus på læringsmiljøet på den enkelte skole:

"Selvom vi selvfølgelig har fokus på resultater i det her uddannelsesforløb, så er det vigtigste for mig, at der er fokus på læringskulturen. Vi ser det her som en mulighed for at kvalificere ledelsesteamet. De skal arbejde med at analysere deres læringskultur og finde ud af, hvordan undervisning og evalueringerne kan blive bedre".

"Det er en forskruet logik"

Både Pia Allerslev (V) og Kristina Kristoffersen fortæller, at kommunernes bevæggrunde for at gå med i den nye skolelederuddannelse er, at elevernes niveau er for lavt. Ifølge Kristina Kristoffersen er der stor forskel mellem elevernes resultater ved folkeskolens afgangsprøve. "Vi vil gerne løfte alle elever og gøre alle dygtige, så vi kan lukke det gab", siger hun.

Pia Allerslev (V) er enig: "For mig er det vigtigt at sikre, at vores skoleledere bliver så dygtige, de kan, så eleverne i sidste ende kommer bedst muligt ud".

Men de argumenter giver Simon Malkenes ikke meget for.

"Vi kan se at det øger de sociale forskelle. Forskning viser at børn fra lavere sociale lag ikke lykkes i Oslos skoler. Det er simpelthen forkert at sige, at det er de svageste elever, der tjener på den her måde at tænke skole på", siger han med henvisning til erfaringerne fra den norske hovedstad.

De to lektorer, der begge har undersøgt forholdene i den norske folkeskole efter ledelserne har været igennem efteruddannelsen på Handelshøyskolen BI, mener, at den tankegang der er på handelshøjskolen har smittet af på de norske folkeskoler:

"På BI lærer man, at rektor er manageren, der skal overvåge produktionen. Rektors rolle bliver at kontrollere produktionen. Læringsprocesser for børn bliver opfattet som ren samlebåndsproduktion, hvor man skal effektivisere produktionen for at få et bedre output. Det er en forskruet logik", siger Simon Malkenes.

Han bliver bakket op af sin danske kollega. Niels Jakob Pasgaard peger nemlig på, at den danske skoletradition med åndsfrihed og demokrati ifølge ham vil blive sat under voldsomt pres, hvis Aalborg og København lader sig inspirere for meget af Handelshøyskolen BI's lederuddannelse.

"Hvis hele styringssystemet omkring skolen ikke er præget af åbenhed og mulighed for, at man kan forholde sig kritisk over for de mål, der bliver stillet, så bliver skolen nærmere en fabrik end den bliver en skole. Det er et opgør med skolen som sådan, og i stedet får man institutioner, der leverer et bestemt output. Det kan godt være, at skolen bliver effektiv, men der mangler en ånd i skolen som giver plads til, at man kan diskutere, hvorfor vi holder skole, og hvad det er, vi vil med skolen", siger Niels Jakob Pasgaard.

Ledere kan ikke bruge danske uddannelser

Niels Jakob Pasgaard er desuden yderst kritisk over, at de danske kommuner vælger at smide millioner efter en uddannelse, der ifølge ham adskiller sig grundlæggende fra den danske skoletradition:

"Hvorfor er det lige BI man vælger at satse på? Hvorfor ikke en af de mange andre skolelederuddannelser, som har mere rod i en nordisk forståelse af pædagogik og skole?", spørger han de ansvarlige politikere og embedsmænd.

Det har den københavnske børne- og ungeborgmester et meget klart svar på:

"Når vi ikke bruger nogle af de danske uddannelser, så er det fordi vores ledere har fortalt os, at de ikke opnår de ønskede kompetencer, når de er på de danske lederuddannelser på skoleområdet", siger Pia Allerslev (V).

"Jeg bliver en smule irriteret over, at man kan blive fornærmet over, at vi henter inspiration fra andre lande. De resultater man skaber i Oslo og det niveau, de har, er noget andet end vi har i København. Forhåbentlig kan det være med til at løfte den danske skolelederuddannelse generelt, men i første omgang har vi altså brug for at hente inspiration fra nogle, der lykkes med det, de gør", afslutter hun.

Københavns og Aalborg Kommuner, A.P. Møller Fonden og Handelshøyskolen BI skal i denne uge mødes og drøfte det konkrete indhold af lederuddannelsen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ