Målstyring
44   116

Lektor: Læringsmål ændrer elevers og læreres adfærd

I en ny bog om læringsmål advarer lektor Niels Jakob Pasgaard om konsekvenserne ved skolepolitikernes fokus på output i skolen. Han mener, man forsøger at få eleverne til at agere på bestemte måder. Læringsmål ændrer også lærerens rolle, og det dræber motivationen.

Det er svært at komme uden om læringsmål og læringsmålsbegrebet, når man beskæftiger sig med pædagogik, undervisning og uddannelse. Blandt andet derfor har lektor Niels Jakob Pasgaard skrevet en ny bog om læringsmål.

I bogen, der udkommer i dag, diskuterer Niels Jakob Pasgaard, hvilken betydning det har, at undervisningen i folkeskolen i dag bliver tilrettelagt med afsæt i læringsmål. En ting er, at undervisningen bliver tilpasset fra centralt hold, noget andet er, at elevernes adfærd også bliver styret. Og i sidste ende ændrer det også lærernes rolle i skolen, hvor de bliver frataget ansvar mod at skulle stå til regnskab for læringsmålene.

Artiklen fortsætter under banneret

"Læringsmålene er kompetencebaserede, og de beskriver, hvad det er for passende måder, man skal kunne handle på. Når vi har læringsmål i undervisningen, så sigter vi i princippet mod at få udviklet nogle bestemte adfærdsmønstre hos eleverne. Det er en anden måde at tænke skole på, end vi traditionelt har gjort i en dansk kontekst", siger Niels Jakob Pasgaard.

Han er er lektor på pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen VIA, men uddannet lærer og cand.pæd i filosofi, og så brænder hans hjerte for folkeskolen og skolen som institution.

Udbytte frem for fordybelse
Tidligere har fokus været mere på indhold eller emner, som eleverne skulle føres ind i og fordybe sig i.

"Fordybelsen er blevet skubbet til side af læringsmål, og derfor handler det i stedet om, at vi sigter mod at få et bestemt læringsudbytte ud af vores undervisning".

Læringsmålene er blandt andet kommet i forlængelse af skuffende Pisa-resultater, hvorefter man fra politisk hold ønskede at sikre mere hånd i hanke med skolerne, så man var sikker på, at elever kunne komme videre i uddannelse og arbejde. Læringsmål er således et udtryk for, at man fokuserer mere på output i stedet for indhold. Det kan både være godt og skidt, mener forfatteren.

"Begrundelsen for, at man fokuserer på læringsmål og kompetencer, er jo, at man gerne vil gøre op med en skole, hvor eleverne lærer udenad og får døde kundskaber, som nogle har kaldt det. På den måde er intentionerne gode, men det der kommer til at ske er, at man kommer til at styre skolen strammere, end man har gjort tidligere", siger han.

Man glemmer sidevejene
"Resultatet bliver, at man styrer skolen helt ind i hovedet på eleverne, hvor man forsøger at få dem til at agere på bestemte måder. Min holdning er, at det er skidt, at man styrer efter læringsmål", understreger Niels Jakob Pasgaard.

I sin egen undervisning af pædagogstuderende oplever han, at nogle af dem er mere fokuserede på, hvad de skal kunne, frem for hvad de rent faktisk har lært af tekster, de har læst.

"Læringsmål sigter mod et slutmål, og det gør, at man glemmer de sideveje og muligheder for at lære noget andet, end det man kan forestille sig, man kan lære. I en pædagogisk sammenhæng skulle mål hellere blive til hen ad vejen og være fleksible", forklarer han.

Vejledende mål vil stadig styre
Selvom færdigheds- og vidensmålene i Fælles Mål fremover ikke skal være bindende, så mener Niels Jakob Pasgaard ikke, at det vil få nogen større betydning for lærerne. De overordnede kompetencemål er stadig gældende, og lærerne vil derfor fortsætte inden for den samme logik med at nedbryde mål i delmål.

"Det er positivt at målene er blevet gjort vejledende. Men der er to steder, man alligevel falder igennem", siger han og forklarer, at kommunerne fortsat er glade for målene, fordi det gør det konkret og sammenligneligt, hvad den enkelte skole leverer.

"Den anden udfordring er, at man stadig funderer skolen i kompetencemål. Det vil sige, at man stadig arbejder ud fra den logik, at man nedbryder formålet i nogle kompetencemål. Så er det nærliggende, at man bliver ved med at nedbryde det endnu mere, så det bliver konkret i det enkelte klasseværelse", forklarer Niels Jakob Pasgaard. Med andre ord mener han, at lærerne forsat vil skele til færdigheds- og vidensmålene, dels for at forstå kompetencemålene, men også fordi eleverne på et tidspunkt bliver afprøvet på målene ved eksamen.

Lærerens rolle ændres
I bogen påpeger Niels Jakob Pasgaard også, at lærerens myndighed indsnævres med læringsmål. Læreren skal pludselig ikke selv formulere mål i den kontekst han står i, men han skal leve op til nogle mål som andre har formuleret. Hvor læreren tidligere har taget ansvar for sin undervisning, så skal han i dag kun stå til regnskab for mål, der er formuleret uden for konteksten.

"Min tese er, at det gør noget ved motivationen. Det bliver svært at være en lærer, der brænder for sit stof og for at undervise, når man samtidig er underlagt andres mål", siger han.

Men kan lærerne selv gøre noget for at bryde ud af læringsmålstyringen? Nej, det er svært, vurderer Niels Jakob Pasgaard.

"Hvis man brænder for sit fag og sætter sine egne mål, så risikerer man at komme væk fra læringsmålene, og at man ikke kan levere på det, man bliver stillet til regnskab for. Det er lærernes professionelle råderum, der er under angreb, fordi vi har hele den her målstyringslogik", siger han.

"Hvis man virkelig vil gøre skolen til skole igen og give lærerne deres professionelle råderum tilbage, så er man nødt til at bryde med ideen om at styre skolen efter et output. Så må man i stedet styre skolen efter temaer eller emner, som eleverne skal stifte bekendtskab med, uden at vi kræver, at de lærer noget helt bestemt. Det vil give frihed", slutter han.

Niels Jakob Pasgaards bog "FAQ om læringsmål" udkommer i dag.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ