Julekalender
0   1

5. december: Oplev Danmarkshistorien når nissen flytter med

Nationalmuseet har åbent for et indblik i nissens historie, som ikke blot er en fortælling om ændringer i huestørrelse og røde gevandter, men også en afspejling af samfundsudviklingen fra landbrug til senmodernitet.

De fleste kender nissen som den røde spilopmager fra diverse julekalendere, eller som den adrætte todimensionelle papfigur, der legesygt hænger ned over billedrammer og lampeskærme i juletiden. Men før nisserne var julemandens billige arbejdskraft, eller hovedpersonerne i en 24-episoders TV-fortælling fra statsradiofonien, var de mytiske sagnvæsener, som man rent faktisk troede på.

Nationalmuseets nisseskole giver elever fra 0-3. klasse mulighed for at lære om nissens udvikling op gennem tiden, og hvordan nisserne på mange måder er en markør for de forskellige historiske perioder.

Artiklen fortsætter under banneret

"Der er mange forskellige nissetyper", fortæller Mette Byriel-Thygesen, der er etnolog, museumsinspektør og leder af udstillingen. "Der er stor forskel på kirkenisserne og gårdnisserne fra 1700-tallet til arkivnisserne, som vi kender fra Pyrus. Rent fysisk er nissen for eksempel gået fra at være i menneskestørrelse, til at blive en meget lille figur".

Gamle dræbernisser

Hvor den moderne julenisse i dag mest lever i børnenes fantasi, var man i gamle dage ganske overbevist om deres eksistens.

"Man stillede faktisk grød op til nissen i gamle dage. Nissen er et godt eksempel på overnaturlige og mytiske væsner, som skal forklare det umiddelbart uforklarlige", fortæller Mette Byriel-Thygesen. "I tiden før oplysningen levede nissen levede videre gennem fortællinger og sagn, som udviklede sig meget fra generation til generation".

FØLG MED I JULEKALENDEREN PÅ DE FAGLIGE NETVÆRK

Fra 1. december til juleaften sætter vi hver hverdag spot på, hvordan julen sniger sig ind i fagene.

Følg med i netværkenes julekalender her på folkeskolen.dk - og del meget gerne dine egne juleideer som et lærer til lærer-indlæg

De forskellige nissetyper er dermed tidsbilleder på den tid, hvori de blev opfundet. Den gamle gårdnisse havde eksempelvis ikke meget til fælles med nutidens skæggede drillepinde.

"Gårdnissen var i menneskestørrelse og lignede bondemanden på en prik, med den røde hue og de høje uldsokker. Det var en miniatureversion af en selv, som var ansvarlig for de ting, man ikke kunne forklare", forklarer Mette Byriel-Thygesen.

Gårdnissen indskrænkede sig imidlertid ikke til blot at stjæle pebernødderne, eller krølle ens bedste festskjorte. Den kunne gå så langt som til at slå gårdenes dyr ihjel.

"Det var lidt mere voldsomme drillerier", erkender Mette Byriel-Thygesen. "Nissen var en figur, som både kunne være god og ond og en skabning, som man havde respekt for.

Nissen flytter med

Udstillingen handler derfor også om at fortælle eleverne, hvordan de forskellige nisser var et produkt af deres samtid og omgivelser. Kirkenissen var eksempelvis en mere disciplineret figur, som hjalp mennesket og gjorde rent i kirketårnet, mens skibsnissen var en større krabat, der hjalp til på dækket, kunne tyde vejrvarsler og i det hele taget var fysisk stærk og udholdende.

"Eleverne skal også udmærke sig indenfor de gængse nissediscipliner, som at gå lydløs med træsko og læse vejrsignalerne ligesom skibsnissen", fortæller Mette Byriel-Thygesen.

Nissetyper

Gårdnissen:

Gårdnissen hjælper med at passe på dyrene.

Nissens ynglings dyr er hesten og katten.

Gårdnissen har mange skikkelser.

Gårdnissen stjæler fx korn fra nabogården.

Bondemanden ville gerne have at nissen var sød, for hvis ikke kunne det gå grueligt galt.  

Kirkenissen:

Gør rent i kirken

Bange for kirkeklokken

Gemmer sig i glamhullet (oppe i kirketårnet)

Nisserne er fremme hele året

Skibsnissen

Hjælper sømændene med at orientere sig i vejret. 

Hjælper med lasten på skibet.

Kun mænd/drenge er nisser.

Højde 130 cm.

Arkivnissen/julenissen:

Bor på arkivet

Arkivarens hjælper

Kendes ofte som pyrus 

Julenissen som I kender kommer først til længe efter at skibsnissen, kirkenissen og gårdnissen levede. 

Til sidst skal eleverne op til den store nisseeksamen, hvor de skal placere de forskellige nisser på en tidslinje og fortælle, hvad der karakteriserer hver nissetype. Til sidst får man overrakt sit nissekørekort.

"Vi gør meget ud af at forklare hvordan fortællingerne om nisserne bliver til", fortæller Mette Byriel-Thygesen. "I dag har vi jo en meget romantiseret forestilling om dem. Den jul vi kender i dag, kommer fra 1800-tallets borgerskab, og når man bor i byerne, og hverken har skib eller landbrug ændrer nissen sig med omstændighederne".

Det er samtidig forklaringen på, at nisserne i mange fortællinger rent geografisk er blevet eksporteret til Julemandens værksted på Grønland.

"Når man ikke har loft eller gård, så må nissemanden flytte et andet sted hen", afslutter Mette Byriel-Thygesen. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
6.466 andre er allerede tilmeldt
SOMMERKONKURRENCE

Tilmeld dig et eller flere af nyhedsbrevene fra Folkeskolens faglige netværk og deltag i lodtrækningen om et ophold for to med ALT betalt. 

Vinderen trækkes d. 25. juni.

Sinatur -konkurrence .1png

Tilmeld dig her