Ordblind/læsesvag
0   4

National ordblindetest: To ud af tre elever boner ud som ordblinde

Otte procent af folkeskolens elever har taget den nationale ordblindetest, siden den blev indført i februar 2015, og to ud af tre har vist sig at være ordblinde. Det viser en ny analyse. Alle kommuner bruger testen, men der er stor forskel på omfanget.

I konkrete tal har 28.056 elever i folkeskolen gennemført den nationale ordblindetest, siden den blev præsenteret for to et halvt år siden og frem til august i år.

Drengene er i flertal med 59 procent af de testede elever. Der er dog stor variation på tværs af landet. Således er andelen af drenge 39 procent i Høje-Taastrup Kommune, men på hele 79 procent i Samsø Kommune. Det viser en analyse af testens resultater fra Styrelsen for It og Læring, som Undervisningsministeriet har offentliggjort i dag.

Testen anvendes langt mere i 10. end i 3. klasse

Når en læsevejleder tester tre elever, boner de to ud som ordblinde. I gennemsnit. Det betyder, at 18.236 af de testede elever er ordblinde.

Artiklen fortsætter under banneret

Hvad måler ordblindetesten

Ordblindetesten er it-baseret og selvscorende og indeholder et spørgeskema om læsefærdigheder og tre test:

  • En test undersøger elevens færdigheder i at koble bogstav og lyd.
  • En test undersøger elevens færdigheder i at koble lyd og bogstav.
  • En test undersøger elevens basale ordforråd.

Ordblindetesten udregner en samlet ordblindetestscore for hver elev. Testresultatet er korrigeret for gættesandsynlighed og for enkelte særligt langsomme svar. På basis af resultatet inddeles de testede elever i tre kategorier:

  • Rød = ordblind
  • Gul = usikker fonologisk kodning
  • Grøn = ikke-ordblind

Hver fjerde elev er testet usikker i fonologisk kodning, mens hver tiende ikke er ordblind.

Testen kan bruges fra slutningen af 3. klasse, men den bruges langt flittigere i 10. klasse. Her er 11 procent af eleverne blevet testet, mens det kun gælder tre procent i 3. klasse. I 4. klasse stiger det til syv procent og svinger herefter mellem syv og ni procent på de resterende klassetrin.

Den høje andel i 10. klasse hænger formentlig sammen med, at elevtallet falder drastisk fra 9. til 10. klasse, da mange fagligt stærke elever fortsætter på en ungdomsuddannelse eller tager på efterskole for at blive mere moden.

Hovedstadsområdet tester langt færre end resten af landet

Ordblindetesten blev udviklet, fordi der manglede en fælles praksis for, hvordan man identificerer elever med ordblindhed. Det betød blandt andet, at det var svært for mange studerende at få anerkendt deres ordblindhed, så de kunne få hjælpemidler.

I dag bruger alle 98 kommuner ordblindetesten. Der er dog stor forskel på, hvor mange elever de tester. Mens 16 procent af eleverne i Herning Kommune har taget testen, drejer det sig kun om én procent i Herlev.

Hovedstadsområdet adskiller sig i det hele taget ved, at færre elever har gennemført testen i disse kommuner end i resten af landet. Også på kønsforskellen er der forskel, idet kommunerne i Hovedstadsområdet tester flere piger end drenge.

Ministeriet finder ikke anledning til at slå alarm

Selv om den nationale ordblindetest skal hjælpe til med at skabe en ensartet praksis for identifikation, får den store forskel i kommunernes brug af testen ikke Undervisningsministeriet til at slå alarm.

"Kommunerne bestemmer selv, hvordan de udreder elevene for ordblindhed og kan derfor have valgt andre test end den nationale", hedder det i notatet, som tilføjer, at da analysen alene handler om den nationale test, kan den ikke sige noget om udbredelsen af ordblindetest i folkeskolen generelt.

Du kan læse notatet via dette link:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.261 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.253 andre er allerede tilmeldt