"På tysk er det ekstremt, så udfordrede vi er på fagfagligheden. Lige siden vi fik en ny læreruddannelse i 2013, har den årlige censorrapport peget på, at tysk er presset. Og det er kun blevet værre", siger lektor og underviser i tysk på læreruddannelsen på UCN i Aalborg Anne-Marie Fischer-Rasmussen.

Underviser på læreruddannelsen: Tysk er ekstremt presset

Der er alt for få timer til at kunne tilegne sig de nødvendige sprogkundskaber på tysk i læreruddannelsen, og den afsluttende eksamen er for kort til, at vi kan vurdere de studerendes evner, lyder det fra en underviser.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det skabte stor debat, da årets rapport fra censorformandskabet i oktober berettede om, at antallet af indrapporteringer om et utilfredsstillende fagfagligt niveau på læreruddannelsen er alarmerende højt.

Ifølge rapporten er alle fag pressede, og det gælder i den grad også tysk, lyder det fra lektor i faget på læreruddannelsen UCN i Aalborg Anne-Marie Fischer-Rasmussen.

Censorer slår alarm over lavt fag-fagligt niveau blandt kommende lærere 

"På tysk er det ekstremt, så udfordrede vi er på fagfagligheden. Lige siden vi fik en ny læreruddannelse i 2013, har den årlige censorrapport peget på, at tysk er presset. Og det er kun blevet værre", siger hun.

Samlet evalueringer af uddannelsen

Anne-Marie Fischer-Rasmussen har samlet en række udpluk fra blandt andet censorrapporterne, der peger på en uddannelse, der er udfordret.

I censorrapporten fra 2015 fortalte en censor blandt andet, at "omkring en tredjedel af de studerende havde så ringe sprogfærdigheder på tysk, at det kun er med betænkelighed, at de sendes ud i folkeskolen".

Lærerstuderende: Vi er gode inden for de rammer, uddannelsen giver os 

På samme måde kunne det læses i årets rapport, hvor en censor fandt de sproglige evner hos de kommende lærere utilstrækkelige.

"Deres sproglige kompetencer var dog på et ringe niveau. Niveauet må betegnes som værende et, der kræver efterfølgende sprogkurser, for at de studerende kan magte en kvalificeret tyskundervisning - herunder udvise en rimelig sproglig sikkerhed og leve op til deres funktion som sproglig rollemodel", rapporterer censoren i rapporten.

Fagene er blevet mindre

Tidligere blev de lærerstuderende uddannet til at kunne undervise i to fag i folkeskolen, men på den nye læreruddannelse skal de studerende vælge tre, hvoraf det ene skal være dansk eller matematik.

"Det gør, at undervisningsfagene både er blevet mindre, og der går også lang tid, før de studerende kan få tysk, fordi de skal starte med dansk eller matematik. Så det er typisk flere år siden, at de har brugt tysk", fortæller Anne-Marie Fischer-Rasmussen.

Rektor: Spinkelt grundlag for censorkritik 

Ifølge hende er de sproglige fag særligt udfordret af, at der er blevet mindre tid til hvert fag.

"Man skal huske på at for at blive god til et sprog, så kræver det, at man øver det igen og igen. Så det går ikke, at vi har så få undervisningstimer", siger hun og tilføjer, at de studerende også skal lære sprogtilegnelsesteorier, sproglæringsstrategier og motiverende undervisningsformer.

"Jeg går i spagat hele tiden"

Flere har også kritiseret, at hele læreruddannelen er blevet gjort mere fleksibel ved, at fagene er blevet delt op i moduler, som i princippet kan tages i vilkårlig rækkefølge. Og det skaber ifølge Anne-Marie Fischer-Rasmussen også store udfordringer på tysk.

Underviser: Kendskabet til de studerende er gået fløjten 

"Det er håbløst, at der ikke er nogen progression mellem modulerne. Jeg går i spagat hele tiden, for jeg kan ikke basere undervisningen på, at de studerende har en bestemt viden. For det er ikke til at vide, hvor de har været på uddannelsen", siger hun.

For kort tid til at vurdere de studerende

Samtidig mener hun også, at det er meget kritisabelt, at der kun er afsat 30 minutter til den afsluttende eksamen.

For udover at den studerende skal eksamineres mundtligt, skal censor og underviser også nå at vurdere den studerendes præstationen ved den skriftlige eksamen, som den studerende har været til ved en tidligere lejlighed.

"På baggrund af begge præstationer skal vi give én samlet karakter og nå at begrunde vores valg over for den studerende. Alt det skal vi nå på en halv time. Det er på ingen måde tid nok til, at vi kan få et retvisende billede af, hvad de egentlig kan", siger hun.

H&D-censorformand: Uklart hvordan de studerende skal bedømmes 

Hun er ikke i tvivl om, at det vil fungere bedre, hvis de studerende mundtlige og skriftlige evner blev vurderet separat.

"Når vi giver en samlet karakter, kan vi i princippet lukke nogle lærere ud, som nærmest ikke kan skrive tysk, hvis det mundtlige er rigtigt godt. Eller omvendt".  

Censorformand: Vi får også positive tilbagemeldinger

Lektor på Via i Skive Karen Wobeser har været censorformand på tyskuddannelsen og dermed forfatter til de seneste to censorrapporter, som blandt andet indeholder et afsnit om niveauet på undervisningsfaget tysk i læreruddannelsen.

Og selvom der er en del indberetninger om et kritisabelt fagfagligt niveau fra censorerne, er der også positive tilbagemeldinger, fortæller hun.

"Nogle censorer fremhæver et højt teoretisk niveau og studerende med velfunderede mundtlige og skriftlige sprogkundskaber", siger hun.

Formænd for censorer og undervisere kritiserer uddannelsen til billedkunstlærer 

Karen Wobeser fortæller også, at nogle studerende kommer ind på uddannelsen med meget stærke sprogkundskaber i tysk, fordi de eksempelvis tidligere har læst tysk på universitet eller har det som modersmål.

"Andre er sprogbrugere på vej og har brug for et længere tilegnelsesforløb. Det kræver som bekendt mange, mange timer at blive god til et fremmedsprog. Og derfor anbefaler flere censorer flere undervisningstimer", fortæller hun.