Læreruddannelsen
3   12

Underviser: Kendskabet til de studerende er gået fløjten

Den nye læreruddannelse er sammensat af alt for mange moduler, som 
fører til forvirring og mangel på progression. Ændringer kan være på vej, 
fortæller formand for professionshøjskolernes egen arbejdsgruppe, 
der netop nu kigger på uddannelsen.

Læreruddannelsen har aldrig været mere fleksibel. Med den nye læreruddannelse kan de studerende nemlig i uvilkårlig rækkefølge vælge mellem en bred palet af kortere moduler, der toner deres personlige profil i den retning, de hver især ønsker det.

Artiklen fortsætter under banneret

De mange moduler har dog bragt store udfordringer med sig, fortæller underviser i pædagogik på blandt andet UCC Sten Larsen.

»Moduliseringen er lig atomisering. Tager du eksempelvis mit område, er det nu delt op i fire moduler, hvor det før var samlet i ét«.

Tidligere havde de studerende samme underviser hele vejen gennem faget, men nu skifter de, hver gang de påbegynder et nyt modul, selvom det er inden for samme fag.

»Hvor bliver underviserens kendskab til de studerende så af? Jeg skal kende de studerende gennem en periode for at kunne presse dem på de rigtige steder, og det går simpelthen fløjten med de her moduler. Og rent indholdsmæssigt er det svært at holde en rød tråd«, fortæller Sten Larsen.

Det betyder ifølge Sten Larsen, at det bliver vanskeligt at nå frem til noget meningsfyldt i undervisningen, da han har vanskeligt ved at binde undervisningen sammen.

»Hvad diskuterede vi sidste gang? Hvad kan vi nå frem til inden næste uge? Sådan nogle spørgsmål forsvinder, når progressionen og kontinuiteten fordamper«.


»Vi kan ikke følge de studerende«

Underviser på University College Nordjylland Søren Pjengaard beretter om samme problemer.

»Vi har svært ved at vide, hvilke moduler de studerende hver især har haft, og hvilke de skal have efterfølgende. Det gør det svært for os at referere til de andre moduler i vores undervisning og derved skabe sammenhæng i studiet«, fortæller han.

De mange moduler, som de studerende kan tage på kryds og tværs, gør det generelt svært for både studerende og undervisere at have hånd om uddannelsens opbygning og forløb.

»Det giver en kraftig kompleksitet, hvor både studerende, undervisere og ledere har svært ved at gennemskue, hvordan uddannelsen i bund og grund er organiseret«, siger Søren Pjengaard.

Heller ikke prorektor på University College Syd Alexander von Oettingen er glad for den nye opbygning, som han ser som et af uddannelsens største svagheder.

»Når man laver en modulisering og tilhørende kompetencestyring af uddannelsen, mister man historien og de faglige discipliner. Det gør, at de studerende ikke lærer at forstå deres lærergerning i et historisk perspektiv, og at de ikke kan se studiet som en progression«, lyder bedømmelsen fra Alexander von Oettingen, der oplever, at modulopbygningen gør det vanskeligt for de studerende at gennemskue, hvilken udvikling de bør gennemgå i løbet af studiet.

»Hvad skal jeg have i indgangen, og hvad skal jeg have i udgangen? De spørgsmål forsvinder med den nuværende opbygning, fordi det kommer til at handle om: Hvilke mål skal jeg opfylde her og nu, og hvilke moduler skal jeg tage næste gang?«

 

Ændringer kan være på vej

Antallet af moduler kan dog stå over for en reducering allerede efter sommerferien. Ifølge formanden for en intern arbejdsgruppe på uddannelsen, Tove Hvid Persson, giver bekendtgørelsen bag uddannelsen nemlig så brede muligheder, at professionsuddannelserne selv kan ændre på antallet og måden, modulerne bliver udbudt på.

»At uddannelsen ser ud, som den gør nu, er et valg, vi har truffet. Men den kunne se ud på mange måder inden for det råderum, vi har. Derfor er vi i fuld gang med at kigge på, om vi gør det rigtige«, siger Tove Hvid Persson, der også er tidligere formand for styregruppen for udviklingen af den nye læreruddannelse og nuværende direktør på læreruddannelsen på UCC.

Ifølge den politiske aftale skal uddannelsen evalueres af Uddannelses- og Forskningsministeriet til efteråret. Professionshøjskolerne har dog selv siden jul nedsat en intern arbejdsgruppe med Tove Hvid Persson i spidsen og med deltagelse af uddannelsesforskere fra ind- og udland, der inden sommer kommer med mulige anbefalinger uafhængigt af ministeriet.

Om så arbejdsgruppens arbejde munder ud i konkrete ændringer, er endnu for tidligt at sige noget om, slår formand for uddannelsespolitisk udvalg i Danske Professionshøjskoler Erik Knudsen fast.

»Det kan jeg ikke svare på nu. Det afhænger af anbefalingerne, de kommer med. Men vi gør det her, fordi vi er indstillet på at gøre noget hurtigst muligt, hvis vi bliver enige om noget, vi selv kan ændre på«, fortæller han.

 

Ny modulløsning på trapperne på UCC 


Tove Hvid Persson fortæller, at meldingerne i arbejdsgruppen går på, at modulerne har ført til for stor valgfrihed og for lidt kontinuitet og progression. Hun fortæller, at UCC derfor har planer om at ændre måden, modulerne håndteres på.

»Vi bliver nødt til at styre noget mere ved at rammesætte nogle læringsforløb for de studerende, hvor de kan komme i dybden, og hvor de ikke hele tiden får nye undervisere og medstuderende«.

Tove Hvid Persson peger på, at nogle af læreruddannelserne med succes har tilbudt pakkeløsninger, hvor de studerende følger samme forløb de første to år.

»Her har de et fast team af undervisere, der kender deres navne og læring, og selvom man går fra ét modul til et andet, fortsætter man samarbejdet med underviserne og de andre studerende. Det bør vi nok gøre til den almindelige praksis«, forklarer hun.

Antallet af prøver eksploderet

På den nye læreruddannelse vælter de studerende sig i prøver. Ifølge uddannelsesdirektør på UCC Tove Hvid Persson har indførelsen af kompetencemål oven i de eksisterende prøver resulteret i en fordobling af antallet af prøver på uddannelsen. »Det er en skidt udvikling, og det er helt skørt, at vi skal bruge kræfter på alle de prøver. Vi kunne godt ønske os, at uddannelsen alene blev reguleret af kompetencemålsprøverne«. En reducering vil ifølge Tove Hvid Persson kræve en politisk beslutning.

En uddannelse fuld af moduler

Modulerne skulle gøre uddannelsen mere fleksibel, ved at de studerende fik et stort antal moduler at vælge mellem til at tone deres egen personlige profil. De studerende har mulighed for at tage moduler på andre professionshøjskoler og universiteter. Modulerne skal kunne stå alene og tages i vilkårlig rækkefølge. Nogle moduler er dog fælles for alle studerende.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

SOMMERKONKURRENCE

Tilmeld dig et eller flere af nyhedsbrevene fra Folkeskolens faglige netværk og deltag i lodtrækningen om et ophold for to med ALT betalt. 

Vinderen trækkes d. 25. juni.

Sinatur -konkurrence .1png

Tilmeld dig her