Billedkunst
0   11

Formænd for censorer og undervisere kritiserer uddannelsen til billedkunstlærer

Der er problemer med faget billedkunst i den nye læreruddannelse fra 2013, mener billedkunstcensorernes formand. Henrik Marxen ønsker sig mere undervisning og mere tid til fordybelse. Formanden for underviserne i billedkunst er enig.

Hvert år skriver censorformændene på baggrund af tilbagemeldinger fra censorerne i faget en rapport om tilstanden på læreruddannelsen. Henrik Marxen har skrevet afsnittet for faget billedkunst, og det er halvdyster læsning.

Efter at have talt med censorkorpset kan Henrik Marxen konstatere, at det er svært at skaffe censorer nok, og at der er problemer med at vurdere de lærerstuderendes kompetenceniveau.

Artiklen fortsætter under banneret

Stort karakterfald

Statistik viser, at 34 procent færre gik til prøve i billedkunst i år sammenlignet med sidste år, og de 158, som tog prøven, modtog i snit karakteren 7,44 - en halv karakter lavere end året før.

Henrik Marxen er på baggrund af ovenstående bekymret.

"Der er brug for en revidering af læreruddannelsen", siger han.

Modulisering går ud over progression

"Med læreruddannelsen i 2013 fulgte begreberne kompetencemål og læringsmål.  Hovedarkitekterne bag dette var forskningschef på Via Andreas Rasch-Christensen og professor Jens Rasmussen fra DPU, Aarhus Universitet. Desværre er begrebet dannelse stort set blevet presset ud af uddannelsen, og det er ærgerligt. Herudover er uddannelsen blevet moduliseret, og det er gået ud over den progression og fordybelse, man tidligere kunne finde rum for i faget.

For få penge til undervisning

Ifølge Henrik Marxen er det meget tydeligt at se, hvordan der er i dag bruges alt for få penge på selve undervisningen af nye lærerstuderende.

"For 15 år siden havde jeg mere end dobbelt så mange timer med de studerende, som jeg har i dag", siger han.

Henrik Marxen mener, der er brug for en uddannelse med mindre administration, mindre ledelse, færre moduler og mere undervisning.

"Man må vende alle sten for at finde ud af, hvordan der kan skaffes flere penge til kerneydelsen, som er undervisningen af de studerende. Ingen områder må være hellige, heller ikke ledelse og administration", siger han.

"Dette er ikke en kritik af professionshøjskolerne, som jo er pålagt sparekrav på 2 procent ind til 2021. Men der er fra politisk side brug for at satse mere på den gode undervisning. God undervisning kræver, at de studerende får mere tid til fordybelse. Det er vigtigt, at man som billedkunstlærer har kunnet øve sig under uddannelsen, fordi man gennem øvelse får opbygget den faglighed, der er det mest grundlæggende i al god undervisning".

Et håndværk tager tid at mestre

I billedkunst arbejder man både digitalt og analogt, og specielt inden for det sidste område er det nødvendigt at øve og eksperimentere med forskellige typer af materialer og processer, mener Henrik Marxen.

"Og det kan man ikke bare læse sig til. Hvis man arbejder med ler, skal man kunne mærke plasticiteten, hvor meget kan man gøre ved leret, hvornår det er klar til brænding og så videre. Det kræver øvelse, og hvis man ikke kan det, kan det let gå galt, når 2. klasse på Borgerskolen skal arbejde med materialet".

Brug for justeringer

Henrik Marxen mener, at der stadig er mange dygtige studerende, men der er i dag en højere grad af polarisering mellem de dygtige og de mindre dygtige. Det ses bl.a. ved, at næsten 10 procent dumpede prøven i år.

"Vi har behov for at afdække, om de studerende rent faktisk kan lave billeder, fordi fagligheden er forudsætningen for god undervisning, som kan bidrage til at modvirke disciplinære og pædagogiske udfordringer ude på skolerne", siger han.

"Derfor bør det også overvejes at justere eksamensformen allerede nu, så det bliver muligt at afdække flere af den studerendes billedfaglige kompetencer".

Underviser på læreruddannelsen er enig i kritikken

Kirsten Skov er lektor på UCC, og så er hun formand for Læreruddannelsens Undervisere i Billedkunst (LUB) samt leder af den nationale faggruppe for faget.

Hun er enig med Henrik Marxen og mange billedkunstcensorer i, at det kan være svært at vurdere de studerendes kompetencer i forbindelse med eksaminationen, hvis deres eksamensprojekter er meget små og smalle.

"Og dertil kommer, at de studerende ikke længere må have studiedokumenterende materiale med, som ellers tidligere kunne facettere de studerendes kompetencer", siger hun.

I forhold til selve uddannelsen kritiserer Kirsten Skov, at lærerstuderende ikke afprøver nok med elever ude på skolerne.

"De lærerstuderende kommer ofte først i praktik, efter de har afsluttet uddannelsen i faget, og det har betydning for sammenhængen mellem studiet i faget på uddannelsen og det at udøve sit fag. Førhen var det indbygget i uddannelsen, at man var i praktik i sit fag, før det var afsluttet. Dermed kunne man afprøve, udforske og diskutere ting med lærere på praktikstedet og med underviseren fra uddannelsen. Den mulighed er de studerende nu blevet frataget. Det er nok ikke hele årsagen, men en væsentlig årsag", siger Kirsten Skov.

"Skolerne er ellers meget velvillige til samarbejde, men de er også pressede på tid med skolereformen og arbejdstidsreglerne. Alt i alt besværliggør det, at lærerstuderende lykkes med at skabe kontakt til en lærer og en klasse, de for alvor kan bruge gennem deres uddannelse til at koble teori med praksis. Alt er ligesom strammet til og mindre fleksibelt".

Er det en kritik af den moduliserede uddannelse?

"Moduliseringen betyder, at vi som undervisere ikke længere kan starte fra scratch og så vide, at de studerende er med i hele strækket, hvilket har betydning for den reflektoriske inkubationstid. Progressionen har indtil den nye udgave af læreruddannelsen været skrevet ind som en del af uddannelsen, men nu eksisterer det ikke længere, og det er bestemt en ulempe - det er et kæmpe kvalitetstab".

Kirsten Skov er også enig med censorformanden i, at der bruges for få penge på undervisning.

"Der bruges for mange penge på administration og ledelse og for få penge på undervisning. Kravet om at spare 2 procent indtil 2021 er problematisk - det er voldsomt mange penge. Politikerne beder om, at vi igen og igen forbedrer uddannelsen, men at vi skal gøre det for ingen midler. For eksempel er der ikke givet nogle penge til at udvikle den nye læreruddannelse".

For få penge til undervisningen går ud over fagligheden, mener Kirsten Skov - især for et fag som billedkunst, hvor man uddannes til at mestre et håndværk.

"Jeg er bekymret over det faglige niveau, fordi omfanget af alle uddannelsens fag er blevet kraftigt slanket. Der er for få undervisningstimer i alle fag, også billedkunst. For få timer til at arbejde i og med billedsproget og til at gå i dybden og lære at mestre et håndværk. Billedkunst er et fag, der kræver andet end teori - man også skal være praktisk produktiv. Det er faktisk krævende at blive billedkunstlærer, og derfor tager det også tid at studere faget", siger hun.

Samtidig oplever Kirsten Skov også, at flere lærerstuderende møder op med dårlige forudsætninger for at blive dygtige end deres forgængere.

"Flere af de studerende, vi får i dag, har en dårligere ballast med, når de starter på faget, fordi de i folkeskolen og på gymnasiet har fået mindre undervisning, end de tidligere fik i billedfaget. Det betyder ikke, at vi lukker stribevis af dårlige nyuddannede lærere ud på den anden side og ind i skolerne, men der er tale om et problem."

Styr på det administrative

I årsberetningen skriver Henrik Marxen også, at der er "alvorlige problemer" med administrationen af prøverne på UCC - bl.a. har nogle censorer modtaget prøvematerialet for sent, og én har været ude for at være allokeret til 17 studerende, mens der kun var 8 på listen, da prøven begyndte. 

Kirsten Skov nikker genkendende til denne kritik, men begge er de fortrøstningsfulde i forhold til den del.

"Det er uacceptabelt for alle, at der ikke har været helt styr på det administrative hos eksamensadministrationen, men allerede nu er man på forkant hos UCC med de prøver, der afholdes til januar, så det tror jeg, der vil være styr på fremover", siger hun.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Billedkunstnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med foreningen Danmarks billedkunstlærere.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.561 andre er allerede tilmeldt