OK18
0   0

Tale-høre-lærerne føler sig set af DLF

Med blot 477 medlemmer fylder tale-høre-lærernes forening ikke meget. Alligevel føler foreningen sig set af DLF, og det er vigtigt i forhold til ansættelses- og lønforholdene, fremhæver formanden. Læsekonsulenterne er til gengæld ikke så begejstrede.

Ved de to seneste overenskomstforhandlinger har KL ikke villet indgå aftaler om garantiløn eller lønforløb for blandt andre skolekonsulenter, herunder logopæder i fortrinsvis PPR-regi. Men der er håb forude, sagde Sanne Vilstrup i sin formandsberetning på generalforsamlingen i Foreningen af tale-høre-lærere i Folkeskolen, FTHF.

"Spørgsmålet er, om vi tør tro på, at centralt forhandlede aftaler overhovedet længere er en mulighed. Ingen ønsker en konflikt, men man skal have gjort sig klart, at det altid er en potentiel risiko ved en hver overenskomstforhandling, og særligt som tiden ser ud i disse år. Men inden vi bliver for sortsynet, er det værd at hæfte sig ved, at Danmarks Lærerforening og Hovedstyrelsens følgegruppe for mindre medlemsgrupper har særligt fokus på netop logopæderne ansættelsesvilkår", sagde Sanne Vilstrup.

Artiklen fortsætter under banneret

De fleste PPR-logopæder er ansat som konsulenter

Få dage inden generalforsamlingen gik Sanne Vilstrup opløftet fra et møde med specialkonsulent Tina Bjerregaard fra DLF's overenskomstafdeling. Hun sidder med de mindre gruppers løn og ansættelsesvilkår og kunne fortælle Sanne Vilstrup, at der på næste møde i følgegruppen for de mindre medlemsgrupper er sat tid af til at se på vilkårene for tale-høre-lærere og logopæder.

FTHF overvejer nyt navn

I 2019 kan Foreningen af tale-høre-lærere i Folkeskolen, FTHF, fejre 50 års jubilæum. Allerede ved stiftelsen udspandt der sig en længere debat om, hvad foreningen skulle hedde, og det kan blive tilfældet igen op til jubilæet. Eller rettere: Debatten er allerede i gang.

Generalforsamlingen i 2015 satte spørgsmål ved, om det nuværende navn sender det rigtige signal, da ikke alle medlemmer kalder sig tale-høre-lærere. Nogle er også konsulenter og andre igen talepædagoger, logopæder og audiologopæder. Samtidig tyder ordet folkeskolen på, at foreningen kun er for dem, der løser opgaver på skoleområdet, men majoriteten af medlemmernes opgaver ligger på dagtilbudsområdet.

Derfor fik bestyrelsen i 2015 til opgave at drøfte et nyt navn. Det er den endnu ikke i mål med, for det er en svær øvelse, da foreningen igennem de seneste fire-fem år er blevet langt mere synlig, både i forhold til sine målgrupper og til tværfaglige samarbejdspartnere. Derfor går drøftelserne på, hvordan man kan fastholde kendskabet til foreningen ved fortsat at lade FTHF indgå i et nyt navn, samtidig med at medlemmerne har logopædi som fælles fag.

Foreløbig har disse forslag været i spil:

  • Foreningen for logopædi og kommunikation (FOLK)
  • FTHF - Tale-, sprog- og høreforeningen
  • FTHF - Den danske logopædiforening
  • FTHF - logopædi- og tale-høre-foreningen
  • FTHF - Foreningen for danske logopæder
  • Foreningen af pædagogiske logopæder
  • Foreningen for pædagogisk logopædi & kommunikation
  • Pædagogisk logopædisk forening

Formand Sanne Vilstrup peger i sin skriftlige beretning på, at det vil være klogt at skifte navn ved en speciel skillelinje, for eksempel i forbindelse med 50 års jubilæet, hvor foreningen sætter spot på sig selv med en jubilæumsfest og måske også et jubilæumsskrift.

"Jeg gik fra mødet med en tro på, at vi er kommet mange flere skridt videre, hvad angår et fokus på de mindre grupper i DLF. Ikke mindst er det positiv viden, at der for alvor nu ses på vores ansættelsesområde", sagde Sanne Vilstrup til generalforsamlingen.

DLF har bedt lærerkredsene sende lønsedler ind på medlemmer, som løser talehøreopgaver og dermed har krav på et tillæg. DLF vil undersøge, hvordan det forholder sig i kommunerne med at udbetale tillægget til de medlemmer, som har krav på det.

"Det gør det samtidig muligt at danne sig et billede af, hvordan vi er ansat rundt om i landet. Ikke alle kredse har meldt tilbage endnu, men det foreløbige billede viser, at en overvægt af logopæder i PPR er ansat som skolekonsulenter. Vi mangler så at blive kloge på er, hvor mange det er lykkedes de lokale kredse og kommuner at komme i hus med at definere et lønforløb for", sagde Sanne Vilstrup.

Ansatte i PPR og på specialskoler hører til i DLF

På mødet med Tina Bjerregaard talte Sanne Vilstrup også om medlemskab af DLF.

"Vi er selvfølgelig helt enige: Man er medlem af DLF, når man er ansat i PPR eller i specialskoleregi, hvor man løser opgaver efter loven om specialundervisning. Det gælder også kandidatuddannede fra Syddansk Universitet og Københavns Universitet", sagde Sanne Vilstrup.

Det er dog ikke tilfældet i alle kommuner.

"Det bliver vi nødt til at hjælpes ad med at italesætte til de af vores kolleger, som ikke mener, at deres interesser bliver varetaget i DLF, hvorfor de vælger at være medlem af Dansk Magisterforening. Vil man være en del af fællesskabet og ønsker at profitere af, at vi har en fagforening, som varetager og forhandler gode løn og arbejdsvilkår for os, må man også være parat til at bidrage solidarisk", sagde Sanne Vilstrup.

Læsekonsulenter savner opbakning fra lærerkredse

Læsekonsulenternes Landsforening har også haft generalforsamling, og her fortalte de fremmødte medlemmer, at de oplever et fravær fra DLF i forhold til at varetage konsulenternes interesser. Kritikken går først og fremmest på lærerkredsene.

"Vores medlemmer oplever ikke, at lærerkredsene støtter op om, at de opnår en gunstig løn. Bortset fra i enkelte lærerkredse synes læsekonsulenterne, at de kan gøre det bedre selv, fordi lærerkredsene typisk tager udgangspunkt i den centrale aftale om et løntrin plus 12.000 kroner. Her er det, at nogle medlemmer forhandler sig frem til bedre resultater gennem funktions- og kvalifikationstillæg", siger formand Hanne Nissen Sabalic til folkeskolen.dk.

Nogle er bedre til at forhandle end andre

Resultatet er, at der er meget stor forskel på, hvor meget læsekonsulenterne tjener.

"Nogle er bedre til at forhandle end andre, og der er også forskel på, hvor lydhøre kommunerne er, så lønnen kan variere flere tusinde kroner", siger Hanne Nissen Sabalic.

På generalforsamlingen var OK18 sat på dagsordenen, og medlemmerne foretrækker et centralt lønforløb for skolekonsulenter.

"Vi har medlemmer, som ikke er steget i løn i otte-ti år, så vi vil gerne have indarbejdet et progressivt lønforløb, som ligner lærernes, så vi for eksempel stiger i løn efter fire, otte og 12 år", siger Hanne Nissen Sabalic.

Læsekonsulenternes Landsforening har 117 medlemmer, heraf 12 pensionister. Otte af medlemmerne er kommet til i løbet af foreningsåret 16/17.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

 

Læs mere om de faglige netværk
8.581 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
16.410 andre er allerede tilmeldt