Rasmus Stampe Rasmussen, Beder Skole i Aarhus. Underviser primært i fysik/kemi i udskolingen.

Voxpop: ”Den største udfordring indenfor naturfagene er at have tid nok til regulær undervisning i udskolingen”

Voxpop: Hvad er de største udfordringer i naturfagene?Her svarer Rasmus Stampe Rasmussen, Beder Skole i Aarhus. Underviser primært i fysik/kemi i udskolingen. Deltager i DLF's naturfagskursus.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Eleverne har én ugentlig time i biologi og geografi, og så skal de gennemføre et tværfagligt forløb. Hvem har dog fundet på det? Det er jo umuligt. Vi mangler tid til undervisning og til samarbejde med kolleger. Vi er jo blevet tvunget til at samarbejde, men det bliver lidt nogle haps-løsninger, hvor vi kun kan samarbejde i udskolingen, fordi vi ikke har tid til mere. Vi ville meget gerne samarbejde med indskoling og mellemtrin også".

Han fortæller, at de nu er fire lærere sammen på kursus - to fra udskolingen, en fra mellemtrin og en fra indskoling. På kurset har de arbejdet sammen skolevis, så der fik de tid til at oprette et Google-docs dokument til ord og begreber i naturfagene.

"Vi udskolingslærere vil gerne have indskolingen og mellemtrinnet til at lære eleverne nogle ord og begreber, så det har vi nu skrevet i dokumentet, som alle naturfagslærerne på skolen har adgang til".

Naturfagskursus: Lær eleverne at stille de gode spørgsmål

Nogle af natur/teknologi-lærerne har en naturfaglig baggrund, men der er også en del, der ikke har.

"Det må bare være så svært, hvis man ikke har en naturfaglig baggrund. Hvis jeg for eksempel skulle undervise i vikingetiden i historie, så skulle jeg jo læse det hele op".

Rasmus Stampe Rasmussen holder meget af at undervise i fysik/kemi, mens de andre naturfag ikke interesserer ham. Han oplever, at nogle elever er meget interesserede i fysik/kemi, andre måske i biologi, men han ser ikke den store ide i en fællesfaglig naturfagsprøve.

"Den tager for meget fra mit fag fysik/kemi. Der er ikke længere tid til at beskæftige sig med detaljer, for nu går al min tid med det mere overordnede. Kemiske bindinger er der for eksempel ikke tid til længere".

Naturfagslærere beder ledelsen om opprioritering af fagene

"Jeg synes, det kunne være en god ide med et naturfagligt projekt i udskolingen, fordi nogle elever har glæde af at kunne vælge et naturfagligt emne og arbejde med det, men de lærer ikke noget, hvis emnet ikke interesserer dem. Så kunne jeg langt bedre se naturfag som noget tværfagligt i gymnasiet. I 2. g kunne eleverne få meget mere glæde af det på dette niveau".

Han mener, at det lige nu tager utrolig meget tid for udskolingslærerne at vejlede eleverne i at udforme problemstillinger til naturfagsprøven. Det er meget svært for eleverne, og det kræver meget tid af lærerne at vejlede dem. De fagligt svage elever kan ikke finde ud af det, og dér må lærerne virkelig hjælpe til for at få formulerede individuelle problemstillinger.

 

Voxpop:"De største udfordringer i naturfagene er den manglende kommunikation mellem lærerne"

Voxpop: "Nogle af de største udfordringer er, at natur/teknologi er så stort et fag at arbejde med på børneniveau"

Voxpop: "Jeg kender ikke udskolingen og lærerne dér - det er den største udfordring"

Powered by Labrador CMS