Uddannelsesvejledning
0   7

Folkemødedebat: OL-pædagogikken er vejledningens største trussel

Præstationskulturen ensretter elevernes uddannelsesvalg, og det har været med til at nedbryde vejlederrollen, lød en del af konklusionen i en debat om UU-vejledning i dag. Det førte til en ophedet diskussion om, hvorvidt valg og vejledning overhovedet er så afgørende.

Debatten i Undervisernes Telt på Folkemødet i dag havde overskriften: "Vejledning, der virker". Den viste sig dog hurtigt at blive en diskussion om vejledningens berettigelse og vejledning, der ikke virker.

Med i debatten var Jeanette Sjøberg, hovedstyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening, Morten Petersen, U&U-vejleder i København, Gitte Svart, teamleder for ungevejledning på Jobcenter Bornholm og Lars Goldschmidt, formand for Danske Erhvervsskoler.

Artiklen fortsætter under banneret

De var enige om, at for få unge vælger erhvervsuddannelsen. Jeanette Sjøberg fra DLF's hovedstyrelse skyldte blandt andet skylden på præstationskulturen, som hun kalder for en OL-pædagogik.

"Samfundet præger folkeskolen, og vi får mere og mere OL-pædagogik, hvor eleverne bliver ræset igennem systemet. Helst uden at tænke for meget over, hvor de skal hen. For de skal bare på gymnasiet", sagde hun og understregede, at det er for dårligt, at vejledningen efter EUD-reformen er overladt til forældrene.

Vejledning fører ikke nødvendigvis til kloge valg

U&U-vejlederen Morten Petersen havde en kritik af netop erhvervsskolereformen. Den bestemte, at der kun skal gives individuel vejledning til dem, der bliver erklæret ikke-uddannelsesparate:

"En ting er, at vi har 20 procent, der får et ubehageligt stempel som dumme. Det er én udfordring. Den anden er jo, at vi så har 80 procent, der bliver peget direkte i retningen af gymnasiet uden at blive grundigt præsenteret for mange andre valg", sagde Morten Petersen, der er U&U-vejleder på tre skoler i København.

Erhvervsskolemanden Lars Goldschmidt købte overhovedet ikke præmissen om, at vejledningen spiller en så stor rolle for de unges liv.

"Vejledning er sådan set ikke så vigtigt. Det er mødet og erfaringen med engagerede mennesker, der mangler. Og den mangler i folkeskolen for de elever, som ville have gavn af erhvervsskole. Der er ingen voksne tilbage i folkeskolen, der er engagerede om erhvervsskole, så hvordan skulle eleverne kunne blive det?".

Manglende vejledning forsinkede Helene

Kommentaren om, at vejledning ikke er så vigtig for unges valg, provokerede Helene Glundholt, der sad blandt publikum. Hun er under uddannelse som grafisk tekniker i Aalborg, men før hun fik øjnene op for det, har hun været en noget turbulent rejse igennem.

"Jeg har spildt tre år af mit liv på forskellige uddannelser, fordi jeg ikke fik nogen vejledning. Jeg fik at vide, at fordi jeg havde et snit på over syv, så skulle jeg i gymnasiet. Og når jeg så sagde, at jeg gerne ville finde en erhvervsuddannelse blev jeg mødt med budskabet om at finde noget kreativt", sagde Helene Glundholt fra publikumspladserne.

Hun fortæller, at hun først begyndte på kokkeuddannelsen, siden skiftede hun til maleruddannelsen. Uden at føle sig til rette nogle af stederne.

"Først tre år efter blev jeg præsenteret for nogle mere specifikke erhvervsuddannelser, men jeg havde håbet, den hjælp ville have kommet noget før. Og jeg ved godt, ingen kan holde sig opdateret på alle de mange muligheder, men jeg kunne godt have brugt nogle flere nuancer".

Havde vejledning hjulpet Helene?

Den oplevelse reagerede Lars Goldschmidt på. Han kalder det perverst, at man hele tiden italesætter vejlederrollen som "så dødsens vigtig". Og han mener ikke, Helene Glundholts historie er et godt modargument.

"Jeg tror, du skulle erfare, at det var de forkerte valg. Det ville have svært både for lærere eller vejledere at forklare dig. Man kan sagtens få et godt liv, selvom man vælger forkert. De færreste vælger den rigtige profession - det handler jo om at finde de kompetencer frem i en selv, så man kan blive lykkelig i det".

Derfor mener han, at meget af vejlederrollen skal tilbage til lærerne. For det vigtigste for de unges fremtid er, at de bliver klædt på til at kunne kæmpe, når noget virker som det forkerte valg.

"Vi gør det til et helvede for eleverne, når vi hele tiden italesætter valgene som yderst vigtige. Så går de i panik, og det er dumt, for jeg tror slet ikke de unge træffer så dårlige valg, som vi tror. Det vi i stedet skal gøre er at give eleverne kompetencer og redskaber til at kunne modstå følelesen af, at noget er hårdt, så de ikke dropper ud. De skal få deres valg til at fungere for dem, og derfor er det de dygtige lærere, der skal have vejlederrollen", fastslog Lars Goldschmidt.

Lederen af uddannelsesvejledning på værtsøen Bornholm Gitte Svart nuancerede dén pointe:

"Jeg tror, at uddannelsesvejledningen har en kæmpe styrke, fordi vejlederne kan facilitere og organisere den vejledningsproces, der kan hjælpe eleverne. De er i besiddelse af en vifte af muligheder, som lærerne slet ikke har resurser til at sætte sig ind i", sagde hun. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

SOMMERKONKURRENCE

Tilmeld dig Folkeskolens nyhedsbrev og deltag i lodtrækningen om et ophold for to med ALT betalt. 

Sinatur -konkurrence .1png

Tilmeld dig her