Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks matematiklærerforening.

(6.937 følger) Se alle medlemmer

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

(16.300 følger) Se alle medlemmer

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

 

(8.472 følger) Se alle medlemmer
Matematik
1   10

Skole vælger at bruge resurser på to lærere i dansk og matematik

Seks hele timer om ugen har Bymarkskolen i Hobro tolærerordning. For fire år siden smed de alle resurser op i luften samtidig med ændret skolestruktur. Det var hårdt dengang, men rart nu, siger lærerne.

På Bymarkskolen i Hobro smed de for fire år siden alle resurser op i luften og besluttede at have tolærerordning i fire klokketimer om ugen i dansk og to timer i matematik.

Det betyder, at lærerne skal arbejde sammen, dække vikartimer for hinanden, klare inklusionen og forberede sig sammen.

Artiklen fortsætter under banneret

Eleverne i 4. klasse er glade for tolærerordningen:

»Man får hurtigere hjælp, når der er to lærere. Det er dejligt. Det er meget lettere og bedre, når der er to lærere«, lyder det fra flere grupper af elever i 4.a, mens de arbejder med gys og virkemidler brugt i film. De er ved at analysere filmen »Buldermanden« og har netop to lærere i dansk i dag.

Skoleleder John Schulz forklarer, at det emmer af fagfaglighed, når man går rundt i lærernes forberedelseslokaler, og hele skoleledelsen understreger, at der er øget faglig progression hos eleverne, og at det sætter de højt.

»Det har været meget topstyret. Lige i begyndelsen kunne lærerne måske ikke se ideen i det tydeligt, men vi holdt fast. Vi har også lyttet og ændret noget undervejs«, siger John Schulz.

De tre i skoleledelsen - Esben Holck Vammen, Fie Eilsøe og John Schulz - fortæller, at de fik ideen under lockouten af lærerne i 2013.

»Vi havde god tid til at brainstorme i den periode, og vi kunne høre, at lærerne fremover skulle undervise mere, være mere på skolen, og så kunne vi jo regne ud, at det betød, at de så fik mindre forberedelsestid. Så vi talte om, at lærerne måtte arbejde mere sammen, ellers gav det jo ingen mening«.

Har forberedt sig sammen

Skoleledelsen besluttede, at der skulle være fokus på dansk og matematik. Helst ville de have to lærere på i alle dansk- og matematiktimer, men det var der ikke råd til.

»Noget forskning viser, at det ikke giver noget at være to i klassen. Men det gør det altså, hvis det er to læreruddannede, og hvis de har forberedt sig sammen. Det, vi har her, er ingen støttelærerordning. Det er to ligeværdige faglærere, der samarbejder om klassen«, siger John Schulz og Fie Eilsøe.

»Oveni fortæller lærerne os så, at de lærer noget af det - af at opleve hinanden undervise og af at sparre med hinanden«.

Bymarkskolen har omkring 500 elever på tre spor fra 0.-6. klassetrin. Tidligere havde skolen specialklasser, blandt andet en indskolingsklasse til udredning af elever. Skolen er også modtageskole og har en del tosprogede elever.

»Resurserne fra dansk som andetsprog og specialundervisning har vi lagt ind i tolærerordningen. Visse udfordringer kan to lærere godt klare, og så valgte vi at fastholde medarbejderne fra specialklassen. Desuden bruger vi lidt under halvdelen af vikarmidlerne til tolærerordningen, fordi lærerne kan dække en del vikartimer i teamet«, siger John Schulz.

Intet var helligt

Bymarkskolen blev bygget i 1981 og udvidet i 2003 og igen i 2012. For fire år siden lukkede kommunen nogle skoler og flyttede elever og lærere til Bymarkskolen. Den seneste udbygning havde ikke taget højde for, at lærerne skulle arbejde i længere tid på skolen, så der var ingen lærerarbejdspladser i nybyggeriet. Nogle gruppelokaler blev indrettet til forberedelsesrum for eksempel for matematiklærere fra tre årgange og dansklærere fra to årgange. Sådan at der også opstår et fagsamarbejde mellem årgangene.

Skoleledelsen fortæller, at det var hårdt med sammenlægningen. Der var nogle afskedigelser i den forbindelse. Men det betød også, at alt alligevel blev smidt op i luften. »Rødderne var løse«, så ledelsen besluttede, at alle resurser blev kastet op i luften, og intet var helligt. Samtidig skulle alle lære hinanden at kende, og en Bymarkskolen-kultur skulle udvikles.

I fagfordelingen får dansk- og matematiklærere først deres timer i de to fag. Dernæst ser man på, hvilke fag og timer en lærer derudover skal have. Det er højt prioriteret, at det er lærere med linjefag, der underviser i fagene. Kun en lille gruppe af lærere har ikke fagene dansk og matematik. En lærer har udelukkende musik, en har idræt, og en har idræt og engelsk.

»Vi forsøger at tænke på de få lærere, der ikke har dansk og matematik. Det er vigtigt, at de kommer med ind i samarbejdet«, siger John Schulz.

Skemalagt forberedelse

Det var hårdt at skulle arbejde på en nysammenlagt skole for fire år siden, fortæller arbejdsmiljørepræsentant Maria Pring.

»Der var slet ikke noget 'plejer', alt var nyt. Men i dag er det dejligt at have dansk i en klasse sammen med en anden dansklærer. Det føles næsten som luksus, og det giver enormt meget. En del lærere ville ønske, at der også var tolærerordning i sprogfagene og i de kreative fag«.

Tanja Pedersen er tillidsrepræsentant og underviser i dansk på 4. årgang. Hun kom til Bymarkskolen for to år siden.

»Vi lærer hinanden godt at kende, og vi lærer meget af at overvære hinandens undervisning. Hver mandag forbereder vi fast sammen i to timer. Det er skemalagt. Vi kører de samme forløb i de tre 4.-klasser, og det betyder, at det er let at være vikar for hinanden. En ulempe kan være, hvis vi bliver taget ud som vikar, fordi der mangler en lærer«, siger Tanja Pedersen.

De to lærere fortæller, at ledelsen prøver at undgå, at vikardækning går ud over tolærertimerne. De bliver prioriteret. Vikardækning placeres i forberedelsestiden, hvor alle lærere ugentlig kan have en ikkeskemalagt lektion.

De fremhæver, at de kan tage problemerne i klassen, når de opstår, og at de kender alle årgangens elever godt. Der er stadig mulighed for at få vejledning til dansk som andetsprog eller AKT (adfærd, kontakt, trivsel), hvis man har brug for det i en klasse.

»Der er selvfølgelig store forskelle på, hvordan teamene arbejder, men vi hører ikke om problemer i samarbejdet. Alle fagteam har tre årlige læringssamtaler med ledelsen«, siger de to og fortæller, at de synes, alle er gode til at tage sig af hinanden, hvis man er presset i en periode. Og netop når teamene sidder i mindre grupperum, har man på skolen understreget, at det også er vigtigt at mødes i personalerummet.

Vi prioriterer det

Hver lærer har en pulje på 100 timer, som han/hun selv kan disponere over. Skoleledelsen fortæller, at de har 37,5 timers tilstedeværelse om ugen, og at lærerne jo godt selv kender »puklerne«, så de er gode til at fordele de 100 timer. Men ledelsen spørger også til det, når de har samtaler med lærere og team. Fordi den ikke ønsker at opleve, at nogle arbejder 400 timer hjemme, fordi de ellers ikke synes, at de kan nå deres arbejdsopgaver.

»Tolærerordningen kan vi have, fordi vi prioriterer det. Vi har en god økonomisk størrelse på vores klasser med omkring 23 elever i hver, og så har vi nogle resurser, fordi vi har en del tosprogede elever. Faktisk arbejder vi mere sammen her, end vi så lærerne gøre, da vi var på tur til Ontario i Canada med resten af kommunens ledere«, fortæller John Schulz.

Mariagerfjord Kommune har netop bevilget to millioner kroner til tolærerordninger. Det giver Bymarkskolen omkring 200.000 kroner og svarer ikke til prisen på bare én årgang, fortæller ledelsen.

Lang arbejdsdag for eleverne

Øget bevægelse i skoledagen og understøttende undervisning er en del af folkeskolereformen, og dette har lærerne ansvaret for. Når hver lektion er på 60 minutter, så er der også tid til at få disse elementer ind. Åben skole har de i flere år gjort meget ud af og har gode samarbejder med flere institutioner og virksomheder.

Der findes ingen lektiecafe på Bymarkskolen. De taler om faglig fordybelse i stedet, og eleverne har sjældent lektier for. Der kan være tale om nogle få afleveringer på de ældste trin på mellemtrinnet.

»Vi går højt op i fag og faglighed, men eleverne har ikke brug for lektier. Deres arbejdsdag er jo lige så lang som deres forældres. Vi ser på elevernes progression, men vi mener, at det sjove også skal ske i fagene. Det handler jo om at få eleverne til at brænde for noget«, siger John Schulz.

De har kulturskole, hvor eleverne har mulighed for at låne et musikinstrument med hjem.

Onsdagen er fleksdag, så det er forskelligt, hvilke fag og aktiviteter der er om onsdagen. Fleksdagen har været et elevønske, og den giver mulighed for at komme ud af huset eller planlægge et anderledes forløb.

To til trivsel og det faglige

Lærerne på Bymarkskolen fortæller, at de er glade for tolærerordningen.

»Man kan supplere og komplementere hinanden. Man får flere indgangsvinkler og ser noget mere i klassen, når man er to«, mener Henrik Christensen, der har arbejdet på skolen i mange år - og selv har været elev på skolen.

»Man er altid to til både det faglige og trivselsarbejdet. Det betyder, at man indimellem kan sætte sig med en gruppe af fagligt stærke eller svage elever og arbejde med dem. Man taler i teamet om klasserumsledelse og er måske ikke helt enige, men finder så et kompromis. Det har givet mig sindssygt meget at komme her som nyuddannet lærer og have en sparringspartner«, fortæller Ingeborg Madsen, der har arbejdet to år på skolen.

Hvis man for eksempel har forskellige børnesyn, så bliver man nødt til at tale om det i teamet, ellers kan det blive for svært.

Simone Andersen fortæller, at det er let at falde ind som ny lærer på skolen. Og let at invitere ind i klassen, når det er så almindeligt, at der ofte er flere lærere inde i en undervisning. Hun startede på skolen i begyndelsen af dette skoleår.

»Man kan altid få vejledning og hjælp. Jeg har opsøgt vejlederne i dansk som andetsprog flere gange«.

Stine Carlsen mener, at det værste ved to-lærerordningen er, at man skal vælge mellem at undervise i dansk eller matematik. Hun har begge fag og valgte matematik.

»Når man har de børn, der har det svært, så er det rigtig godt at være to lærere på - to, som kender børnene. Det betyder også, at man kan udnytte, at den ene måske har en bedre kontakt til et barn, end den anden har. Tidligere tog man det mere personligt, hvis der var noget i en time, der ikke virkede. Nu er man også to om dét. Og i dag betyder det intet, at der kommer andre ind i klassen undervejs i undervisningen. Tolærerordningen har åbnet alle døre«, siger Stine Carlsen.

Kopier til tre klasser

Esben Holck Vammen understreger, at man i dag på skolen ikke ser adskilt på trivsel og det faglige. Det hænger sammen og er naturligt at inkludere og differentiere undervisningen.

Når lærerne planlægger et forløb, er det til hele årgangen, og der er så én lærer, der står for at lave 75 kopier til tre klasser. Men at arbejde på denne måde er noget, der skal læres.

Lærerne fortæller, at de uddelegerer opgaverne i teamet. For eksempel er der én, der skriver ind på læringsplatformen MinUddannelse, som de bruger til det hele.

»Vi har ikke været forpligtet til at bruge platformen fuldt ud. Vi har lov til at øve os. Vi har over halvandet år taget små ryk med platformen, men selv om vi er startet langsomt, så er vi nået langt med dette arbejde«, fortæller Tanja Pedersen.

Fra 4. årgang har skolen Chromebook til alle elever. Hver af dem har sin egen og kan være logget på på under et minut. Fra næste skoleår vil skolen have Chromebook til elever på i alt fire årgange. De øvrige elever vil hver have en pc.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ