Forskning Ny lærer
3   17

Forskning: Der er brug for mere hjælp til nyuddannede lærere

Masser af lande har en national strategi for, hvordan man fastholder nyuddannede lærere i skolen. Det har Danmark ikke. En forskningsgruppe på Professionshøjskolen VIA er netop nu i samarbejde med Lærerforeningen ved at finde ud af, hvad der skal til.

Livet kan være meget hårdt som nyuddannet lærer. Mange har 26-28 lektioner om ugen og masser af andre opgaver ved siden af. Forskningen anbefaler, at nyuddannede kun har to tredjedele af garvede læreres skema - det vil sige max 18 lektioner, men sådan ser virkeligheden ikke ud.

En forskergruppe på Via University College, Center for Profession og Uddannelse har taget hul på et projekt, som ser på, hvilke udfordringer de nyuddannede møder, hvad skoler og kommuner gør for at hjælpe dem, og hvad man kunne gøre i stedet. Første skridt har været at dybdeinterviewe fire udvalgte lærere om deres erfaringer med at begynde i skolen. Her fortæller lærerne om høje undervisningstimetal, mentorordninger, som kun fungerer som brandslukningshjælp, mange klasser, undervisning i fag, de ikke har undervisningskompetence i og tidspres.

Artiklen fortsætter under banneret

"Det er en udfordring at nå det hele i forhold til de lærere, som er mere rutinerede. Jeg arbejder, fra jeg møder ind om morgenen, til jeg går hjem, det vil sige, at frikvartererne, der arbejder jeg også, så jeg holder ingen pauser. Så jeg sidder og spiser, mens jeg forbereder mig", fortæller en af lærerne.

Risiko for deprofessionalisering

De tre kvinder, der står for forskningsprojektet, p.hd og forskningleder Lisbeth Lunde Frederiksen, cand. pæd., pæd.psyk Inge Raun Jensen og cand. pæd.psyk Kirsten Rosholm lægger i disse dage sidste hånd på en spørgeskemaundersøgelse. Den bliver sendt ud mellem jul og nytår til samtlige nyuddannede lærere ansat i folkeskolen eller på en friskole inden for de seneste tre år og til skolelederne for at blive klogere på de nyuddannedes forhold. Samtidig er de ved at afsøge, hvilken forskning der findes på området internationalt.

"I Danmark har vi, modsat for eksempel Norge, Finland, Holland, New Zealand, Canada og Schweiz, ikke en fælles formuleret vision eller politik for, hvordan nyuddannede hjælpes i gang med deres professionelle virke. Det er dermed op til den enkelte kommune eller skole at sikre, at de nye lærere får den gode start, der kan danne basis for et livslangt professionelt virke", fortæller de.

De tre forskere er blandt andet bekymrede for, om strategien hos nogle af de nyuddannede, som umuligt kan nå alt det, de bliver pålagt, bliver at sige 'pyt'.

"Der kan være gode grunde til de forskellige overlevelsesstrategier, men vi mener, at man bør overveje, om det kan føre til en deprofessionalisering af de nyuddannede lærere. Dette fordi de nyuddannede har et massivt behov for at kunne fordybe sig for at finde fodfæste. De har brug for at træde ind i en lærende organisation, hvor der er tid og plads til refleksion, og hvor der er mulighed for sammen med mentorer og andre kolleger at blive støttet i at blive den lærer, de gerne vil være og bidrage med alt det nye, de kommer med fra læreruddannelse, så også folkeskolen udvikler sig".

Projektet skal udmunde i designbaserede lærerstartsordninger, som bliver udviklet og afprøvet i to kommuner for på længere sigt at kunne blive til nationale retningslinjer. 

Læs meget mere om forskernes foreløbig resultater og citater fra de interviewede lærere i forskernes egen artikel herunder.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ