Forskning Lærermangel
5   120

Forskning: Fire grunde til lærerflugt fra folkeskolen

Mens folkeskolen er forandret, vælger unge stadig læreruddannelsen af de samme årsager som af for 30 år siden. Men et nyt forskningsprojekt viser, at de håb og idealer, de unge kommer med, ikke bliver indfriet i nutidens folkeskole.

Hvad er en lærer? Og når vi kan se, at mange lærere vælger ikke at arbejde som lærere - hvad stiller vi så op med folkeskolen?

Det var store spørgsmål, som Tove Hvid Persson, der er uddannelsesdirektør på professionshøjskolen UCC, havde med på workshoppen "Hvad er en lærer", der var en del af en pædagogisk konference, som Foreningen af Folkehøjskoler, Center for Ungdomsforskning og  Danmarks Lærerforening holdt onsdag i København. 

Artiklen fortsætter under banneret

En forskergruppe fra UCC har undersøgt læreres bevæggrunde for at søge væk fra folkeskolen.

"Lærerne stopper i folkeskolen, når tilliden er væk", sagde Tove Hvid Persson i sin gennemgang af den endnu ikke offentliggjorte undersøgelse, der er gennemført af Nana Katrine Vaaben, Pia Rose Böwadt og Rikke Pedersen. Overordnet har forskerne fundet ud af, at der er fire grunde til det tillidstab, der fører til, at lærerne vælger folkeskolen fra:

  1. Forjagede arbejdsmåder
  2. Udefra og ovenfra kommende styring
  3. Tidspres og klokkeslæt
  4. Dårlig ledelse

Fakta om undersøgelsen:

Undersøgelsen er gennemført af Nana Katrine Vaaben, adjunkt, ph.d., Pia Rose Böwadt, lektor, ph.d., Rikke Pedersen, lektor, cand.scient.soc.

Det er en kvalitativ undersøgelse blandt personer, der har sagt op i den danske folkeskole i 2013-15. Forskerne har blandt andet haft et link på folkeskolen.dk i marts 2016, hvor der blev givet 400 svar modtaget på fem dage. Læs også:  Lærere forlader folkeskolen for at få tid til at gøre jobbet professionelt

Forjagede arbejdsmåder

Som et eksempel på forjagede arbejdsmåder læste hun en lærerkommentar fra undersøgelsen:

"Tiden til det enkelte barn var efterhånden blevet alt for lille. Jeg oplevede at der ikke var den fornødne plads til relationsarbejdet. Det blev for mig mere og mere fremmedgjort og distanceret, idet børnene skulle puttes i skemaer, måles, vejes, og dokumenteres - tid der gik væk fra børnene, så min forberedelse af undervisningen blev ringere, ligesom kontakten til eleverne og forældrene blev ringere. Det kunne jeg til sidst ikke stå inde for. Jeg måtte gå alt for meget på kompromis med mine værdier".

Lærerne stopper i skolen, fordi de oplever moralsk stress:

"Der er andre eksempler på lærere, der må forlade konflikter for at gå til et møde, gentagende oplevelser af at svigte børn, der har brug for dem, som relationspersoner i folkeskolen", sagde Tove Hvid Persson, og fremhævede at lærerne ikke kan se sig selv eller børnene i øjnene og får dårlig samvittighed.

Udefra og ovenfra kommende styring

Problemerne med 'Udefra og ovenfra kommende styring', blev forklaret også forklaret med et citat fra undersøgelsen:

"Jeg er skiftet til at være efterskolelærer på en skole uden krav om fuld tilstedeværelse, og jeg elsker det. Elsker at have tid til at kunne fordybe mig i min forberedelse, og til at kunne tage de snakke eleverne har så stort brug for, for at trives og vokse til ansvarlige voksne. Det er sådan, det burde være at være lærer i folkeskolen!"

Tove Hvid Persson fortalte, at det professionelle råderum er indskrænket, og lærerne oplever, at arbejdet er blevet til ren rutine og at det er blevet mekaniseret.

"Det der ikke kan puttes ind i skemaet, det der opstår spontant, ikke kan styres eller planlægges, har lærerne ikke længere mulighed, fortæller de lærere, der er stoppet i folkeskolen", sagde Tove Hvid Persson.

Tidspres og klokkeslæt

"Man har så travlt med prøver, forberedelse, elevplaner og gangvagter inden klokken 16, at tiden til den enkelte elev er væk. Det er gået hen og blevet så styret af tid, at jeg føler mig presset af klokkeslæt. Jeg har inden reformen tit arbejdet 43 timer om ugen, men af lyst og fordi jeg syntes mit arbejde gav mening. Nu går alle så meget op i timetælling, så man vil ikke bruge 1 minut mere end man bliver betalt for. Så kort fortalt, jeg stoppede fordi jeg ikke kunne give eleverne den opmærksomhed som de fortjener, for at kunne lære mest muligt", har en lærer svaret i undersøgelsen.

"Lærerne vil selv kunne disponere over tiden", siger Tove Hvid Persson og peger på, hvad det er, lærerne vil bruge tiden på: sammenhængende forberedels, og tid til at løse de konflikter, der opstår i løbet af dagen.

Én ting vender lærerne igen og igen tilbage til:

"Tid til relationsarbejde - det er det den manglende tid til at pleje relationerne, der virkelig får bægeret til at flyde over", fortalte Tove Hvid Persson.

Dårlig ledelse

Dårlig ledelse er også blandt årsagerne. Men det er en særlig slags dårlig lledelse, understregede Tove Hvid Persson og læste en kommentar fra undersøgelsen højt:

"Der er for mange skoleledere, som har mere travlt med at tilfredsstille og forsøge at nå kommunens mål og derfor glemmer alt det personale, som er på gulvet. Min skoleleder mente, at vi lærere var meget rigide - det er da systemet som er blevet rigidt. Fri tankegang kræver mulighed at tænke de frie tanker. Handlemulighed kræver mulighed for at kunne handle. Udvikling kræver frihed. Alt dette blev frataget lærere og pædagoger med lov 409. Samtidig med at mange virksomheder opretter hjemmearbejdsmuligheder, fratages lærere det..... Normalisering - NEJ."

I punktform ridsede hun op, hvorfor lærerne oplever manglende arbejdsglæde:

"Manglende medinddragelse, det professionelle råderum gøres overflødigt, den professionelle dømmekraft udelades, de oplever ikke at have tid til kerneopgaven, fordi al tid er øremærket."

Tove Hvid Persson understregede, at forskerne kun har talt med lærere, som har valgt at forlade skolen. 

Samme begrundelser som for 30 år siden

UCC har ikke kun undersøgt, hvorfor lærerne forlader folkeskolen, de har også spurgt de nye lærerstuderende, hvorfor de har valgt lærerfaget. De studerende vil ud og arbejde med mennesker, lave relationer og relationsarbejde, de vil gøre en forskel, vil give noget videre, de kan lide børn og unge og har måske selv haft gode lærere, der har inspireret dem.

"De er ligeglade med arbejdsforhold - de vil ud og gøre noget godt! Når vi spørger de studerende i 2016, hvorfor de gerne vil være lærere, så svarer de, som de studerende gjorde for 30 år siden. Lærere vil være lærere, fordi de vil gøre en forskel, de vil være noget for nogen", sagde Tove Hvid Persson og manede til eftertanke. For i hendes samtale med forskerne bag projektet, opstod dette spørgsmål:

"Optager vi egentlig de forkerte unge? Hvis folkeskolen har ændret sig så meget, burde vi så rekruttere unge til læreruddannelsen, der magter og ønsker at arbejde indenfor de rammer, som er?"

Mangler store spørgsmål

Tove Hvid Perssons oplæg indfik i en Højskolepædagogisk konference om 'engagementets dannelse', og Jan Lundum, der er læreruddannet og både har lærer- og ledelsesbaggrund i folkeskolen, men i dag er viceforstander på Silkeborg Højskole, delte oplevelsen af folkeskolen i 2014, hvor han arbejdede fem måneder i folkeskolen:

"Jeg kom til en folkeskole, hvor jeg manglede at kunne mærke noget ånd. Ikke kristen ånd, men jeg manglede menneskeligt nærvær imellem lærerne og til eleverne. Jeg trådte ind, lige da reformen var indført, og der var mange frustrationer", sagde Jan Lundum. Han mener, læreruddannelserne bør stille en række afgørende spørgsmål til de studerende:

"Hvorfor vil du være lærer? Hvordan vil du opnå noget sammen med børnene? Hvorfor er du en god lærer over for den gruppe børn, du står overfor. Det ville give et fokus på, hvad det er, jeg kan bruge i min lærerrolle", sagde Jan Lundum.

Forstenede i ansigterne

Også deltagerne i salen fik ordet. Christoffer, der er lærer i folkeskolen på 16. år og arbejdsmiljørepræsentant på sin skole, forsøgte at give et svar på spørgsmålet om, hvad man skal sige til nyuddannede lærere, der kommer ud i folkeskolen med store forhåbninger:

"Desværre bliver de nok rigtig skuffede. Jeg oplever, at de kommer ud og er smilende og glade og vil en hel masse, men efter et halvt år er de helt forstenede i ansigterne og har enormt travlt. Det er især udskolingslærerne, der får tæv og  læringstæsk. Pragmatisk, sker der det, at der kommer mindre engagement, fordi man ikke vil skuffe sig selv. Folk lægger ikke kræfter i det - og ledelsen siger 'skru ned for ambitionerne, kan du ikke tage nogle flere kopier eller finde det på nettet?' Krisen er, at idealet har trange kår, og det bliver overlevelse", var den lidt nedslående analyse fra arbejdsmiljørepræsentanten.

Ditte, som er lærerstuderende, fik ordet:

"Der er så meget jeg skal, og jeg er allerede stresset på forhånd. Jeg er en af dem, der kommer ud og vil alt muligt, men hvor er det en trist historie, hvis jeg bliver nødt til at udøve civil ulydighed for at gøre et tilfredsstillende arbejde? Nogen burde gøre noget", sagde den lærerstuderende og tilføjede: "men alle siger, at nogen burde gøre noget ved det her".

Frank, der er folkeskolelærer med en del års erfaring i folkeskolen, kommenterede:

"Vi skal ikke være ulydige og ulovlige, men vi skal give hinanden mulighed for og have modet til at nedtone de udefra kommende styringsting så meget som muligt. Så vi kan lave det arbejde, vi synes er vigtigt, med de der unger. Og derfor bliver jeg sgu så glad, når de nye lærerstuderende går ind i læreruddannelsen med de samme begrundelser, som vi andre gjorde. For så er der håb for, at vi i fællesskab kan definere, hvad er det, vi vil med skolen? Det er noget af det, der mangler, det er kommet ovenfra, fordi vi har været for dårlige til at definere, hvad der er god skole, og hvorfor vi driver den", sagde Frank.

Næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange var ordstyrer. Hun fortalte, at DLF er optaget af mange af de ting, som blev nævnt i debatten, og at foreningen forsøger at komme med sit bud på via tankegangen om "den involverende fagforening" og de næste to års arbejde med at udforme et skoleideal.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ