Eleverne fra 9. årgang på Østerhøj skole i Ballerup viser robotdans, som de har kodet robotterne til

Virksomhed: Ofte har folkeskoleeleverne de bedste ideer

Eleverne kan sagtens løse reelle problemer for en virksomhed, fordi de ikke er låst i faste tankemønstre, fortæller ingeniør fra Haldor Topsøe om skole-virksomhedssamarbejde. Spændende for eleverne og kompetenceudviklende for lærerne, mener lærer.

Publiceret

Hvad er en god case?

En god case løfter blikket, pirrer nysgerrigheden ogvirketrangen.

Den er defineret ved at afklare hvilket problem der skal løses,hvilke forudsætninger, krav og begrænsninger der er. Der er ikkealtid én rigtig løsning. Lever den op til kravene så er det enløsning.

Viden føles som et værktøj til at løse et problem. Ikke som etmål i sig selv.

Casen refererer til virkeligheden. Hvis eleverne kommer med enbedre løsning end den virksomheden har, så bliver denimplementeret.

Casene dækker forskellige områder og taler derfor tilforskellige elevers interesser og kompetencer. Teoretisk/praktisk.Faglige områder.

Kilde: Flakkebjerg Efterskole

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Katalysatorvirksomheden Haldor Topsøe har over nogle år udviklet deres samarbejde med skoler og gymnasier - til glæde for alle parter, fortalte ingeniør og efterskolelærer til et arrangement om netop skole-virksomhedssamarbejde. Det var ATV - Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Engineer the future og Siemens, der stod bag eftermiddagen med kodning af robotter og oplæg fra flere interessenter.

Teknologi skal være for alle i skolen

Flakkebjerg Efterskole har samarbejdet med Haldor Topsøe i fire år, og både lærer og tekniker understreger, at det er vigtigt at få forventningsafstemt, inden man går i gang.

 

"Som lærer tænker man, at enten kan eleverne komme i praktik på en virksomhed eller også kan man tage med klassen på virksomhedsbesøg med rundvisning. Et rigtigt sodavandsbesøg. Men vi kører i stedet et meget givende samarbejde, hvor eleverne arbejder i fem uger med opgaver, som virksomheden stiller dem", fortæller Hans Kristjan Vinter fra Flakkebjerg Efterskole.

8.n: Din næste mobil sidder i øjet

Der skal være tale om gensidig inspiration og gode cases, der tænder eleverne. Faktisk får eleverne at vide, at de for eksempel over flere måneder, hvor et projekt kører, er en del af virksomheden. De kan ringe, maile og komme på Haldor Topsøe og bede om hjælp til at komme videre, hvis de er kørt fast. De har også oprettet en Facebook-gruppe, hvor elever og medarbejdere kan kommunikere om opgaverne.

"Vi oplever ofte, at det er folkeskoleeleverne, der har de bedste ideer, fordi de ikke er farvet og låst fast i arbejdet. De kører bare på, og de er sindsygt dygtige til det her", siger Ole Stahl, der står bag skole-virksomhedsarbejdet på Haldor Topsøe. Han fortæller, at Haldor Topsøe samarbejder med flere skoler. 

Virksomheder kan gøre elever interesserede i naturfag

"Det tænder eleverne mest, hvis vi har et reelt problem, som vi ønsker nye øjne på. Og vi har oplevet, at en afdeling kom til os for netop at få et samarbejde med en gruppe elever om et konkret problem. Det er dét, der driver os".

 

Kompetenceløft til lærere

Samarbejdet mellem virksomheden og Flakkebjerg Efterskole begyndte med et møde og et oplæg til samarbejde. For virksomheden er det vigtigt, at skolens ledelse er med fra begyndelsen og står bag projektet. Haldor Topsøe kom med en række cases som oplæg.

"Vi skrev dem så om. Sådan at de faglige kompetencer, som eleverne skal udvikle, var tydelige og skrevet i et sprog, hvor de kan være med. Vi skulle også se på, hvilke kompetencer eleverne skal have, inden de kan gå i gang med opgaverne. Vi skulle jo fremstille katalysatorer og teste katalysatorer", siger Hans Kristjan Vinter.

Robotter kan sætte følelser i kog

På det første møde skal parterne også synkronisere kalendere, så de ved, om projektet helt lavpraktisk kan lade sig gøre tidsmæssigt. Haldor Topsøe har ikke mulighed for at hive fem medarbejdere ud i fem uger, så der bliver også tale om kompetenceudvikling af lærerne.

"Tidligere kunne lærere finde på at sige til eleverne, at noget ikke var vigtigt, hvis eleverne stillede et spørgsmål, som læreren ikke kunne svare på. Eller de kunne svare: "det når vi til i 7. klasse". Men det er ok som lærer at være ydmyg og sige: "jeg ved ikke noget om katalytisk kemi og virksomhed". Men jeg vil gerne lære noget, og vi er så et par lærere, der har fået et kursus og et kompetenceløft på dette område", forklarer lærer Hans Kristjan Vinter.

På det første kick-off-møde med eleverne, får de præsenteret de forskellige cases, som de kan vælge imellem. To gange kommer elever og lærere fra Slagelse til Lyngby på besøg hos Haldor Topsøe og en gang besøger Ole Stahl og andre medarbejdere så efterskolen.

"Det er vigtigt, at vi kommer på en midtvejs-evaluering på skolen, hvor elever og lærere er eksperter. Det giver noget ligeværd, at vi besøger dem. Og vi bliver bombarderet med tusindvis af spørgsmål fra eleverne", siger Ole Stahl.

HTX-Selandia er også blevet koblet til dette projekt som mentorer for efterskoleeleverne. En udvidelse af samarbejdet som fungerer rigtig godt. Alle elever tager arbejdet meget alvorligt. De får feedback fra virksomheden, der også kræver, at de afleverer en rapport om arbejdet og til en fast deadline. Det skal være alvor hele vejen igennem.

"Pludselig bliver matematik ikke et mål i sig selv, men et værktøj, som eleverne skal bruge", siger lærer Hans Kristjan Vinter.

 

Medarbejderne med fra starten

Hvordan får man virksomhedens medarbejdere til at interessere sig for et samarbejde med skoleelever, vil en tilhører vide.

"Medarbejderne skal inviteres ind. De skal være med til at udvikle cases og koncepter i dette samarbejde. Jeg spørger, hvordan vi kan gøre det bedst muligt, og så kommer de, der gerne vil deltage. Men de skal inviteres med fra starten. De skal ikke bare have at vide, at vi gerne vil have et input fra dem på et møde klokken 14.30. Det er dem, der udvikler det fra begyndelsen, og vi er jo drevet af, at vi gerne vil have nye øjne på vores arbejde, se nye løsninger", siger Ole Stahl.

Det handler om at finde hinanden virksomheder og skoler imellem og så at være grundige, når man afstemmer forventninger. I begyndelsen skal man bruge tid, derefter kører samarbejdet.

7. klasser på pumpeskole

 En af tilhørerne anbefaler, at man som lærer tager kontakt til en mindre lokal virksomhed, fordi de også har et incitament til et samarbejde. Hans Kristjan Vinter fortæller, at man også sagtens kan samarbejde for eksempel med en landmand om at gøde mere effektivt, fodre køerne smartere eller undersøge om man kan skære ned på vandforbruget på gården. Der er mange muligheder. Men man skal passe på med at være for låst i sin første henvendelse. Hvis man foreslår, at eleverne kommer ud i praktik en dag om ugen i et år, så passer det næppe ind i virksomhedens planlægning. Man skal være åben, når man tager første kontakt, sådan at både skole og virksomhed kan byde ind med dét, der kan passe ind for dem.

Som virksomhed kan man også invitere nogle lærere og elever på en rundtur på virksomheden, hvor lærere og elever undervejs kan byde ind med ideer til, hvor der kunne være interessante skoleprojekter sammen med netop denne virksomhed. Det kan være i produktionen, i udviklingsafdelingen, marketing, design eller i it-afdelingen. Det kan man bedst finde ud af sammen.