It
5   4

Robotter kan sætte følelser i kog

Der var livlig debat på DPU, da forskere fremlagde en undersøgelse om brug af robotter i skolens undervisning. Hvad skal en robot i skolen egentlig kunne? Robotter er ikke sociale, hvorfor taler I om sociale robotter? I er med til at forvirre debatten, lød det blandt andet.

Mandag eftermiddag blev rapporten "Robotter i skolen" præsenteret på DPU af forskere og studentermedhjælpere bag undersøgelsen for en skare af interesserede i en mini-konference. Det viste sig, at der er mange følelser i skolens robotter - ikke fordi robotter har følelser eller er sociale. Det er de ikke - og det mente ingen af de tilstedeværende. Men der er følelser i brugen af robotter i skolen, i beskrivelser af brugen af robotter, og hvad man vil med robotter. Så der var gang i debatten.

Forskerne bag "Robotter i skolen" har i rapporten listet nogle generelle begrundelser op for, hvorfor skolerne anskaffer robotter til undervisningsbrug: for at motivere særligt ikke-boglige elever, for at begejstre, for at forberede elever til en forventet teknologisk fremtid, for at elever kan lære at programmere.

Forskere og assistenter har været ude for at spørge en række skoler, og i rapporten videregiver de svarene fra skoleledere, lærere og robotudviklere. Undersøgelsen er foregået i forskernes frie forskningstid, og de har ikke haft mange resurser, så det er en mini-undersøgelse, understreger de.

Deres konklusioner er, at det er de it-ansvarlige og skolelederne, der har indkøbt robotterne, og at lærerne generelt ikke bruger dem, fordi det er svært og kræver meget tid. Flere er også blevet overraskede over, hvor lidt robotterne egentlig kan.

Artiklen fortsætter under banneret

Forskerne konkluderer, at der er mange robotter ude på skolerne. Ud af 272 skoler har 239 indkøbt robotter. Især Lego Mindstorm som findes på 165 af de adspurgte skoler. Men også andre robotter og droner er indkøbt. Forskerne spørger blandt andet, hvorfor de ikke bliver brugt mere fagdidaktisk? Hvilken læringsmæssig relevans robotterne har og hvordan man sikrer, at robotteknologi i skolen ikke bliver styret af kommercielle og teknologiske interesser?

Åhh nej, ikke mere om tid!

"Det er trygt for lærerne at råbe "tid". At de mangler tid til at sætte sig ind i robotterne", siger en lærer. "Vi har altid et tidsproblem. Jeg har da tænkt mig at sætte nogle små robotter ind i klassen uden at sige noget til eleverne og så se, hvordan de går til dem. Det drejer sig om at gøre børnene selvkørende. Det handler om deres virkelighed og fremtid".

"I skal passe på, hvad I siger. Her er en rapport, der bakker op om, at tid er det vigtigste i folkeskolen. I støtter dem, der mener det. Åhh nej", lød et udbrud.

En skoleleder fra en skole, hvor de arbejder meget med robotter, undrer sig over, at elevperspektivet mangler i rapporten. Lærerne skal ikke være specialister på robotterne. Det bliver nogle af eleverne.

"Vi er heldige og har fået tid til lærerne. Men jeg bliver provokeret for vi, der arbejder med mennesker, har jo aldrig tid nok. Hvorfor ikke bare kaste sig ud i det i stedet for at sige "ikke tid nok". Det handler om mod til at kaste sig ud i det og finde hver elevs talent. Alle skal ikke arbejde med det samme", mener hun.

Professor Cathrine Hasse, der er en af folkene bag rapporten, svarer, at vi i Danmark er langt med brug af robotter i folkeskolen, og at de i projektet har set på praksis.

"Lærerne i praksis mangler en stemme i dette. Det er de it-ansvarlige og nogle skoleledere, der kører med arbejdet med robotter. Man kan godt spørge, hvilken læringsmæssig relevans har robotterne i skolen? Vi ser også, at det er svært at involvere alle eleverne. Der er en lille gruppe især drenge, der er optaget af programmering. Arbejdet er drevet af enkelte lærere og elever. Man kan også spørge om konkurrenceelementet i skolen er det bedste fagdidaktiske virkemiddel? Man må gerne have gjort sig nogle fagdidaktiske tanker, inden man går i gang med robotterne", siger Cathrine Hasse.

Skoleledelsen på en robot-aktiv skole understreger, at de tør at sige, at lærerne "skal" arbejde med robotter, og det er ledelsen, der finder resurserne. Det er det, der skal til, understreger de.

"En lærer spurgte på et møde, om vi som ledelse tør at stå på mål, hvis vi så på skolen dykker i Pisa-målingen? Og ja, det tør vi godt. Der skal være plads til fejlskud", lød det fra ledelsen.

I forvirrer debatten

"Handler jeres forskning om robotter eller om teknologi", spurgte en, der arbejder med softwareudvikling.

Cathrine Hasse svarede:

"Vi antager, at alle skal arbejde mere med teknologi. For mig er et ur også teknologi. Men vi har spurgt på skolerne: "Har I en robot"? Hvis de har svaret ja, har vi stillet dem de spørgsmål, som vi undersøger og som er beskrevet i rapporten".

"Men I taler om sociale robotter. I taler om Pavo som en social robot, men der findes ikke sociale robotter", fortsatte softwareudvikleren.

"Nej, der findes ikke menneskelige robotter. Robotter er maskiner, der kan noget helt bestemt. Men nogle af dem, vi har talt med, taler om at deres robot er intelligent, kan genkende mennesker og lignende. Det er dem, der kalder robotterne sociale", svarede Cathrine Hasse.

"Men I er med til at tillægge disse robotter noget, som de ikke er! De kan noget instrumentalt. Jeg kan slet ikke se, at I kan bruge dem til det, I vil. I forvirrer bare debatten. Vi ved godt, at robotter ikke kan en masse. Men lad dog andre få glæde af den kamp, som nogle skoler allerede har haft, og hvor de har erfaring med robotbrug", lød kritikken fra softwareudvikleren.

Forskerne fortalte, at de ikke går i debat med deres informanter men blot beskriver deres oplevelser. De er antropologer.

"Der er forskellige forhold på forskellige skoler, og det er vi nødt til at tage med. I skal tænke på, at jer der sidder her en mandag eftermiddag - I er ildsjælene. Dér er vi nødt til at se på dét, vi hører fra lærerne i praksis. Vi er nødt til at tage det hele med og se på det store spænd mellem jer og de andre lærere på skolerne. Der er mange lærere, der ikke bliver hørt her", sagde Cathrine Hasse.

De to timer mandag eftermiddag var slut. Debatten fortsatte spontant i mindre grupper i lokalet.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.073 andre er allerede tilmeldt