Fysik/kemi
0   490

7.-klasser på pumpeskole

Eleverne i et par 7.-klasser i Bjerringbro har fået den udfordring at skaffe rent drikkevand til Københavns borgere i 2030. De besøger i den anledning virksomheden Grundfos, prøver at skille en pumpe ad og samle den igen, og i slutningen af marts skal de i grupper holde oplæg på Grundfos med deres løsninger på opgaven.

Senior-servicetekniker Ole Berg tager imod eleverne fra 7.a på Bøgeskovskolen. De har tidligere hørt et oplæg om forskellige pumper, og i dag skal de på pumpeskolen prøve at skille en pumpe ad og samle den igen.

Samarbejdet mellem eleverne og pumpevirksomheden Grundfos står på over nogle uger, og er en del af Jet-Net-samarbejdet, hvor også Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro deltager.

Eleverne har fået et oplæg med et dilemma: Målinger viser, at grundvandsstanden i 2030 vil være så lav, at der ikke er drikkevand nok i undergrunden omkring Københavnsområdet. Hvordan skaffer vi rent drikkevand til Københavns borgere?

Hver klasse skal komme med et eller flere løsningsforslag på dilemmaet. De skal kunne svare på spørgsmål om hvor man kan skaffe vand fra? Hvordan vandet kan transporteres ud til borgerne, så alle har vand nok døgnet rundt? Hvordan man kan sikre rent drikkevand, og hvordan man kan minimere vandforbruget i København?

Artiklen fortsætter under banneret

Det er en målsætning, at kommunen kan reducere det personlige vandforbrug fra 105 liter i døgnet til 95 liter. Eleverne skal også overveje, om man kan opdele vand i brugsvand og drikkevand.

 

Manual til en dyk-pumpe

Ole Berg kender alle pumper, som Grundfos har produceret. Han har været ansat på virksomheden i 50 år og holder ind i mellem 'pumpeskole' for kunder, ansatte eller som nu for skoleelever.

"Her har I pumperne. I skal gruppevis skille dem ad. Hvad skal I bruge", spørger Ole Berg.

En dreng foreslår værktøj.

"I skal bruge en manual først og fremmest. Og det har jeres lærere garanteret lært jer, hvordan man bruger sådan en".

En elev foreslår, at man læser den.

"Nej. I læser indholdsfortegnelsen. Så kan I orientere jer. I har værktøj på bordet, og sig til hvis I har brug for hjælp. Det er ingen konkurrence, det gælder om at gøre det rigtigt. Del opgaverne i mellem jer, sådan at én bruger værktøj, én læser - og så skiftes I", lyder introduktionen fra Ole Berg.

"Hvad hvis vi ikke kan samle den igen", spørger en elev.

"Det kan I. Ellers har I haft en dårlig lærer - og det er jo mig", lyder svaret.

En elev vil vide, om det er en dyk-pumpe.

"Det er det. Den sidder 20-30 meter nede i boringen og sender vandet op", forklarer Ole Berg.

 

Flere løsninger på problemet

Eleverne går i gang med manual og værktøj. De får at vide, at nogle af delene har skarpe kanter, så de skal passe på. Der skal bruges kræfter ind imellem, og de klør på.

"Adrr, jeg bliver våd", lyder det fra en dreng. Pumpedelene har holdt på noget vand, der nu sprøjter ud.

Christoffer og Laurits fortæller, at det er sjovt at komme ud fra skolen og lave noget andet. Det er også hyggeligere.

"Det er bedre end bare altid at lave det samme. Jeg tror ikke, at jeg senere skal bruge det her i mit arbejde, men det er sjovt, og jeg tror godt, at vi kan løse det problem, vi har fået. Vi skal læse på nettet og lave powerpoint til fremlæggelse for nogle her på Grundfos. Jeg tror, vi kan finde flere løsninger på problemet", siger Laurits.

Da først eleverne i grupper har fået skilt de første par dele af pumpen, går det hurtigt. Pumpen ligger snart i mange dele på bordet foran grupperne. Ole Berg fortæller, at sådan en pumpe kan have op til 60 løbere - løbehjul - på.

Han viser dem et filter, så der ikke kommer urenheder ind i pumpen.

"Der kan jo være små insekter, salamandre og tudser i sådan en boring. Jeg vil ikke sige, at vi en gang imellem har fundet en død mus her".

"Har I?" lyder spørgsmålet prompte.

"Det har jeg ikke sagt", svarer Ole Berg med et smil.

 

Pumpen samles igen

Han skiller en motor ad, hælder olie og glycol fra den over i en spand og forklarer, at væsken efter nogle år forsvinder noget og bliver erstattet med vand fra boringen. Derfor kan man risikere frostskader og er nødt til at tjekke pumperne ind imellem.

Ole Berg forklarer, at der i pumpen er keramik, der kører mod kul. Kullet er blødt og kan slides.

"Hvorfor bruger man det så", spørger en elev.

Det gør man, fordi kul er godt til formålet, og fordi det er til vandforsyning til mennesker. Kul er godkendt til brug i Food and Drug Administration-registret.

Ole Berg samler motoren igen med hjælp fra Marcus, der skruer møtrikkerne fast.

Eleverne leder efter montering i manualen, for nu skal pumpen samles igen. En gruppe råber på Julie, der kommer og fortæller klassekammeraterne, hvordan hendes gruppe gjorde.

 

Det hænger sammen for eleverne

Lærer Tina Pabst har klassen i fysik/kemi, men i dette projekt er det alle naturfagstimerne, der bliver brugt i nogle uger.

"Det er et interessant forløb, hvor eleverne lærer om vandets kredsløb, hvad vi skyller ud i toilettet, vi taler om, hvad der er rentabelt, når det gælder vand, om bæredygtighed og det giver dem en større forståelse af, hvordan det hele hænger sammen. De lærer at læse grafer og koordinatsystemer. De er meget nysgerrige på det hele", siger Tina Pabst.

Bøgeskovskolen ligger ret tæt på både Grundfos og Naturvidenskabernes Hus, hvor eleverne også kommer jævnligt.

"Vi deltager i forskellige naturfagsarrangementer dér, og det betyder, at nogle af eleverne får øjnene op for muligheder i naturfagene", siger Tina Pabst.

Alle grupper har fået samlet deres pumper, ryddet op og tørret bordene af.

Ole Berg siger tak for i dag og glæder sig til at se deres fremlæggelser sammen med den anden skole - Egeskovskolen - her på Grundfos i slutningen af marts.

Eleverne klapper spontant og forlader pumpeskolen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.677 andre er allerede tilmeldt