Voksenspecialundervisning
1   217

Ni ud af ti med autisme er uden ordinær beskæftigelse

Få autister tager del i arbejdsmarkedet på ordinære vilkår, viser en rundspørge fra Landsforeningen Autisme og Det Nationale Autismeinstitut. Kun hver tiende er i ordinær beskæftigelse på fuldtid eller deltid, mens 40 procent lever af kontanthjælpslignende ydelser.

Diagnoser og forsørgelsesgrundlag bliver ikke registreret i hverken i kommunalt regi eller på landsplan. Ingen ved derfor, hvor stor en andel af mennesker med autisme, der befinder sig på henholdsvis offentlig forsørgelse, er selvforsørgende eller lever af andre midler. Derfor bygger autismespecifikke beskæftigelsesindsatser primært på personlige erfaringer og vurderinger af målgruppen.

Det lever autister af

  • 9,1 procent er i beskæftigelse på ordinære vilkår (2,3 procent på deltid og 6,8 procent på fuldtid).
  • 8,7 procent er i beskæftigelse på særlige vilkår, for eksempel fleksjob.
  • 38,8 procent får kontanthjælpslignende ydelser, herunder uddannelseshjælp, resurseforløbsydelse, revalideringsydelse og jobafklaringsydelse.
  • 21 procent får førtidspension.
  • 11,4 procent får SU (er under uddannelse).
  • 6,4 procent lever af arv, opsparing, forsørges af ægtefællen, er flyttet hjem til forældre eller andet.
  • 77,2 procent har haft det angivne forsørgelsesgrundlag i op til seks år.

Kilde: Landsforeningen Autisme

For at give et mere retvisende estimat over gruppens livsbetingelser har Landsforeningen Autisme og Det Nationale Autismeinstitut lavet en rundspørge med svar fra 247 landsforeningens medlemmer.

Artiklen fortsætter under banneret

En stor gruppe opbevares på samfundets taberhylde

Knap 39 procent fortæller, at de lever af ydelser på niveau med kontanthjælp. Det kan være uddannelseshjælp, resurseforløbsydelse, revalideringsydelse og jobafklaringsydelse. Disse indtægtskilder er aktuelle for den største gruppe, der er på offentlig forsørgelse.

"Lige nu opbevarer vi en stor gruppe autistiske mennesker på samfundets taberhylde i årevis. Hvis man ikke kan gennemføre et resurseforløb, får man et nyt. Det kan vi ikke være bekendt", siger Heidi Thamestrup, formand i Landsforeningen Autisme, i en pressemeddelelse.

Enten skal mennesker med autisme tilbydes den rigtige støtte i et ordinært job, eller - hvis de ikke kan arbejde - en pension, mener hun.

Alarmerende at så få er i ordinær beskæftigelse

Beskæftigelse er med til at øge livskvaliteten. Derfor er tendensen alarmerende, mener Heidi Thamestrup.

"Vi ved, at beskæftigelse er med til at forebygge depression, angst og selvmordstanker. Og at arbejdsidentitet og livskvalitet er to uadskillelige parametre. Derfor er det alarmerende, at så få autistiske mennesker kommer i ordinær beskæftigelse".

Årsagen til den ringe grad af beskæftigelse ligger ikke i, at der er tale om mennesker uden uddannelse. Kun knap ni procent har angivet, at de slet ingen uddannelse har, mens ti procent har gennemført en lang videregående uddannelse. Det er en større andel end i den samlede befolkning, hvor knap otte procent har en lang videregående uddannelse.

Beskæftigelsesområdet skal styrkes

Svarerne viser tydeligt, at det er mennesker med Aspergers Syndrom, som har mulighed for at forsørge selv, enten via ordinær beskæftigelse eller gennem beskæftigelse på særlige vilkår.

Sådan er undersøgelsen blevet til

Rundspørgen blev foretaget før sommerferien via Landsforeningen Autismes side på Facebook. 247 respondenter besvarede det elektroniske skema, hvoraf 230 fik mulighed for at gå videre til spørgsmålene om forsørgelsesgrundlag, da de har en autismediagnose.

Mennesker med Aspergers Syndrom er klart overrepræsenteret blandt respondenterne. Det kan skyldes, at de er bedre i stand til at besvare et spørgeskema, og at de følger med i foreningens side på Facebook. Samlet viser svarene, at muligheden for at forsørge selv via et ordinært job eller beskæftigelse på særlige vilkår tilfalder gruppen med Aspergers.

Aldersmæssigt fordeler respondenterne sig forholdsvist jævnt. Men der er forskel på, hvor længe de har været diagnosticeret. Over halvdelen (54,7 procent) er dog blevet diagnosticeret inden for de seneste fem år.

Uddannelsesniveauet er også forholdsvist jævnt fordelt. Kun 8,7 procent har angivet, at de slet ingen uddannelse har, og ti procent har gennemført en lang videregående uddannelse.

Især respondenter over 35 år har et ordinært job. På nær én har de alle en videregående uddannelse.

Undersøgelsen peger derfor på, at der er behov for en særlig indsats på beskæftigelsesområdet for at få flere mennesker med autisme i ordinær beskæftigelse, mener Heidi Thamestrup.

"Autistiske mennesker har anderledes kompetencer, som uundgåeligt vil styrke en virksomhed. Det kræver specialindsigt at lave det afgørende match og at vurdere graden af støtte, men de sociale og økonomiske gevinster ved en helhjertet langsigtet indsats er multiple", siger landsformanden.

Se hele rapporten om forsørgelsesgrundlag for mennesker med autisme via linket til højre for artiklen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.261 andre er allerede tilmeldt