"Det er alarmerende, at så få autistiske mennesker kommer i ordinær beskæftigelse", siger landsformand Heidi Thamestrup.

Ni ud af ti med autisme er uden ordinær beskæftigelse

Få autister tager del i arbejdsmarkedet på ordinære vilkår, viser en rundspørge fra Landsforeningen Autisme og Det Nationale Autismeinstitut. Kun hver tiende er i ordinær beskæftigelse på fuldtid eller deltid, mens 40 procent lever af kontanthjælpslignende ydelser.

Publiceret

Det lever autister af

  • 9,1 procent er i beskæftigelse på ordinære vilkår (2,3 procentpå deltid og 6,8 procent på fuldtid).
  • 8,7 procent er i beskæftigelse på særlige vilkår, for eksempelfleksjob.
  • 38,8 procent får kontanthjælpslignende ydelser, herunderuddannelseshjælp, resurseforløbsydelse, revalideringsydelse ogjobafklaringsydelse.
  • 21 procent får førtidspension.
  • 11,4 procent får SU (er under uddannelse).
  • 6,4 procent lever af arv, opsparing, forsørges af ægtefællen,er flyttet hjem til forældre eller andet.
  • 77,2 procent har haft det angivne forsørgelsesgrundlag i op tilseks år.

Kilde: Landsforeningen Autisme

Sådan er undersøgelsen blevettil

Rundspørgen blev foretaget før sommerferien via LandsforeningenAutismes side på Facebook. 247 respondenter besvarede detelektroniske skema, hvoraf 230 fik mulighed for at gå videre tilspørgsmålene om forsørgelsesgrundlag, da de har enautismediagnose.

Mennesker med Aspergers Syndrom er klart overrepræsenteretblandt respondenterne. Det kan skyldes, at de er bedre i stand tilat besvare et spørgeskema, og at de følger med i foreningens sidepå Facebook. Samlet viser svarene, at muligheden for at forsørgeselv via et ordinært job eller beskæftigelse på særlige vilkårtilfalder gruppen med Aspergers.

Aldersmæssigt fordeler respondenterne sig forholdsvist jævnt.Men der er forskel på, hvor længe de har været diagnosticeret. Overhalvdelen (54,7 procent) er dog blevet diagnosticeret inden for deseneste fem år.

Uddannelsesniveauet er også forholdsvist jævnt fordelt. Kun 8,7procent har angivet, at de slet ingen uddannelse har, og ti procenthar gennemført en lang videregående uddannelse.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Diagnoser og forsørgelsesgrundlag bliver ikke registreret i hverken i kommunalt regi eller på landsplan. Ingen ved derfor, hvor stor en andel af mennesker med autisme, der befinder sig på henholdsvis offentlig forsørgelse, er selvforsørgende eller lever af andre midler. Derfor bygger autismespecifikke beskæftigelsesindsatser primært på personlige erfaringer og vurderinger af målgruppen.

For at give et mere retvisende estimat over gruppens livsbetingelser har Landsforeningen Autisme og Det Nationale Autismeinstitut lavet en rundspørge med svar fra 247 landsforeningens medlemmer.

En stor gruppe opbevares på samfundets taberhylde

Knap 39 procent fortæller, at de lever af ydelser på niveau med kontanthjælp. Det kan være uddannelseshjælp, resurseforløbsydelse, revalideringsydelse og jobafklaringsydelse. Disse indtægtskilder er aktuelle for den største gruppe, der er på offentlig forsørgelse.

"Lige nu opbevarer vi en stor gruppe autistiske mennesker på samfundets taberhylde i årevis. Hvis man ikke kan gennemføre et resurseforløb, får man et nyt. Det kan vi ikke være bekendt", siger Heidi Thamestrup, formand i Landsforeningen Autisme, i en pressemeddelelse.

Enten skal mennesker med autisme tilbydes den rigtige støtte i et ordinært job, eller - hvis de ikke kan arbejde - en pension, mener hun.

Alarmerende at så få er i ordinær beskæftigelse

Beskæftigelse er med til at øge livskvaliteten. Derfor er tendensen alarmerende, mener Heidi Thamestrup.

"Vi ved, at beskæftigelse er med til at forebygge depression, angst og selvmordstanker. Og at arbejdsidentitet og livskvalitet er to uadskillelige parametre. Derfor er det alarmerende, at så få autistiske mennesker kommer i ordinær beskæftigelse".

Årsagen til den ringe grad af beskæftigelse ligger ikke i, at der er tale om mennesker uden uddannelse. Kun knap ni procent har angivet, at de slet ingen uddannelse har, mens ti procent har gennemført en lang videregående uddannelse. Det er en større andel end i den samlede befolkning, hvor knap otte procent har en lang videregående uddannelse.

Beskæftigelsesområdet skal styrkes

Svarerne viser tydeligt, at det er mennesker med Aspergers Syndrom, som har mulighed for at forsørge selv, enten via ordinær beskæftigelse eller gennem beskæftigelse på særlige vilkår.

Især respondenter over 35 år har et ordinært job. På nær én har de alle en videregående uddannelse.

Undersøgelsen peger derfor på, at der er behov for en særlig indsats på beskæftigelsesområdet for at få flere mennesker med autisme i ordinær beskæftigelse, mener Heidi Thamestrup.

"Autistiske mennesker har anderledes kompetencer, som uundgåeligt vil styrke en virksomhed. Det kræver specialindsigt at lave det afgørende match og at vurdere graden af støtte, men de sociale og økonomiske gevinster ved en helhjertet langsigtet indsats er multiple", siger landsformanden.

Se hele rapporten om forsørgelsesgrundlag for mennesker med autisme via linket til højre for artiklen.

Læs mere

Rapporten "Forsørgelses-grundlag for mennesker med autisme"

Powered by Labrador CMS