Karakterer
5   584

Sådan øger gymnasiereformen presset på folkeskolen

Fremover slutter folkeskolen helt officielt med en eksamen, og skolefolk frygter karakterræs og stress til både lærere og elever efter weekendens forlig om nye adgangskrav til gymnasiet.

GYMNASIEREFORMEN GENNEM FOLKESKOLEBRILLER

Gymnasiereformen er et bredt forlig indgået mellem blå blok samt Socialdemokraterne, De Radikale og SF. Kun Enhedslisten og Alternativet står udenfor.
For at styrke fagligheden og sikre, at de unge er klar til en gymnasial uddannelse indføres der nu en styrket uddannelsesparathedsvurdering. For at blive erklæret
uddannelsesparat skal elever, der søger ind på stx, hhx og htx, opfylde et minimumkarakterkrav på 5,0 i deres uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse, og for en positiv uddannelsesparathedsvurdering, må det faglige niveau ikke falde ned nder minimumsniveauet fra 8. til 9. klasse.
  • Elever, der søger ind på toårigt hf, skal opfylde et minimumskrav på 4,0 i deres
    uddannelsesparathedsvurdering i 9. klasse.
  • For en positiv uddannelsesparathedsvurdering må det faglige niveau ikke falde til under minimumsniveauet fra 8. til 9. klasse. Niveauet i uddannelsesparatheds-vurderingen skal bekræftes ved elevernes afgangseksamen.
  • Elever med et gennemsnit på mindst 6 i de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangseksamen får en mulighed for at blive optaget uden at have en positiv uddannelsesparatheds-vurdering.
  • Elever, der ikke opnår et resultat ved folkeskolens afgangseksamen, der svarer til uddannelsesparatheds-vurderingens 5,0, får krav på optagelse på en gymnasial uddannelse, hvis de opnår et gennemsnit på mindst 3 i gennemsnit af de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangseksamen. Hvis de søger direkte ind på hf i 10. klasse, kan de optages, hvis de har opnået 02 i dansk og matematik i
    folkeskolens afgangseksamen. 
  • Ændringerne træder i kraft i 2019.

Folkeskolen bliver helt officielt en eksamensskole igen fra 2019. Det blev hverken til regeringens bud på et adgangskrav på karakteren 4 i dansk og 4 i matematik eller Socialdemokraternes 2-tal, men derimod nogle mere komplicerede adgangskrav (se boksen), som til sammen betyder, at "bardunerne strammes" for eleverne i folkeskolen. Blandt andet skal der nu indføres en mere omfattende parathedsvurdering.

Gymnasiereformen får ikke stående ovationer fra folkeskolelærerne. Lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen er bekymret for, at karakterræset vil føre til utilsigtede reaktioner hos eleverne i folkeskolen. Bondo siger blandt andet til Ritzau:

"Vi ser den reaktion, at mange farer vild i deres eget liv. Piger lider af
spiseforstyrrelser, og flere elever stempler ud. Mange elever føler i dag et stort pres, og for nogle påvirker det hele deres tilværelse", siger han.

Ifølge Bondo går den nye gymnasiereform i modsat retning af det, der var meningen med folkeskolereformen.

Artiklen fortsætter under banneret

"Vi har med den nye folkeskolereform fået besked fra politikerne om, at nu skal der større fokus på elevernes trivsel. Det, at man nu skal bestå som adgang til at komme i gymnasiet, giver et øget pres på eleverne, og dermed svækkes elevernes trivsel", mener Anders Bondo ifølge Ritzau.

Også flere forskere hæver brynene. I april sagde professor Per Fibæk Laursen at "der vil gå inflation i karaktersystemet", fordi lærerne vil give højere karakterer. Docent Tanja Miller sagde til Folkeskolen (nr. 10) i tema om adgangskrav: "I det øjeblik vi lader karakterne få større indflydelse, vil det have indflydelse på dybdelæringen".

Undervisningsminster Ellen Trane Nørby (V) sagde til bladet før forliget, at hun egentlig er ligeglad med, om det hedder prøve eller eksamen - det vigtige er at få lavet en sortering og på den  måde prøve at sikre, at unge tager det rigtige uddannelsesvalg - og at flere går i gang med en uddannelse på en af erhvervsskolerne. Men ved forliget fredag aften kom beslutningen: det hedder folkeskolens afgangseksamen fra 2019.

HF-profil til læreruddannelsen

I gymnasiereformen lægges også op til, at man tage eksempelvis et "lærer-HF-profil", hvor HF-uddannelsen er tilrettelagt, så man lettere kan blive klar til at tage en læreruddannelse bagefter, ved at man har fokus på læreruddannelsens fag, og dermed gør det lettere for flere at kvalificere sig til at blive klar til at tage læreruddannelsen, ikke til decideret at blive lærer, forklarer tidligere formand for Lærerstuderendes Landskreds Bob Bohlbro i en kommentar på folkeskolen.dk til de nye HF-regler. 

"Jeg kan ikke se noget problem med at man forbereder unge på at tage en bestemt uddannelse, så længe det foregår i ungdomsuddannelsesmiljøer, som stadig er mangfoldigt, og giver de unge flere muligheder end den præcise profil - hvilket de nye forløb gør, man kan sagtens vælge andre uddannelser bagefter".  


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
299 andre er allerede tilmeldt