Karakterer
5   891

»Prøve eller eksamen – kald det, hvad du vil«

Adgangskravet på 4 til gymnasiet vil være med til at bryde den sociale arv, siger Venstres undervisningsminister Ellen Trane Nørby om regeringens reformudspil.

Prøve eller Eksamen i skolen

1937: Med og uden eksamen

Mellemskolen blev delt, så eleverne kunne gå på en eksamensafdeling og en eksamensfri del - samtidig kom der mulighed for specialundervisning. Skolen skulle udvikles og styrke elevernes »sans for kristelige værdier, kærlighed til hjemmet, vort folk og land, respekt for andres meninger og fællesskab mellem folkene - særligt de nordiske«.

1958: Mellemskolen afskaffes

Land- og byskoler blev ligestillet, og mellemskolen blev afskaffet. Herefter var skolens syv første klassetrin samlet i et forløb, mens eleverne efter 7. klasse enten kunne forlade skolen, gå i en treårig realafdeling for de boglige eller følge 8. og 9. klasse for de praktisk orienterede. Allerede i 6. klasse kunne eleverne dog deles i en boglig og en almen linje.

1975: Realeksamen afskaffes

Siden 1903 har eleverne kunnet tage en realeksamen - men med 1975-loven afskaffes den og afløses af 8.-10. klasse. I 1972 var undervisningspligten blevet udvidet fra syv til ni år. Sprogfag og matematik blev med 1975-loven niveaudelt i grundkursus og udvidet kursus.

1993: Den udelte skole

Skolens indhold var stadig struktureret efter fag, men det var obligatorisk at gennemføre undervisning i tværgående emner og problemstillinger. Man har søgt at styrke fagligheden i forhold til de grundlæggende kundskaber, men samtidig indførte man en projektopgave i 9. klasse, som styrkede en selvstændig og problemorienteret arbejdsform. Den udelte skole gik hele vejen igennem folkeskolen, idet niveaudeling i 8. og 9. klasse blev afskaffet med 93-loven. Samtidig blev begrebet undervisningsdifferentiering et kernebegreb.

2014: Folkeskolereform

Den nuværende folkeskolelov blev indførrt. Folkeskolen afsluttes fortsat med en afgangsprøve og ikke en eksamen.

2015: karakterkrav på erhvervsuddannelser

Erhvervsskolereformen indebar, at eleverne skulle have karakteren 02 i matematik og dansk i folkeskolen for at komme ind på en erhvervsuddannelse.

2016: Karakterkrav på gymnasiet?

Der forhandles en ny gymnasiereform. Regeringens udspil går på, at eleverne skal opnå karakteren 4 i dansk og matematik for at komme ind på gymnasiet.

Kilde: Danmarkshistorien.dk

? Med udspillet til gymnasiereform og adgangskrav på karakteren 4 i matematik og dansk bevæger folkeskolen sig i retning af eksamensskolen. Skal man så ikke til at kalde 9.-klasseprøven for en eksamen?

! »Jeg er sådan set mindre interesseret i, hvad ting hedder, end hvad de er. I dag har vi den kæmpestore udfordring, at der er op imod en sjettedel af eleverne, der forlader folkeskolen uden reelt at kunne læse og regne - og som jo ikke er i stand til at bestå folkeskolens afgangseksamen eller afgangsprøve - kald det, hvad du vil. Det er noget, folkeskolereformen også sætter fokus på, men vi siger nu fra regeringens side, at vi er nødt til at være langt bedre her. Der er unge, der forlader grundskolen uden at have fået den faglighed med sig, som gør, at de kan åbne døre, både personligt, arbejdsmæssigt og uddannelsesmæssigt«.

REGERINGENS UDSPIL: ADGANGSKRAV PÅ 4 - MÅSKE

Ved redaktionens slutning var forhandlingerne om gymnasiereformen ikke afsluttet. Adgangskravet splitter partierne, præcis som da den tidligere regering måtte opgive at få en gymnasie­reform på plads for et år siden. Regeringens udspil om adgangskrav på 4 i matematik og 4 i dansk ser ikke ud til at kunne få flertal. Socialdemokraterne og De Radikale står fast på et karakterkrav på højst 02. De Konservative støtter udspillet på 4, mens Liberal Alliance topper med 7.

En mulighed i forhandlingerne er, at blå blok aftaler et karakterkrav, som så først kan træde i kraft, hvis blokken får flertal ved næste folketingsvalg.

For elever, der ønsker optagelse på erhvervsskoler, er der allerede indført adgangskrav på 02 i dansk og matematik.

 

? Hvordan kan dette udspil fra regeringen være med til at påvirke social arv i en positiv retning?

! »Det kan det da i høj grad ved at sætte mere fokus på, hvordan vi får brudt den negative sociale arv. Skolerne har været utroligt gode til at løfte mellemgruppen, men vi har aldrig været gode nok til at løfte den gruppe, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem. Og vi har heller ikke været gode nok til at udfordre de allerdygtigste elever. De skal stimuleres, så de har lyst til at lave endnu mere. Og gymnasiereformen følger sådan set blot i tråd med det - og man gør altså ikke den unge fra et uddannelsesfremmed hjem en tjeneste ved at sige, at gymnasiet er for alle, og at der ikke længere er nogen krav«.

? Vil en gymnasiereform med adgangskrav ikke blot føre til mere pres og karakterræs?

! »Det er jeg ikke nervøs for. Allerede i dag er der en uddannelsesparathedsvurdering. Eleverne skal have et standpunktsgennemsnit på 4 for at være uddannelsesparate til gymnasiale uddannelser, ligesom kravet er 02 i forhold til en erhvervsuddannelse. Nu vil vi så melde det klart ud med krav på 4 i dansk og matematik for de gymnasiale uddannelser.

Artiklen fortsætter under banneret

? Men med et adgangskrav på 4 i dansk og matematik bliver der lavet en karaktermur - er det ikke en social sortering af eleverne?

! »Nej, det har intet at gøre med social sortering. Det handler om klart at signalere, hvad der kræves af faglige forudsætninger for at få en boglig uddannelse. Der er nogle, der vil gøre gymnasieuddannelsen til noget, der er finere og bedre end de øvrige ungdomsuddannelser. Den opfattelse deler jeg overhovedet ikke. Vi har en klar ambition - og en 95-procents målsætning - om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Men det er ikke sådan, at alle skal have en gymnasial uddannelse, og det er en fuldstændig fejltese at antage, at det skulle være bedre og finere at tage en gymnasial uddannelse end en erhvervsfaglig uddannelse eller en hf eller eux (muligheden for at kombinere en erhvervsuddannelse med gymnasial eksamen, redaktionen). Der er kommet noget uddannelses­snobberi, der handler om, at jo længere tid man kan læse, jo mere akademisk, desto bedre er det.

? Hvorfor ikke lade lærere og vejledere vurdere og vejlede eleverne?


! »Jamen adgangskravet vil blot supplere dette, vi afskaffer ikke uddannelsesvejledningen. Lærernes bidrag vil fortsat være et værdifuldt input, der er vigtigt - for en elev kan sagtens være fagligt dygtig uden at være moden«.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
116 andre er allerede tilmeldt