Forskning Flygtninge
0   632

Forsker: Lærere kan ikke være neutrale overfor muslimske elever

Debatten om muslimer fylder så meget, at hverken lærere eller elever kan ignorere den i klassen. ’Muslimske elever’ er blevet en pædagogisk kategori, siger uddannelsesforsker Mette Buchardt.

I starten af 1970'erne kom der gæstearbejdere til Danmark. De havde deres familie med og børnene startede i de danske skoler. Det var ikke første gang, elever med udenlandsk baggrund fandt vej til de danske klasseværelser, men det var første gang nogle af aktørerne i skoleverdenen for alvor begyndte at gøre sig pædagogiske tanker om, hvordan man skulle håndtere dem, fortæller uddannelsesforsker Mette Buchardt. Hun har netop udgivet bogen "Kulturforklaring", hvor hun gennemgår et halvt århundredes syn på elever med udenlandsk baggrund - særlig de elever, der har muslimsk baggrund.

Mette Buchardt

Mette Buchardt er ph.d. i teoretisk pædagogik. Hun er i dag lektor på Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet hvor hun forsker i uddannelse i transnationalt og historisk perspektiv.
Hun er forfatter til "Kulturforklaring - Uddannelseshistorier om muslimskhed", som netop er udkommet på Tiderne Skifter.


"I starten af 1970'erne blev  det, man kaldte fremmedsprogede elever primært betragtet som anderledes end i danske elever i kraft af deres manglende kendskab til det danske sprog" fortæller hun. "På den måde var der ingen forskel på børn af for eksempel tyrkiske gæstearbejdere og børn af flygtninge fra Latinamerika".

Artiklen fortsætter under banneret

Men over årene kom der mere fokus det man begyndte at se som den kultur, eleverne havde med i bagagen. Gæstearbejderen fra Tyrkiet blev i stadig højere grad set som repræsentant for en kultur, der stod i modsætning til det moderne Danmark, og det smittede af på den måde hans børn blev opfattet. Og i takt med at islam som politisk fænomen overtog kommunismens rolle som den vestlige verdens hovedmodsætning, blev kultur lig med islam. Og i skolen blev de elever, der havde rødder i f.eks. mellemøstlige lande, blev opfattet som en særlig pædagogisk kategori.

"Jeg er så skide træt af jer muslimer, der ødelægger undervisningen" sagde en fynsk skoleinspektør angiveligt i 2012 til en gruppe elever. Episoden fandt vej til de landsdækkende medier og inspektøren blev politianmeldt for racisme, men lederen fik også stor opbakning i den debat, der fulgte.

Mette Buchardt bruger eksemplet som en illustration af, hvordan  'muslim'  bliver brugt som en kategori af elever, der ses som anderledes og måske endda står i modsætning til 'de danske'.

"I dag kan man sige at ordet 'muslim' ikke længere kun, måske ikke engang primært, bliver brugt  til at beskrive personens religion og hvordan den praktiseres." uddyber Mette Buchardt.


Indvandringsdebatten giver ekstra lektier til læreren

Det er så den blevet den virkelighed, som lærere i folkeskolen og deres elever står i til hverdag. Og det er et en stor opgave for lærerne at navigere i den.

"Jeg vil nærmest sige at alle lærere, der har 'muslimske' elever i klassen, har ekstra lektier for" siger Mette Buchardt til folkeskolen.dk.

"De kan simpelthen ikke komme udenom at forholde sig til, at der sidder en gruppe, som et helt samfund opfatter som anderledes, i deres klasselokale. Det samme gælder de pågældende elever"

Selv hvis den enkelte lærer egentlig bare vil behandle Fatima og Sofie ens, er det noget, der kræver en strategi. For forestillingen om 'det muslimske' som noget andet end 'det danske' er så massivt til stede i offentligheden, at den kommer med ind i undervisningen, uanset som man ønsker det eller ej.

Muslim er ikke lig med svag

Mette Buchardt understreger, at det ikke er ensbetydende med, at lærere altid og automatisk opfatter 'muslimske' elever som svage elever. Tværtimod. Men de kan have svært ved ikke at tolke 'muslimerne' ind i 'muslimsk' kontekst.

Fra sine observationer har hun eksempler på at 'muslimske' elever bliver mødt med en forventning om at vide meget om islam og om, at religionen betyder mere for dem end for 'de danske' elever. Hun var for eksempel observatør ved et undervisningsforløb, hvor elever skulle tage billeder at ting, de forbandt med fest. Billederne skulle bruges i forbindelse med et kristendomsforløb om islam.

"Men elever tog ikke de billeder, lærerne håbede på, altså af genstande og situationer, der havde med islam at gøre. De tog i stedet billeder af for eksempel festsko."


Lyt til lærerne

Skolen er kampplads for alle mulige politiske dagsordner, også dem, der har med indvandring og integration at gøre. Lærerne skal begå hver dag på denne kampplads Mette Buchardt understreger overfor for folkeskolen.dk at lærerne gør det så godt de kan - og det er ret godt.

"Lærerne, hvor nogle jo også selv har en migrationshistorie, er dem, der ved, hvordan vi kommer videre herfra. Deres viden om de her emner er desværre undervurderet i debatten" siger hun.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Religionsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Religionslærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.194 andre er allerede tilmeldt
Få meget mere om religion

VIDSTE DU, at du lige nu er på Folkeskolens netværk for lærere i kristendomskundskab?

Tilmeld dig og få en mail hver anden uge med det nyeste fra netværket.