Debat Kronik Tosprogede
0   508

Husk at se ­minoritetselever som individer

I den aktuelle flygtningediskussion skal lærerne passe på, at de ikke – i den bedste mening – får puttet elever i kulturelle kasser, som gør det svært for dem at udvikle sig.

Hvis vi skal skabe bedre integration og give alle elever lige muligheder i uddannelsessystemet, er det min klare overbevisning, at skolen og dens aktører skal løsrive kategoriseringerne af bestemte elever og åbne op for nuancerede fortællinger om danskhed. Der findes anden- og tredjegenerationsflygtninge/­-indvandrere, der udelukkende bliver set i rollen som nydanskere, hvilket jeg mener er med til at skabe og opretholde et skel mellem dem og os. Spørgsmålet er, hvordan man skal anerkende den stigende mangfoldighed i samfundet uden fremmedgørelse af bestemte elevgrupper. Det er ikke en diskussion om, hvornår man er dansk, jeg savner, men en diskussion, der handler om, hvordan skolen skal gå ind i nye, inkluderende fortællinger om danskhed. Fortællinger, der er grundlaget for integration og sammenhængskraft i samfundet.

Giv eleverne nogle smuthuller

Der er ingen tvivl om, at der findes lærere, der arbejder målrettet og bevidst med at differentiere undervisningen og tekstvalget i klasserummet. Det er positivt, at så mange dansklærere, som er dem, jeg taler mest med, indtænker elevdiversiteten i tekstvalget. Argumentet kan lyde, at børn og unge skal føle sig anerkendt og reflekteret i klasseværelseslitteraturen. Jeg kan langt hen ad vejen godt være enig med disse lærere i, at alle elever skal møde spejlinger af de kulturer, de er en del af, blandt andet så de kan få positive rollemodeller i deres identitetsudvikling.

Problemet opstår, når læreren fokuserer på kulturelle forskelle eleverne imellem i valget af tekster. Der ligger nemlig en risiko for, at læreren kommer til at fastlåse elevernes identitet i en bestemt kategori.

I min daglige praksis møder jeg argumenter, hvor denne risiko er rødglødende. Der er nemlig lærere, der bevidst vælger Yahya Hassans digtsamling eller sågar islandske sagaer, fordi de har en tese om, at etniske minoritetselever kan spejle sig i disse tekster. Det er der nok også nogle af dem, der kan. Ligesom der også er etnisk danske unge, der kan det.

Artiklen fortsætter under banneret

Men hvad nu hvis de etniske minoritetselever ikke spejler sig identitetsmæssigt i lærerens tekster? Hvad nu hvis de rent faktisk bliver sat i en kulturel »bås«, som de har svært ved at komme ud af?

Hvis læreren skal tage udgangspunkt i elevers forskelligheder, kommer vedkommende på en svær analyseopgave, som kan have negative konsekvenser for den enkelte og set i et større perspektiv for integrationsdiskursen. Der ligger nemlig en stor risiko for, at læreren kobler en bestemt adfærd med en bestemt kultur. Rationalet bliver »Hiba må ikke komme på studietur, jeg synes, vi skal læse 'Bag sløret', så hun har noget at spejle sig i«. Denne argumentation foretages ud fra prædefinerede kulturforståelser, og dermed er det et statisk blik på kultur og på bestemte elevgrupper.

Hvad nu hvis der er helt andre årsager til, at Hiba ikke må komme med? Jeg havde for eksempel en sag, hvor en elev af arabisk herkomst ikke måtte komme på studietur, og hvor jeg blev kontaktet af skolen som kulturformidler. Det viste sig, at forældrene blot satte en grænse for deres datter, fordi hun året forinden havde røget hash på sin studie­tur. Den helt automatiske logik fra skolens side var, »at det nok er, fordi hun er muslim …«. I nogle tilfælde er det også årsagen, men sådan er det langtfra i alle tilfælde. Derfor er det uhyre vigtigt, at skoler er parate til at løsne op for kategoriseringer af eleverne.

Vi skal hele tiden tilbyde eleverne nye positioner og give dem smuthuller i de kasser, som vi går og kommer dem i. Kasser, som i grunden er fine og meget nødvendige for at forstå eleverne, men som i nogle tilfælde spænder ben for relationen, og i sidste ende spænder det ben for den enkelte elevs identitetsudvikling.

Pointen er, at man så vidt muligt skal forsøge at få eleverne til selv at forme kasserne, og at vi skal være villige til at se dem i mange modsatrettede kasser. Man kan for eksempel godt være muslim og homoseksuel; man kan også være etnisk dansk og buddhist. Vores samfund byder os fortløbende at reflektere over, hvem vi er i forskellige sammenhænge, og det er denne refleksion, skolens indhold skal afspejle.

Mangfoldighed i danskfaget

I mit speciale fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet 2015, undersøgte jeg, hvordan lærerens tekstvalg kan balancere mellem anerkendelsen af bestemte grupper i klassen uden at kategorisere dem i lukkede kulturelle forståelser. Ved at dykke ned i den multikulturelle uddannelsesforskning fandt jeg ud af, at i stedet for at tage udgangspunkt i den enkelte elevs baggrund i valget af tekster burde læreren ændre hele læreplanen og indsætte mange forskellige tekster, uanset hvilke elever der sidder i klassen.

Argumentet er dermed vendt på hovedet. Det er ikke længere eleverne i den enkelte klasse, der afgør lærerens tekstvalg, men det faktum, at alle elever skal vokse op i et mangfoldigt samfund, der kalder på nye diskussioner, tekster og undervisningsmetoder. Skolen skal klæde alle elever på til livet i et mangfoldigt samfund; blandt andet ved at indskrive de nye, danske multikulturelle tekster, der netop tematiserer moderne livsvilkår, hvor der er mange måder at leve og være dansk på, for eksempel »Pære-perker-dansk«, 2011.

Indskrivningen af multikulturel litteratur i danskfaget gøres ud fra tesen om, at det skaber tolerance og fremmer respekt og forståelse for forskelligheder. Det er en fordomsreducerende strategi, der gør børn og unge i stand til at se ting fra forskellige perspektiver og indleve sig i andres levemåder og valg, og sidst, men ikke mindst, styrkes deres evne til at argumentere, diskutere og kritisere på en saglig og ligeværdig måde.

Nadia Mansour er foredragsholder, didaktisk konsulent og kulturrådgiver i CultureWays. Hun har skrevet specialet »Elevernes diversitet og litteraturundervisningens indhold« ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, 2015. Her undersøgte hun, hvordan lærerens indholdsvalg kan balancere mellem anerkendelsen af bestemte grupper i klassen uden at kategorisere dem i lukkede kulturelle forståelser. Man kan bestille Nadias speciale ved at sende hende en mail: nadia@cultureways.dk


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
371 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.010 andre er allerede tilmeldt
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen