Dansk rapper: Flygtningelov skaber parallelsamfund
Af: Cathrine Bangild
Når flygtningebørn skal starte i særlige tilbud uden for folkeskolen, ekskluderer man dem fra resten af samfundet, mener den danske rapper og komiker Ellie Jokar, der selv er flygtning.
"Flygtningebørn kan godt have brug for lidt ekstra kærlighed og forståelse", siger den danske rapper Ellie Jokar.
Lørdag var hun redaktør på Facebook-gruppen Skole for Alle,
hvor bl.a. Danmarks Lærerforening opfordrer til at skrive under på
underskriftindsamlingen mod loven om de "særlige tilbud".'
Da Ellie Jokar og hendes familie flygtede fra Iran til Danmark
i 80'erne, startede hun i folkeskole i Ballerup. Her var hun hende,
der var lidt anderledes og spiste noget anderledes mad, men hun
synes selv, at hun blev modtaget rigtig pænt. Derfor er det vigtigt
for Ellie Jokar at deltage i debatten om regeringens lovforslag,
som giver kommunerne mulighed for at placere undervisningen af
flygtningebørn uden for folkeskolen.
"Jeg ved, hvor vigtigt det har været for mig at få lov til at
gå i en almindelig folkeskole og have danske venner, lære om den
danske kultur og Danmark. Derfor synes jeg, at lovforslaget er en
rigtig dårlig idé. Børn, der kommer til Danmark skal selvfølgelig
have lov til at gå i almindelig dansk folkeskole på lide fod med
andre børn", siger hun til folkeskolen.dk
Facebook-gruppen har i disse dage op til tredjebehandlingen af
lovforslaget på fredag skiftende gæsteredaktører. Medstifter af
Venligboerne i København Mads Nygaard var den første til at dele
sine holdninger til lovforslaget. Fredag var det forfatter og
debattør Lisbeth Zornigs tur, og lørdag var det altså Ellie Jokar
der stod for at opdatere siden.
Mere af dem og os
Ellie Jokar er uddannet markedsføringsøkonom, men er blevet
kendt på at lave musik og for sin medvirken i satire-programmet
'Det slører stadig' på DR2 i 2013. I 2015 var hun hovedpersonen i
DR3-dokumentaren 'Hvem f… er Ellie?", som handler om hendes
forelskelse i en amerikansk kvinde.
Ellie Jokar frygter, at samfundet bliver opdelt, hvis
flygtningebørnene ikke får lov til at starte i den danske
folkeskole.
"Jeg tænker på, hvilke konsekvenser der kan være ved, at de
skal gå i skole med børn, som ligner dem selv og taler det samme
sprog som dem. Det udvider ikke deres horisont og deres syn på
landet og verden. Det kan jo være, at børnene ikke lærer det danske
sprog og den danske kultur, fordi de kun socialiserer med de samme
mennesker, som kommer med den samme historie. Jeg tror, vi får et
meget opdelt samfund, hvor der er dem og os. Og så vil den debat
blive endnu større og fylde meget mere i billedet på gaden", siger
Ellie Jokar.
Da Ellie Jokar startede i børnehaveklassen, var hendes dansk
ikke særlig godt, men hun fik god støtte fra en lærer.
"Jeg havde en fantastisk folkeskolelærer hele vejen op til 10.
klasse, som hed Birgitte. Hun lærte mig rigtig meget omkring dansk
kultur. Så jeg var rigtig glad for den måde, jeg blev taget imod",
siger Ellie Jokar.
Hun mener, at det er vigtigt at huske på, at flygtningebørnene
også bare er børn. De har brug for det samme som danske børn -
omsorg og forståelse, men også bare at en lærer har tid til
at sætte sig ned og forklare, hvad et regnestykke går ud på.
Til gengæld har de et behov, som danske børn ikke har, men det
er netop danske børn, der kan hjælpe dem med det.
"Nogle gange er det jo godt at sætte flygtningebørnene sammen
med 'almindelige' danske børn, så de et eller andet sted kan se, at
der er håb forude. Der er ikke noget, der er umuligt, og man kan
faktisk godt komme til Danmark og leve i sikkerhed og få en
uddannelse på lige fod med andre børn", siger Ellie Jokar.
Du kan læse Ellie Jokars opdateringer fra i lørdags i
Facebook-gruppen i linket til højre.
Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk.
Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.
Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i
dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af
flersprogede elever og nyankomne.
MERE OM EMNET