"Der tegner sig et mønster af, at folkeskolerne rent juridisk har svært ved at håndtere de alvorlige sager. Vi ser en række eksempler på, at skoler ikke overholder vigtige regler som notatpligt, partshøring og begrundelse. Væsentlige retssikkerhedsgarantier for eleverne og deres forældre bliver dermed ikke respekteret", siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i en pressemeddelelse. "Når en elev f.eks. bliver overført til en anden skole, er det en alvorlig sag. Derfor er det vigtigt, at skolen overholder de forvaltningsretlige regler. De er med til at sikre, at eleven i sidste ende bliver behandlet korrekt". 

I sin årsberetning for 2015 fortæller Ombudsmanden om tre eksempler, han har været involveret i sidste år.

En 10-årig specialskoleelev overfaldt sin lærer og blev udelukket fra undervisningen. Drengens mor var ikke blevet partshørt, og hun fik kun en mundtlig besked om, at hendes søn var midlertidigt udelukket fra undervisningen. Ombudsmanden kritiserede ikke skolens beslutning om af udelukke drengen fra undervisnigen, men konkluderede, at udelukkelsen var en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, og dermed havde moren krav på at blive orienteret og hørt.

En 9.-klasse-dreng blev flyttet til en anden skole efter grov chikane mod en pige i klassen under ham. Heller ikke den afgørelse kritiserede Ombudsmanden - men skolen skulle have partshørt drengens værge inden afgørelsen, drengen og hans værge skulle have givet en fyldestgørende begrundelse. Der skulle være lavet et notat om den telefonsamtale, hvor værgen blev oplyst om skoleflytningen - eller informationen skule endnu bedre være givet skriftligt.

Uklare regler for elev-straf

Ud af børnehaveklassen efter knytnæveslag

Og en lille dreng, som havde det rigtig svært med overgangen fra børnehave til skole, slog en lærer i maven med en knytnæve. Skolelederen besluttede at overvære drengens undervisning i børnehaveklassen og besluttede derefter, at han skulle undervises alene, indtil han kunne få plads i et specialtilbud. Også her manglende skriftlighed og partshøring.

"I forlængelse af de tre sager kan man spørge, om de fejl, skolerne begik, ikke bare var ligegyldige detaljer, nu hvor Ombudsmanden ikke kunne kritisere afgørelserne? Det korte svar er nej: Ét er, at der ikke i de tre konkrete sager var grundlag for at kritisere selve afgørelsen. Men generelt understøtter de grundlæggende forvaltningsretlige regler, at myndigheders afgørelser bliver lovlige og rigtige. Derudover sikrer en ordentlig proces også, at borgerne i højere grad forstår indholdet af og baggrunden for afgørelser - også hvis afgørelserne går dem imod", hedder det i årsberetningen.

Folketingets Ombudsmand har tidligere været i dialog med Undervisningsministeriet om problemstillingen, og ministeriet udsendte i 2012 en folder, "God orden i folkeskolen", som gennemgår handlemuligheder og regler. Men sagerne viser ifølge Ombudsmanden, at problemet ikke er løst, og han har derfor påny rettet henvendelse til ministeriet for at få en dialog om, hvad der skal til for at sikre det enkelte barns retssikkerhed.

Elever, forældre og lærere på alle skoler skal aftale regler