Tag

“Hun peger på ting, vi andre ikke ser”

Lærerne Heidi Færk Mikkelsen og Lise Jørgensen er enige om, at det at have en skolesocialrådgiver ansat direkte på skolen gør inklusionen bedre.

Money talks

Jeg er inklusionspædagog på en helt almindelig folkeskole på Vestsjælland. Jeg har arbejdet på skolen i 7 år og er i gang med mit 8. Min kommune vil oprette 45 ekstra pladser på specialskolerne, hvilket betyder, at de skal finde pengene et sted, og dem vil de måske tage fra inklusionspuljen fra den almene folkeskole. De skal "blot" finde 11 millioner, hvilket vil betyde, at der ikke er råd til at have inklusionspersonale ansat på folkeskolerne i kommunen.

Fra ensomhed til sammenhold

I en tid med historisk isolation og dræbende ensomhed efterspørges trivsel, fællesskab og sammenhold, Men er rundbold, Partners og skoleskak det bedste, vi kan komme på? Jeg har et alternativ.

Børn og unge er som regel gode til at forklare, hvad de har brug for

Vi skal huske at tale med eleverne om, hvordan de kan få det nemmere ... og ikke nøjes med at trække på vores faglige viden og erfaring

Samarbejdet med skilte forældre, som strides

Det sker, at jeg glemmer at følge de gode råd, som jeg ellers deler ud af i min blog – så jeg må vist lige opdateres …

SPRØGESKEMAUNDERSØGELSER OM KØN, SEKSUALITET OG MANGFOLDIGHED I SKOLEN

KØNSDEBATTEN FORSTSÆTTER - men hvad betyder køn i skolen for dig som lærer? Giv dit bidrag

Spørgeskemaundersøgelse om køn, seksualitet og mangfoldighed i skolen

KØNSDEBATTEN FORSTSÆTTER - men hvad betyder køn i skolen for dig som lærer? Giv dit bidrag

Inklusion vs eksklusion

Børn med særlige behov eller børn der ikke passer ned i en samfundsstøbt kasse. Får inklusionen en reel chance?

Virtuelle samtalegrupper i en corona-tid

Flere og flere elever er nu så påvirkede af nedlukningen, at et gruppeforløb måske kunne være på sin plads?

Building bridges

Coronaskole kan også noget for vores sårbare elever; relationer bliver stærkere, identitet bliver styrket, selvværd og selvtillid øges, og venskaber bliver skabt - hvis vi vel at mærke aktivt vælger at se muligheder i stedet for begrænsninger.

Vigtige forskningspointer om tværprofessionelt samarbejde

Hvis der er problemer i skolens læringsfællesskaber, begrundes det ofte fortsat med det enkelte barns kognition, adfærd, indlæringsevne eller familiebaggrund, viser ny antologi.

Tre spørgsmål du bør stille eleverne, som endnu engang er sendt hjem i forbindelse med nedlukningen i 38 kommuner

Det korteste blogindlæg næsten nogensinde – til de travle lærere, der både skal sikre onlineundervisning og elevernes trivsel

»Rosenthal-effekten gælder ikke kun for dine elever, men også deres forældre«

Hold fast i troen på at forældre efter en skilsmisse kan finde vejen mod et godt samarbejde

Rosenthal-effekten gælder ikke kun for dine elever, men også deres forældre

Hold fast i troen på, at forældre efter en skilsmisse kan finde vejen mod et godt samarbejde

KL, skolelederne og DLF: På tide at opdatere folkeskolens ordensregler

Eftersidning står stadig som en mulig sanktion i ordensbekendtgørelsen i folkeskolen. Det er bare ét eksempel på, hvorfor skolens parter nu beder ministeren invitere dem til et møde om en modernisering af de gamle paragraffer.

Extreme situation demands extreme measures

Vi har en hverdag i den danske folkeskole, som er ekstrem presset, og jeg oplever en bekymrende træthed, tegn på stress, udbrændthed og manglende overskud og energi hos både elever og ansatte. Det bliver vi nødt til at handle på, ellers kommer vi til at ”betale regningen" senere.

»Nederen at gøre sig umage«

Dagens sidste udfordring kommer fra matematiklæreren Frank. Han er frustreret over en kultur, som har set dagens lys efter sommerferien.

»Aggressive reaktioner«

»Er det min tur nu?« spørger Frederik, som underviser i tysk og engelsk. Og det er netop blevet Frederiks tur til at præsentere teamet for en udfordring fra sin undervisning.

Børnene vogter på hinanden

»Jeg har valgt at kalde denne udfordring for ’ondt i røven’, da det lidt er det, som kendetegner det her dilemma«, siger dansk- og historielæreren Lone, som er den næste til at fortælle om udfordringer blandt sine elever.

»En larmende gruppe«

Den første udfordring kommer fra Amanda, som underviser i dansk og tysk. Hun har medbragt en hverdagsoplevelse, som hun gerne vil dele med de andre i teamet.

»Et verdensklasseværktøj«

»Er i klar til at spille?« Sådan begynder AKT-lærer (adfærd, kontakt og trivsel) Gitte dagens teammøde. Sammen med inklusionspædagogen Camilla er hun uddannet resurseperson på Vigerslev Allés Skole, og de står bag skolens arbejde med trivselsprogrammet Skolestyrken. Gitte folder spillepladsen ud og lægger den på bordet.

Farvel til mobning

Kan man spille sig til bedre trivsel på skolen? Det håber Vigerslev Allés Skole i Valby. Skolen er med i et projekt, som skal mindske mobning og fremme trivsel, og hvor en spilleplade dikterer dagsordenen.

Nyansat socialpædagogisk leder skal lette arbejdet for lærerne på Vollsmose-skole

Ansvaret for samtaler om adfærd og trivsel og kontakt til sociale myndigheder bliver flyttet fra den enkelte lærer på en skole i Vollsmose til en socialpædagogisk leder. Odense har ansat Kristoffer Vahl Møller, der kommer fra et job i Undervisningsministeriet.

Drop den hårde tone - sådan kan det gøres

Tankevækkende bog, der handler om meget mere end ”skældud”. Den handler i højere grad om at være rolig, hjælpsom og nysgerrig. Venlighed avler venlighed.

Når en elev fortæller om bekymrende forhold, er vi nødt til at inddrage forældrene

Hvorfor? Og hvordan gør vi det, så det ender med at blive en god oplevelse for eleven – og ikke mindst forældrene?

Co-teaching som fælles og lovende tilgang til arbejdet med inklusion

- samarbejde mellem alle aktører i skolen

Bør skolen underrette kommunens familieafdeling om bekymringen for en elev inden eller efter sommerferien?

I ugen efter, at eleverne er sendt hjem på ferie, sendes hvert år underretninger, som måske først burde sendes efter sommerferien

Ny tilgang til elever giver nye fortællinger om dem

I Gentofte uddanner AKT-vejledere lærerne til at se konflikter fra elevernes perspektiv. Det giver bedre lærer-elev-relationer.

Stop fortællingen om »lorteklasser«

Alle skoler har dem. Klassen, hvor læreren lige tager en dyb indånding, inden han træder ind gennem døren. Eleven, der er kronisk uden for pædagogisk rækkevidde. Lærerne Janus Neumann og Lone Fogh har sat sig for at ændre fortællingen om deres »lorteklasser«.

Hvordan støtter vi de børn og unge, som har fået det værre under nedlukningen af Danmark?

Opskriften er på sin vis enkel – og går hånd i hånd med det gode og vigtige arbejde, der i forvejen foregår på skolerne omkring elever, som har det svært

For nogle elever er skolen et vigtigt fristed, som nu er lukket ned

Hvordan kan vi kaste en livline ud til de elever, som er strandet derhjemme?

Jo, vrede er OK - også i skolen

Vrede og frustration skaber besværlige situationer i skolen: Vi kan ind imellem ønske vreden ad hekkenfeldt til, men indtil børn og unge lærer at regulere deres følelser og berolige sig selv, er det afgørende for deres selvfølelse og identitetsdannelse at blive mødt anerkendende på deres følelser - alle deres følelser

”Du kan fandeme selv skrive den lorteopgave”

Vrede og andre negative følelser er legitime og uundgåelige i relationer, hvor mange holdninger, ønsker og kulturer er repræsenteret. At møde elever, der vender deres frustration ud i klassen eller skolegården, er et vilkår for lærere og pædagoger. Heldigvis! De erfaringer, vores børn og unge får når deres adfærd medfører reaktioner - måske konflikter - er afgørende for udviklingen af deres kompetencer. Kompetencer de skal bruge for at kunne definere og markere egne grænser - og respektere andres.

”Du kan fandeme selv skrive den lorteopgave”

Selvom vi har tavshedspligt, kan vi aldrig love et barn fuld fortrolighed!

Når barnet fortæller om bekymrende forhold, er vi nødt til at inddrage forældrene, og i nogle situationer Familieafdelingen

Selv om vi har tavshedspligt, kan vi aldrig love et barn fuld fortrolighed!

Når barnet fortæller om bekymrende forhold, er vi nødt til at inddrage forældrene, og i nogle situationer Familieafdelingen

Statsministerens ’nytårsforsæt’ står i skærende kontrast med kommuners omlægning mod tidligere, forebyggende indsatser og ikke mindst forskningen på området

Hvad tænker de mon i Socialstyrelsen om deres statsministers melding, som karambolerer med styrelsens fokus på at forebygge anbringelser af børn og unge?