Flygtninge
3   781

England afskaffede modtageklasser for 30 år siden

England afskaffede modtageklasser for 30 år siden "Måske skulle I se på, om det virkelig gavner børnene at begynde i modtageklasser. Både forskning og vores erfaringer viser, at det de har allermest brug for er normalitet". Sådan lyder anbefalingen fra Bill Bolloten, som rådgiver engelske skoler om flygtningebørn og tosprogede.

I England går traditionen med at modtage børn fra andre lande i skolerne helt tilbage til 1930'erne, hvor de fik en stor gruppe baskiske børn fra Spanien. Og udover børn fra forskellige konflikter, har de også løbende modtaget børn fra de tidligere engelske kolonier. Gennem mange år begyndte de i særlige sprogklasser. Men det ændrede sig brat i 1980'erne, hvor en retskendelse kundgjorde, at det var diskrimination. Siden er alle børn begyndt i almindelige klasser fra begyndelsen - og vel og mærke de klasser, de distriktsmæssigt hører til.

"Selvfølgelig var der mange, der dengang ikke troede på, at det kunne lade sig gøre. Men det det krævede - og kom til at betyde - var et skift i måden vi ser på børnene. Hvor man tidligere havde set på deres mangler - de mangler sprog eller andet, som vi skal lære dem, før de kan komme videre - begyndte vi at se på deres mange styrker. Tosprogede børn har jo store kognitive færdigheder og styrker i kraft af deres baggrund og oplevelser", fortæller Bill Bolloten.

Artiklen fortsætter under banneret

Han er oprindeligt selv lærer, men har specialiseret sig i undervisning af tosprogede og modtagelse af flygtningebørn og fungerer i dag som en uddannelseskonsulent for engelske skoler, der har behov for støtte til arbejdet med flygtningebørn. Han mener, at rigtigt mange af udfordringerne ligger i måden vi ser og behandler børnene.

"Det, flygtningebørn har allermest brug for, er normalitet. De trænger til et normalt miljø, strukturen ved en normal skoledag med leg og undervisning sammen med børn fra deres nye land. Vi ved simpelthen af erfaring, at det er det allermest gavnlige og terapeutiske miljø for dem både i forhold til det sociale og i forhold til at lære det nye sprog".

Modermålet er vigtigt 

Bill Bolloten holdt i sidste uge oplæg på to informationsdage om tosprogede afholdt af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Her fik han lejlighed til at diskutere med danske tosprogslærere og konsulenter, hvordan forholdene er i Danmark. Han understregede, at skiftet fra modtageklasser til at lade børnene begynde i almindelige klasser i den grad har været en succes i England.

"Når jeg taler med lærere og skoleleder i dag, så er der ingen, der ønsker det gamle system tilbage. Men det er klart, at det kræver, at lærerne og hele skolen er klar til at tage imod børnene og rustet til at undervise dem".

Der har for nyligt været nedskæringer i det engelske skolesystem, men ellers har der været tosprogslærere og sprogpædagoger på alle skoler, der har uddannet og støttet lærerne i arbejdet med børnene. Og Bill Bolloten understreger, at arbejdet med børnene første sprog også er meget vigtigt.

"Deres første sprog er det, der skal hjælpe dem videre med det næste. Og forskningsmæssigt er der ingen tvivl om, at det gør en meget stor forskel, at børnene har mulighed for at fortsat at arbejde med deres modersmål. Helt basalt betyder det, at skolerne skal være opmærksomme på at anerkende og bruge børnenes modersmål aktivt i undervisningen og allerbedst er det, hvis de kan blive ved med at arbejde med sproget enten i skolen eller udenfor".

Hele skolen skal arbejde sammen  

OECD har peget på tre områder, der er vigtige for flygtningebørns succes i skolesystemet. De skal føle, at de hører til i samfundet og har venner. Skolen og samfundet skal hjælpe dem med at komme over de vanskeligheder, de møder. Og de skal integreres i almindelig klasser med det samme. Bill Bollotens råd til Danmark er derfor også at se på, om det er den rigtige vej vi arbejder på.

"Måske skulle I begynde at analysere på, hvorfor så mange tosprogede ligger efter de etnisk danske børn. Måske betyder det, at I starter med at sætte dem i modtageklasser faktisk, at de lærer dansk langsommere".

Han har to råd til lærere, der arbejder med flygtningebørn:

"Det første er, at børnene skal integreres og føle sig velkomne i klassen. Det skal være en kultur på hele skolen. Hvilket også betyder, at lærerne skal have besked i god tid før børnene kommer, så de kan har tid og har resurser og materialer klar, men også så de kan forberede de andre børn og mobilisere deres evner til at velkomme børnene".

"Det andet handler om at tænke over, at tosprogede børn har en dobbelt opgave. Den ene er at lære dansk, men derudover skal de også lære det nye curriculum på det nye sprog. De to processer skal ske samtidig  og det kan godt lade sig gøre. Men det betyder, at lærerne skal tænke sig godt om, når de præsenterer og forklarer i undervisningen. Der er en masse redskaber man kan gøre brug af. For det skal ikke bare være almindelig undervisning". 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
869 andre er allerede tilmeldt