Flygtninge
0   517

Fra flygtningebarn til skoleelev

»Jeg troede, at de hadede flygtninge, lidt som man ser i tv«. Yara fra Syrien har lært meget af mødet med 7.a på Paradisbakkeskolen i Nexø. At en projektopgave om fisk på Bornholm handler om kvoter og ikke om sushi, og at de danske elever gerne vil snakke med hende.

»Ved du egentlig, hvad en kvote er?« spørger lærer Henriette Heden Olsen den syriske pige Yara i 7. klasse. Hun er ved at gennemgå Yaras gruppes foreløbige spørgsmål til en problemformulering om de bornholmske fiskere.

Klassekammeraten Willy kommer fra flere generationers fiskerfamilie og har helt styr på termerne. Yara, der kun har boet i Danmark i lidt over et år, har derimod ikke særlig stort kendskab til hverken fiskeri eller EU's kvotesystem, så Henriette Heden Olsen er nødt til at forklare, hvad ordet betyder.

Artiklen fortsætter under banneret

Yaras Damaskusurbane forståelse af fisk clashede med gruppekammeraternes. Til projektopgaven havde hun skrevet spørgsmål om sushi- og fiskerestauranter på øen, fordi hun troede, de skulle researche på fisk i stedet for fiskere.

Problemformuleringen skal bruges til en kommende projektuge, og selvom det kan være lidt besværligt, at Yara ikke altid fanger det danske, er Willy og Oliver glade for at være i gruppe med hende.

»Det er fedt at have Yara med i gruppen, fordi hun er god til at holde lidt styr på os og er dygtig«, skrev en af drengene i gårsdagens logbog.

»Nogle gange kommer vi nok til at snakke for hurtigt, og så kan hun ikke følge med. Men så må vi formulere tingene på en anden måde. Vi vil jo gerne hjælpe«, siger Willy.

Yaras barske bagage

Først røg nabohuset, sønderbombet til ruiner. Yara spurgte forældrene, om det ikke snart var på tide at flygte. Det gjorde de, og derefter røg deres eget hus. Yara får stadig tårer i øjnene, når hun fortæller om bomberne. Hendes far sejlede over Middelhavet, mens familien ventede i et års tid i Egypten på en familiesammenføring.

»Yara kan godt få det dårligt, hvis hun kommer til at tænke på Syrien, og så har hun lige brug for en ekstra krammer. For de danske elever har det også været tungt at høre lidt af Yaras historie. En af de første dage i klassen viste hun billeder af ruinerne, og nogle af eleverne begyndte at græde«, fortæller Henriette Heden Olsen.

Det har ikke altid været lige let for Yara at være i den danske klasse. Faktisk gik der seks måneder, inden hun begyndte at føle sig hjemme:

»Først var jeg bange for at starte i den danske klasse. Jeg troede ikke, at de andre kunne lide mig. Jeg troede, at de hadede flygtninge. Lidt som man ser i tv. Det viste sig, at de alle var rigtig søde mod mig. Alligevel var det svært, for jeg var genert og følte mig anderledes.«

Yara er fagligt dygtig

15-årige Yara er allerede så god til dansk, at hun efter cirka et år i en modtageklasse nu følger al undervisning i en almindelig 7. klasse på Paradisbakkeskolen i Nexø. Hun har gået næsten syv år i skole i Syrien og er langt foran de andre elever i matematik. Selv i dansktimerne er hun ikke en af de elever, der har det sværest.

»Det er dejligt at have Yara i klassen. Hun er ivrig efter at lære, og det smitter af på de andre børn. Hun er et pragteksemplar, og eleverne er så stolte af hende«, fortæller hendes lærer Henriette Heden Olsen, der også er imponeret over, hvor meget dansk Yara har lært.

Yaras moster var læge i Syrien, og lige siden Yara som lille pige hørte patienthistorier, har hun gerne villet læse medicin. Det er stadig drømmen.

Tydelig undervisning er vigtigt

Det kræver noget ekstra af Henriette Heden Olsen at differentiere undervisningen, så den passer til Yara.

Hun anstrenger sig for at være klar og tydelig i sine instrukser og undervisning. For eksempel minder hun sig selv om at sige fiskere i stedet for fiskerierhverv, når hun skal spørge ind til gruppearbejdet.

Hun underviser Yara i historie, og her tilpasser hun for eksempel undervisningen ved at drage sammenligninger til noget, hun kender fra Syrien. Og så arbejder hun mere med visuelle end skriftlige kilder.

»Formelle kildekritiske begreber kan altså være svært at lære, når man i forvejen synes, dansk er lidt svært. Desuden kommer hun fra en kultur, hvor Europa ikke er centrum for alt, så hun har ikke samme forforståelse med«, siger Henriette Heden Olsen.

 

Når målbarren sættes for lavt

Henriette Heden Olsen er overbevist om, at Yara nok skal klare sig godt og bestå afgangsprøverne i 9. klasse. Men at udslusningen af Yara har været en succes, betyder ikke, at det generelt er en let opgave:

»Eleverne skal trække et stort læs selv. Jeg har en hel klasse at tage hensyn til, så meget kan komme til at afhænge af dem selv«.

Sidste år havde Henriette Heden Olsen en burmesisk elev i 9. klasse, og her blev opgaven for stor:

»Jeg kom til kort og følte ikke, at jeg præsterede det, jeg kunne. Jeg havde dårlig samvittighed over for eleven, for jeg havde sat målbarren for lavt. Hvis bare det danske var okay, var det godt nok. Jeg havde slet ikke det samme fokus på prøven, som jeg havde hos resten af klassen«.

Henriette Heden Olsen oplever, at hun er bedre klædt på til opgaven nu, end hun var tidligere. Hun peger især på mulighe­den for at få støtte og hjælp fra koordinator ­Tine Faraj og modtageklasselæreren, som begge kender Yara og de andre flygtningebørn og ved, hvad de kan, og hvad de har brug for.

»Det er vigtigt, at der er nogle på skolen, der har rigtig godt styr på det, så jeg kan trække på dem. De samler trådene og sørger for, at vi får talt sammen. Ellers kan man risikere at komme til at overse eleverne i klassen«. siger hun.

Inklusion på højt plan

Pia Tofte er skoleleder på Paradisbakkeskolen, og hun mener, det er vigtigt, at lærere landet over har resurser til at tage imod de mange nye modtageklasseelever, der fremover skal udsluses til de danske klasser.

»Det er et vilkår, at lærerne skal kunne håndtere de nye elever. Det er en slags udvidet inklusion på højt plan, og det kræver, at lærerne er klædt på til opgaven. En ting er, at børnene har måttet flygte, noget helt andet, hvis vi spiller fallit. Vi må ikke tabe en hel gruppe børn på gulvet. Det er netop dem, vi skal satse på«.

Skolelederen peger på, at lærerne i forvejen står med mange nye opgaver, for eksempel inklusion, it og læringsmålstyret undervisning. Derfor er det vigtigt, at lærerne i de almene klasser får ekstra støtte, og at modtageklasserne prioriteres.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
868 andre er allerede tilmeldt